tøseTanker

Stress og helbred

2011-10-21T13:19:00.000+02:00

Egentlig skulle jeg læse lektier. Studiet og min nye kæreste har taget
al min tid her i sommer.
Der har været mange ord, ord som har strømmet igennem mig, som gerne
ville ud, men som jeg ikke har formået at få skrevet ned.

Mental stress er et helvede, bare hvis nogen skulle være tvivl. Det
dræber evner, tager tiden væk og gør en til en grædefærdig halvgammel
kone der ligger på sofaen og forsvinder ind i en tryghedssfære af
medicineret træthed. Den kravler langsomt ind i hver en celle, eller
måske har den siddet der hele tiden og viser først nu sit sande ansigt
for fuld kraft.

For sådan føles det også. Som om den har været en fast del af mig i
mange år. Mine sygdomsforløb, og manglende energi gennem mange år,
giver nu mere mening. Mange ting bliver set i et nyt perspektiv.

Jeg er langsomt på vej til overfladen. Livet ser igen lyst ud. Jeg har
været omgivet af så meget mørke i så mange år. Kærligheden blomstrer,
både til min kæreste og til livet.

Aldrig havde jeg troet, noget skulle være så svært. Og det selvom mit
liv har haft mange dyk. Stress der kommer i udbrud er ikke til at
kontrolerer, det har sit eget liv. Jeg har måttet indse, at metoden
jeg hidtil har brugt til at klare mig selv (hårdt fysisk arbejde) er
forsvundet i takt med, at jeg har indset, at jeg er syg. Og at denne
sygdom vil blive hos mig resten af livet, selvom jeg lærer at lytte
til den og min krop, og til mit mentale jeg.

Stress er mange ting. Folk siger til mig, at jeg bare kan arbejde
mindre eller få et andet job. De ved ikke at, jeg ikke har fået
stressen af jobbet, men af livet selv. Af traumaer fra barndommen, som
aldrig er bearbejdet.
Jeg er 47.
Det er mange år, at gå med en latent stress.

Jeg læser, hvad jeg har skrevet, og synes det lyder som en klagesang.
Men det er realiteterne for mig. Og dette er jo min blog og her må jeg
vel skrive om det, der optager mig. Lige nu er det min stress.

Målet må være at få det vendt til en positiv indvirkning på livet. At
få det ud af det, som kan give mig et bedre forhold til mig selv, så
jeg kan leve med stressen.

Der er langt endnu, men der er lys forude.
--
http://toessetanker.blogspot.com

Underkastet i kærlighed

2011-10-21T12:37:00.000+02:00

"Pige, underkast dig og bliv fri for dine bekymringer." skriver Grey i
sit seneste indlæg:
Og hvor har han ret. Netop ved at underkaste mig, slipper jeg alt.
Bare det, at min Herre tager fat i håret, samler det langsomt i en
hestehale, mens han strammer nænsomt til, gør mine lemmer led-løse og
mine sanser lukker sig sammen til kun, at være rettet i mod Hans
vilje.
Hans vilje, Hans hænder, Hans krop, Hans sanser fylder mig. Det Han
vil, vil jeg også.
For mig er det forevigt den totale forløsning, at Hans vilje overtager min.
Til tider forsvinder underkastelsen i livets dagligdag. Den er der,
men er godt gemt under lag af studie, husholdning og børn, ex'r og
familie tamtam.
Den forsvinder heller ikke, fordi jeg ikke får den "virkeliggjort"
gennem bloggen, som så mange gange før i tiden, da jeg ikke havde en
fast partner.
Angsten for at den ville forsvinde helt pga medicinering, stress og
depression har været stor. Men når jeg sidder der på gulvet foran Ham,
på knæ, med Hans lem langt nede i halsen og Hans hænder begravet i mit
hår, mens han føre mit hoved frem og tilbage, så er underkastelsen
der. Den er vedvarende, gyngende og dyb.
Jeg er Hans. I kærlighed. På mange måder og i mange tilstande.
Men aldrig uden underkastelse.
http://greyindarkness.com/2011/10/19/pige-underkast-dig/
--
http://toessetanker.blogspot.com

Lidt om former og kvinder

2011-08-10T09:52:00.000+02:00

http://prosexfeminisme.wordpress.com/2011/08/06/mordukken/#comment-818

Reb

2011-07-05T10:01:00.000+02:00

Rebene strammer rundt om kroppen. Mine øjne er lukkede, jeg rammer nuet.

