Velkommen

Gennem bloggen forsøger jeg, at forholde mig til livets oplevelser med glæde, omtanke og positivitet.

onsdag den 4. april 2012

To Herrer



Herren har et fast tag i min ene rottehale, mens Han fører min mund
ned over Hans erigerede lem. Jeg sidder på hug. Lemmet trænger ind,
dybt ind og ned i halsen. Jeg når min grænse og bliver presset lidt
mere, inden jeg får luft. 
Med det samme tager min Mentor over. Hans lem bliver også presset 
ind i munden, langsomt åbner min hals sig, tager imod, jeg åbner mig,
og jeg slipper langsomt taget i mig selv.

Mentoren presser på, lemmet forsvinder ind i mig, dybt ned i halsen.
Luften er væk, der høres kun mine grynt, lyden af lem, der presser
luften ud af halsen. Han tager fat om mit hoved, nænsomt fast og
bestemt. Styrer mig ned over pikken, igen og igen. Ind imellem får jeg
luft og kigget op på Ham og min Herre. Tårene blandet sig med
mascaraen, det løber ned af kinden. Den røde læbestift er smattet ud
over kinderne.


De fortsætter, når den ene slipper, tager den anden over. Langsomt
slipper jeg kontrollen, lader mig fører af sted. Jeg stønner og
klynker, hver gang jeg får lov at trække vejret. Slim og safter fra
begge mænd løber ned over hagen. Jeg bliver brugt, som den slavetøs
jeg er. Brugt med omhu og kærlighed.


Den stramme latex nederdel er krænget op over hofterne, sidder og
strammer lige under korsettet. Min store bryster er trængt op over
kanten på korsettet, de har store røde mærker fra Mentorens spanskrør
Min Herre glider ned mellem mine ben. Trænger op i min glatbarberede
kusse, fylder mig mens Mentoren presser pikken ned i min hals endnu en
gang. Nu fyldes jeg af begge mænd. Fysisk og mentalt. De har taget
styringen med min krop, med mit sind. Alt, hvad jeg gør, er deres
vilje.


Jeg bliver kneppet, hårdt og længe. Det skaber fryd og ydmyghed i mig.
Underkastelsen breder sig, varmer ned gennem kroppen. Mærker hvordan
vi bliver en treenighed. Tre lyster, tre mennesker men kun to viljer,
forenet om at bøje mig, tvinge mig til underkastelse. To Herrer der
bruger mig, min krop, mit sind.


Udmattelsen når mig, og jeg bliver lagt ned, nænsomt trænger Mentors
fingrer op i mig, får fat i g-punktet og fremelsker en sprøjteorgasme.
Vandet fosser ud af mig samtidig med bevidstheden og jeg forsvinder
ind i det indre. Deres tale virker langt væk, tæppet bliver lagt over
mig og jeg svømmer væk i et væld af erotisk nydelse og sanselighed.

fredag den 21. oktober 2011

Stress og helbred



Egentlig skulle jeg læse lektier. Studiet og min nye kæreste har taget
al min tid her i sommer.
Der har været mange ord, ord som har strømmet igennem mig, som gerne
ville ud, men som jeg ikke har formået at få skrevet ned.

Mental stress er et helvede, bare hvis nogen skulle være tvivl. Det
dræber evner, tager tiden væk og gør en til en grædefærdig halvgammel
kone der ligger på sofaen og forsvinder ind i en tryghedssfære af
medicineret træthed. Den kravler langsomt ind i hver en celle, eller
måske har den siddet der hele tiden og viser først nu sit sande ansigt
for fuld kraft.

For sådan føles det også. Som om den har været en fast del af mig i
mange år. Mine sygdomsforløb, og manglende energi gennem mange år,
giver nu mere mening. Mange ting bliver set i et nyt perspektiv.

Jeg er langsomt på vej til overfladen. Livet ser igen lyst ud. Jeg har
været omgivet af så meget mørke i så mange år. Kærligheden blomstrer,
både til min kæreste og til livet.

Aldrig havde jeg troet, noget skulle være så svært. Og det selvom mit
liv har haft mange dyk. Stress der kommer i udbrud er ikke til at
kontrolerer, det har sit eget liv. Jeg har måttet indse, at metoden
jeg hidtil har brugt til at klare mig selv (hårdt fysisk arbejde) er
forsvundet i takt med, at jeg har indset, at jeg er syg. Og at denne
sygdom vil blive hos mig resten af livet, selvom jeg lærer at lytte
til den og min krop, og til mit mentale jeg.

Stress er mange ting. Folk siger til mig, at jeg bare kan arbejde
mindre eller få et andet job. De ved ikke at, jeg ikke har fået
stressen af jobbet, men af livet selv. Af traumaer fra barndommen, som
aldrig er bearbejdet.
Jeg er 47.
Det er mange år, at gå med en latent stress.

Jeg læser, hvad jeg har skrevet, og synes det lyder som en klagesang.
Men det er realiteterne for mig. Og dette er jo min blog og her må jeg
vel skrive om det, der optager mig. Lige nu er det min stress.

Målet må være at få det vendt til en positiv indvirkning på livet. At
få det ud af det, som kan give mig et bedre forhold til mig selv, så
jeg kan leve med stressen.