Rundt om mig høres støn, åndedræt... grynt og nydelsesklynk.

Jeg mærker hans stærke arme omkring mig, hans grynt ved øret, mens han
følger rebets leg på huden.

Kinbaku.
Sanselig leg med reb... det vikles her og der, rebet bestemmer.
Specielt mellem mine tær og rundt foden.... giver nydelses spasmer i hele
kroppen.

Jeg forsvinder ind i mig selv, giver slip. Ved at i hans favntag er
jeg tryg, her kan jeg slippe taget i hverdagen, slippe forventninger,
slippe kontrol. Bare være i nuet, mærke mine behov.

Mærker ægtheden der svæver imellem os, frem og tilbage. Mærker det
stærke hvide lys der altid kommer fra oven til mig i disse
situationer.

Jeg er tæt på nærværet, det er i mig, rundt om mig. som at ligge i
havet og vugge blidt i bølgerne. Silkefornemmelse mod huden, således
også føles det mod bevidstheden.

Vejen ligger åben for mig....den kalder på mig, som skyggeklædte
figurer i det fjerne der lokker mig. Hvor herligt at slippe taget,
hvor skønt at få lov.

Fuldendt forening....... den er der, fornemmer den, som jeg fornemmer
sommerens sol-lugt ved havet.
Jeg er i sansernes vold...... her vil jeg helst blive.

Tid

2011-07-03T11:24:00.000+02:00

Tiden er gået… gledet som sand mellem fingrene. Ikke alt er stress og processer.
Jeg trives, bedre end før. Men medicinering lægger en dæmper på store
udfoldelser indenfor mange områder af mit liv.

Meget er på vågeblus.

Kærligheden har indfundet sig….. Det har den på mange måder gennem de
sidste 2 år. Gennem dejlige børn i familien som elsker mig og nyder
tiden med mig, som jeg med dem.
Gennem skønne kollegaer, der støtter og hjælper, både mentalt og fysisk.
Som nye venner indenfor det sorte univers som inspirerer og indgyder
lyst til udforskelse af nye veje.

Senest dog det bedste.

Kæresten

Han stråler i sandhed i livet. Jeg er omgivet af kærlighed, ømhed,
omsorg, forståelse og empati.

Han er en Herre, en dejlig Herre. Som passer lige præcis til soltøsen ☺

Rejsen til Nirvarna

2011-04-08T09:11:00.001+02:00

Blindfolded ligger jeg hogtied på sengen. Rebene strammer dejligt rundt om arme og ben, jeg er helt snøret til.

Fornemmer stilheden der breder sig, langsomt forsvinder jeg ind i det indre, roen sænker sig over mig, jeg bliver meditativ.

Forstår han har sat sig i sin stol med et glas vin, mens han kigger på mig.

Trygheden svøber sig om mig i samklang med rebene. Hans hænder har meget behændigt bundet knuder. Gummigagen er nænsomt blev presset ind i munden.

Jeg er prisgivet, helt i hans magt. Nydelsen og begæret suser i kroppen. Om lidt vil han besidde mig, indtage min krop, bruge den, bruge mit sind. Han vil afprøve rammerne, finde ud af hvor langt han kan komme. Han vil fylde mig op, med Hans pik, med Hans væsker, med Hans dominans, med Hans magt.

Rejsen er startet.

--
http://toessetanker.blogspot.com

Tanker om soltøsen og D/s

2011-04-02T11:55:00.001+02:00

Det startede med tanker om "en fast hånd" i seksuelle sammenhæng. Så blev jeg bundet til min seng og brugt af min daværende elsker. Kærlig og opmærksom som han var, kom han mine nyfundne lyster i møde. Derefter fulgte seancer med både reb, ridepisk, klemmer og spanskrør iblandet dejlig hed sex. I legen, når vi mødtes, var jeg Hans tøs. Den sidste opgave jeg fik, var at få en piercing i den ene vorte, denne opgave løste jeg til stor undren for mig selv, da jeg er angst for nåle og bare tanken om at have noget der sad fast gennem huden på mig fik mig dengang til næsten at besvime.

Grænser blev i sandhed rykket og murer blev brudt ned.

Samtidig blev soltøsen fundet. Hun har nu vist altid været der. Jeg er født med sol i det indre, med et lysende sind og det var ikke svært at finde et nick der passede til mig. Tanker om hvorfor vi vælger nicks i dette univers er noget, som vist skal have sit helt eget indlæg.

I starten var jeg alt for ivrig, ville som så mange andre vide alt på den halve tid. Hvad jeg ved nu, ville jeg aldrig have haft en chance for at vide den gang. Det kan ikke siges på andre måder... man kan kun finde ind til sin eksistens i bdsm verden ved erfaring. Det kommer ikke kun ved at læse om, hvad det går ud på.

Og gennem den erfaring jeg har fået, er jeg bevidst om, at intet er så ligetil, som det umiddelbart ser ud. Fra mails jeg har udvekslet fornylig, genkender jeg alle de forvirrede tanker man har omkring ens ståsted, når man er ny i sm verdenen.

Alle har en mening om hvad man må, kan og har lov til...

Og her et par år senere, ved jeg så meget mere.. ved at jeg er hverken hardcore tøs, eller hardcore slavinde.. jeg er noget midt imellem eller måske noget helt udenfor alle retnings linier. Eller er jeg bare en helt almindelig submissiv kvinde, der ønsker at få lov til at betjene en mand og derved opfylde mine inderste længsler.

Underkastelsen fylder mine tanker, jeg er ikke en provokerende tøs der ønsker at blive sat på plads. Blidhed og forløsning flyder i sindet sammen med ydmyghed ved tanken om at parkere min vilje. Det handler om mit behov, min lyst og passion.

--
http://toessetanker.blogspot.com

Livs indsigt

2011-03-16T08:20:00.001+01:00

Jeg er til tider, hvis ikke ofte, lidt destruktiv i mine kærligheds forhold. Dette være sig i forhold til kærester, venner og familie. Det føles meget som et nederlag at skulle erkende det, men jeg bliver nødt til det.

Det viser sig ved bl.a. jalousi og anklager, som for det meste er ubegrundede. Det er blevet meget bedre de sidste par år, men før i tiden var det en af de ting, der for det meste styrede mit kærlighedsliv.

På engelsk findes et rigtig godt udtryk:

" When you assume, you make an ass out of you and me"

Og det er jo det, der sker når man går ud fra, at man ved hvad der er sket i en given situation, uden at spørge ind til, eller forstå, hvordan den anden har oplevet det.

Mit liv var i mange år præget af forhold til kærester og venner, som meget tit ikke var ærlige overfor mig mht hvor alvorligt de tog vores indbyrdes forhold. Dette tror jeg selv, jeg var med til at tiltrække, da jeg på den måde kunne sidde fast i det velkendte mønster, hvor jeg kunne frastøde dem der kom for tæt på, ved at blive destruktiv i min væremåde. Der er nemlig ikke mange mennesker, der vil finde sig i at man er urimelig og anklagende.

Og selvom jeg har levet mange år i et "normalt" ægteskab, hvor der herskede ro og harmoni, så oplever jeg nu som single, at den grundadfærd som skabte de fleste katastrofer i mine relationer til andre mennesker i mit liv før ægteskabet, stadig er der. Den får mig til at virke anklagende og bedrevidende, når der opstår situationer som gør mig usikker. Det gør at jeg stadig har meget nemmere ved at "cutte" forbindelsen, ligeså snart det bliver svært og folk kommer for tæt på mig følelsesmæssigt. I stedet for at arbejde med situationen og bevare venskabet eller forholdet.

Det lyder måske mærkeligt for nogle mennesker, men det må ikke blive for godt. Der er noget i mig der ikke tror på, at jeg må være i sunde gode relationer med andre. Det kan ikke være rigtigt, at der er nogen der kan holde af mig og ønske mig det godt. Alt for mange gange er jeg blevet svigtet af de mennesker i mit liv, som skulle have elsket, støttet og beskyttet mig da jeg var lille.

Og netop det svigt har haft katastrofale følger for mig. Gang på gang har jeg oplevet at blive 10 år igen, i de situationer hvor det menneske jeg har kærlige følelser for, i mine øjne, svigter mig. Dette har som regel aldrig hold i virkeligheden, men der skal ikke meget til, før jeg føler at der svigtes, at jeg bliver tilsidesat.

Oplevelsen af ikke at have nogen værdi, er som regel så overvældende at den fylder hele livet.

Først kommer den impulsive reaktion, anklagen, så kommer vreden og forvirringen, så bliver jeg lammet og tilsidst kommer skammen over min reaktion. Derefter kommer min undskyldning. Det er meget hårdt, at skulle leve på den måde.