Der er langt endnu, men der er lys forude.
--
http://toessetanker.blogspot.com

Underkastet i kærlighed



"Pige, underkast dig og bliv fri for dine bekymringer." skriver Grey i
sit seneste indlæg:
Og hvor har han ret. Netop ved at underkaste mig, slipper jeg alt.
Bare det, at min Herre tager fat i håret, samler det langsomt i en
hestehale, mens han strammer nænsomt til, gør mine lemmer led-løse og
mine sanser lukker sig sammen til kun, at være rettet i mod Hans
vilje.
Hans vilje, Hans hænder, Hans krop, Hans sanser fylder mig. Det Han
vil, vil jeg også.
For mig er det forevigt den totale forløsning, at Hans vilje overtager min.
Til tider forsvinder underkastelsen i livets dagligdag. Den er der,
men er godt gemt under lag af studie, husholdning og børn, ex'r og
familie tamtam.
Den forsvinder heller ikke, fordi jeg ikke får den "virkeliggjort"
gennem bloggen, som så mange gange før i tiden, da jeg ikke havde en
fast partner.
Angsten for at den ville forsvinde helt pga medicinering, stress og
depression har været stor. Men når jeg sidder der på gulvet foran Ham,
på knæ, med Hans lem langt nede i halsen og Hans hænder begravet i mit
hår, mens han føre mit hoved frem og tilbage, så er underkastelsen
der. Den er vedvarende, gyngende og dyb.
Jeg er Hans. I kærlighed. På mange måder og i mange tilstande.
Men aldrig uden underkastelse.
http://greyindarkness.com/2011/10/19/pige-underkast-dig/
--
http://toessetanker.blogspot.com

onsdag den 10. august 2011

Lidt om former og kvinder

http://prosexfeminisme.wordpress.com/2011/08/06/mordukken/#comment-818

tirsdag den 5. juli 2011

Reb



Rebene strammer rundt om kroppen. Mine øjne er lukkede,  jeg rammer nuet.

Rundt om mig høres støn, åndedræt... grynt og nydelsesklynk.

Jeg mærker hans stærke arme omkring mig, hans grynt ved øret, mens han
følger rebets leg på huden.

Kinbaku.
Sanselig leg med reb... det vikles her og der, rebet bestemmer.
Specielt mellem mine tær og rundt foden.... giver nydelses spasmer i hele
kroppen.

Jeg forsvinder ind i mig selv, giver slip. Ved at i hans favntag er
jeg tryg, her kan jeg slippe taget i hverdagen, slippe forventninger,
slippe kontrol. Bare være i nuet, mærke mine behov.

Mærker ægtheden der svæver imellem os, frem og tilbage. Mærker det
stærke hvide lys der altid kommer fra oven til mig i disse
situationer.

Jeg er tæt på nærværet, det er i mig, rundt om mig. som at ligge i
havet og vugge blidt i bølgerne. Silkefornemmelse mod huden, således
også føles det mod bevidstheden.

Vejen ligger åben for mig....den kalder på mig, som skyggeklædte
figurer i det fjerne der lokker mig. Hvor herligt at slippe taget,
hvor skønt at få lov.

Fuldendt forening....... den er der, fornemmer den, som jeg fornemmer
sommerens sol-lugt ved havet.
Jeg er i sansernes vold...... her vil jeg helst blive.

søndag den 3. juli 2011

Tid




Tiden er gået… gledet som sand mellem fingrene. Ikke alt er stress og processer.
Jeg trives, bedre end før. Men medicinering lægger en dæmper på store
udfoldelser indenfor mange områder af mit liv.

Meget er på vågeblus.

Kærligheden har indfundet sig….. Det har den på mange måder gennem de
sidste 2 år. Gennem dejlige børn i familien som elsker mig og nyder
tiden med mig, som jeg med dem.
Gennem skønne kollegaer, der støtter og hjælper, både mentalt og fysisk.
Som nye venner indenfor det sorte univers som inspirerer og indgyder
lyst til udforskelse af nye veje.

Senest dog det bedste.

Kæresten

Han stråler i sandhed i livet. Jeg er omgivet af kærlighed, ømhed,
omsorg, forståelse og empati.

Han er en Herre, en dejlig Herre. Som passer lige præcis til soltøsen ☺

fredag den 8. april 2011

Rejsen til Nirvarna



Blindfolded ligger jeg hogtied på sengen. Rebene strammer dejligt rundt om arme og ben, jeg er helt snøret til.
Fornemmer stilheden der breder sig, langsomt forsvinder jeg ind i det indre, roen sænker sig over mig, jeg bliver meditativ.
Forstår han har sat sig i sin stol med et glas vin, mens han kigger på mig.

Trygheden svøber sig om mig i samklang med rebene. Hans hænder har meget behændigt bundet knuder. Gummigagen er nænsomt blev presset ind i munden.

Jeg er prisgivet, helt i hans magt. Nydelsen og begæret suser i kroppen. Om lidt vil han besidde mig, indtage min krop, bruge den, bruge mit sind. Han vil afprøve rammerne, finde ud af hvor langt han kan komme. Han vil fylde mig op, med Hans pik, med Hans væsker, med Hans dominans, med Hans magt.

Rejsen er startet.

--
http://toessetanker.blogspot.com