Det er først for nylig at jeg har gennemskuet, hvad det egentlig er der sker med mig i disse situationer, selvom jeg har arbejdet med dette mønster i mange år. Måske er det sådan, at man skal igennem meget før visse ting bliver klargjort til videre bearbejdning.

Og det eneste jeg kan gøre nu, er at øve mig. I at forblive mig selv som voksen når disse situationer opstår. At tage en dyb indånding og give mig selv lidt tid inden jeg reagere på det der er sket.

Og selvfølgelig håbe på at de mennesker der er i mit liv, forstår at jeg ikke gør dette med vilje, at det kommer af nogle meget fastgroede vaner, som er frembragt af et massivt svigt i barndommen.

Jo mere jeg lærer om mig selv, jo større er forundringen over vi mennesker og hvordan vi fungere psykologisk. Den magt vores hjerner har på den måde vi lever vores liv, og hvor lidt vi ved om at kontrollerer det der sker på det mentale plan.

Forbehold

2011-03-06T12:24:00.000+01:00

Jeg har mange forbehold. Mest af alt omkring min egen håndtering af livet lige nu.

Lyver jeg stadig for mig selv? Er alt ikke som det ser ud?

Sandheden er relativ. Og min sandhed er ikke nødvendigvis den andens. Det er vigtigt at sætte sig i andres sko, for at forstå deres synspunkt.

Jeg har stress, ikke stress pga af arbejde, men stress pga livet. Livet som er gået forud. Mange års latent stress, som har påvirket min måde at leve på i rigtig mange år. Så nu er jeg træt, træt langt ind i sjælen. Følelsen går så langt ind, at jeg nogen gange tvivler på den forsvinder igen. Den får mig til fysisk at ligge mig ned. Og jeg bliver liggende, der har jeg det bedst. Vil helst ikke rejse mig, bare ligge og være i min tryghedsfære.

Den er der hele tiden og gør livet skrøbeligt. Mine handlinger er påvirket af den, mine reaktioner ligeså. Alt forekommer fjernt, og andres reaktioner trænger ikke rigtigt ind, jeg har svært ved at forholde mig til dem. Ikke at de ikke er vigtige, men jeg evner det ikke.

Hvordan acceptere man at man er syg, uden at sygeliggøre sig selv?

Jeg oplever folk der siger: "Kan du ikke bare..."

Nej, det kan jeg ikke bare... hvis jeg kunne, så ville jeg jo gøre det. Uvidenheden er slående. Så mange i vores verden går rundt med depression og stress, og så få ved hvad det egentlig betyder. Alt kræver at man tager sig sammen til det: opvasken, tøjvask, rengøring, pleje af kroppen, indkøb..... Mange ting bliver uoverskuelige og gråden kommer let.

Medicin er på banen nu, da jeg ikke har fået det bedre. 2 skridt frem og 1 tilbage. Mit liv leves ikke lige nu, jeg overlever kun, men henblik på at stå op i morgen og møde en ny dag, hvor jeg igen overlever mens jeg håber på at jeg får det bedre. Hver dag er en kamp, en overvindelse.

Og hvad kommer det så af, stress og depressionen?

Det meget korte svar er; manglende selvværd og selvindsigt.

Den lidt længere handler om svigt i barndommen, manglende anerkendelse fra forældre, krænkelser og uvidenhed.

Kærligheden fra forældre er det eneste et barn forholder sig til. Når der er mulighed for, at denne tages fra en, så forandre verden sig, den fyldes af usikkerhed og angst. Man vil gøre alt for at holde på den kærlighed, simpelthen alt. Det fylder hele livet og en grundadfærd er skabt, det er ikke plads til andet og man lærer ikke om alt det andet man skal kunne for at få et normalt sundt liv. Og det er stressende... en stress som nu sidder dybt forankret i mig.

I så mange år har alt handlet om andre end mig selv, helt fra jeg var ganske lille. Jeg har mistet fornemmelsen af hvem jeg er, hvis jeg nogensinde har vist det. Forvirring og kaos har været de 2 mest fremherskende ting i mit liv, og de har til tider gjort mit liv til et mareridt. Jeg græder når jeg tænker på alle disse år der er spildt, så meget liv som ikke blev levet.

Og angsten for at jeg aldrig bliver hel, sidder og nager.

Jeg må indse, at jeg ikke kan være der for nogen udover mig selv. At livet lige nu skal tages i meget små bidder og leves fra dag til dag. At jeg må lære at bede venner om hjælp til at forstå, til at tage sig af mig når det går skidt. At det eneste jeg evner lige nu er at prøve at opretholde livet mens tingene bearbejdes indeni.

Mit hjerte er tungt og jeg sidder i mudder til halsen. Den glade og lattermilde person som er mig, sidder der et sted, hun kigger frem ind imellem, men hun har ingen fast plads, hun forsvinder ud og ind, som en drøm om et andet liv, jeg levede engang. Engang for ikke så længe siden.

At miste troen på sig selv og ens verden er uendelig hårdt. Det skær dybe ar i sjælen og personligheden og man bliver aldrig helt den samme. Man bliver offer for selvmedlidenhed og forkommer svag og uberegnelig.

Sådan er det lige nu, måske i morgen ser anderledes ud. Måske vil der være en lille stråle af solen igen i mit hjerte, som langsomt vil fylde sindet med lys, hvem ved......

--
http://toessetanker.blogspot.com

Sandwich

2011-02-18T09:41:00.000+01:00

Vi står i det halvmørke rum. Han er lige bagved mig, jeg mærker hans ånde på kinden og hans hænder let på min talje.

Jeg er i klædt en sort holterneck, en push-up BH, hvor han har hevet brysterne ud af så vorterne stritter og er halvnøgne. Selvsiddende strømper og lange støvler, ingen trusser.

Vi kigger på de 3 der er i gang på sengen. Der sidder nogle par på hver sofa rundt om sengen. Der sexes alle steder......

Rundt om står der nøgne mænd, nogle af dem dog med underbukser på, alle med deres håndklæder. Jeg mærker hvor svært det er at kigge på dem, jeg er genert. Har også svært ved at kigge på de 3 på sengen, jeg er blufærdig og det virker overvældende og uvirkeligt.

Kvinden på sengen sidder ovenpå en mand, hendes ansigt udstråler nydelse og lidenskab. Han knepper hende stille og dybt... manden bagved hende er ved at trænger op i hende og langsomt ændres hendes udtryk, hun er liderlig, helt i sine følelsers vold. De knepper hende begge 2, langsomt og grundigt, hun udstøder støn og små klynk.

Jeg er lidt hypnotiseret af hendes ansigt.

Parret i den ene sofa er også i gang, hun er på alle 4 og han tager hende bagfra, de rytmiske klask blander sig sig med støn og hans prust.

Han bukker mig forover, har fat i mine arme mens han trænger op i anus. Jeg lader hovedet falde lidt forover og kan ikke skjule mine egen støn, situationen tænder mig, tanken om at mange nu vil vende blikket min vej, de vil kigge på mig mens jeg står der og bliver kneppet i røven.

Mine klynk blander sig med de andre lyde. Jeg var ikke klar over at jeg ville blive tændt af at gå i swingerklub, havde troet at min blufærdighed ville sætte en stopper for lysten, men opdager at jeg nyder det, nyder tanken om at jeg er en af hovedpersonerne. Tændes voldsomt af tanken om hvad han måske finder på... vil han give andre lov til at bruge mig?

Han knepper mig hårdere, der står en mand ret tæt ved og jeg kan dufte liderligheden i rummet. Lytter gennem mine egen lyde til de forskellige erotiske lyde rundt om i lokalet. Bevidst søger jeg indad, ind i mit lystcenter. Koncentrere mig om glæden ved hans indtrængen i min røv, liderligheden som den frembringer, hans stædige rytme, min underdanighed, hans faste greb omkring mine arme mens jeg foroverbøjet tager imod hans stød.

Aftenen fortsætter.......

--
http://toessetanker.blogspot.com

Sygdom

2011-02-18T09:35:00.000+01:00

Det er en måned siden jeg har skrevet sidst, i hvert fald noget som kom på bloggen.

Jeg er ramt af sygdom..... både inde og ude..... både mentalt og fysisk.

Influenza har hærget min krop, den har bedøvet min hjerne og i disse dage er jeg omgivet af en bobbel. Det suser for ørene og jeg bruger tid, masser af tid, på sofaen, tung i kroppen og sindet.

Måske er det måden at give slip? Slip på tanker og følelser. For jeg evner ikke at fastholde en tanke længe nok til, at den kan give mening.

I dag skal jeg ud og gå.. måske lidt friskt havluft vil give mig klarheden tilbage?

Jeg savner sexen, udsigten til sexen.. men end ikke det har jeg lyst til... man skal være meget dårlig for ikke at have lyst til sex, ikke sandt?

Når man går rundt i sin egen lille verden uden at se nogen i lang tid, kommer livet til at se anderledes ud, man bliver isoleret..... det giver mig stof til eftertanke.

Måske er det bare sådan for tiden, at jeg har pause fra livet. Livet, som altid har presset sig på, giver mig nu en chance for at holde pause.

Gad vide hvor lang tid jeg kunne sidde her i stuen uden at lave noget som helst?

--
http://toessetanker.blogspot.com

Da jeg rykkede en grænse.......

2011-01-18T13:47:00.000+01:00

Der står jeg så. Toilettet er lille bitte, meget mindre end det overhovedet var i min fantasi, knap nok stort til en person. Om lidt banker det på døren.

Da emailene i sin tid startede vidste jeg godt, at jeg meget hurtigt ville blive udfordret, endda en hel del.

Der blev talt om dogging, swinger klub og at blive brugt af flere mænd på en gang. Jeg læste med store øjne, hjertet i halsen og røde kinder.

Da mødet blev aftalt kom beskeden kort efter.

"Jeg vil tage dig i alle 3 huller indenfor de første 15 min"

Panikken bredte som ventet. Jeg fik koldsved, måtte op og gå rundt i stuen, tankerne kørte på højeste gear. "Dette kan jeg da ikke, hvad har jeg gang i?" "En ting er at udøve alt dette herhjemme, indenfor mine trygheds sfære, men offentligt?"

Næste mail var om muligt værre.

"Og senere tager vi nok i klub, hvis det er det jeg har lyst til."

De næste timer må vel anses for at være der jeg flyttede mig fra at være udvidende om, hvad min seksualitet egentlig går ud på, til endelig at få den klarlagt.

Og i de næste par dage fandt jeg modet til at sige ja til at afprøve de muligheder, som mødet med netop denne Mand kunne give mig.

Så....... der står jeg så.

Det banker, jeg lukker op, der er gået mindre end 30 min fra jeg kom trusseløs ind i baren, bestilte drinks, gik på toilettet og tog buttplugen ud, som havde siddet der i et par timer (som Han har beordret mig til) mens jeg kørte af sted i snestorm, iført selvsiddende strømper, kort sort kjole og lange støvler, til mødet her på Østerbro.

Jeg er allerede drivvåd, han tager fat i mit hår og får mig på knæ. Pikken er stor og stram, han mundknepper mig voldsomt. Deepthroat. Jeg åbner mig, tændes........sutter og slikker, synker og gagger. Jeg får endelig lov at smage på Ham. Og Han får endelig lov at trænge ind.

Hurtigt får han mig op og stå, vender mig i det meget lille rum og trænger op i mig, mit ene ben er oppe på toilettet, han støder hård og vedholdende. Min liderlighed rør på sig, jeg varmes langsomt op. Ophidses også af tanken om at andre evt kan høre os. Det forbudte i seancen.

Jeg stønner, mærker kroppen der giver efter, mærker liderligheden som en rødglødende stråle igennem kroppen. Mærker pikken der så skønt knepper mig, Han har fat i mine skuldre, tager mig hårdt, med lang seje hug.

Han trækker sig ud, jeg finder glidecremen. Han trænger op i anus uden problem, jeg stønner liderligt. Han befaler mig til at være stille, tager fat i mit hår. Jeg tier med store problemer.....Han må gentage sig selv.

Ophidselsen har fat i mig, jeg er varm nu og tændt, lige der hvor det bliver sødmefyldt og saftigt.

Han knepper mig, vildt og dejligt. Hans totale Dominans gør mig blød i knæene af underdanighed. Jeg vil have mere.......

Så trækker han sig ud. Det hele har vel taget nogle minutter, jeg ved det ikke. Ved kun at jeg ville ønske han ikke stoppede, at Han ville fortsætte, der i det lille rum, omsluttet at tætte vægge, tætheden mellem os ......... der har indfundet sig en usagt aftale.

Vi går tilbage ind i baren, hver for sig. Stilen er lagt for en aften med hed erotik, rå sex, total Dominans, grænserykkende oplevelser og swingerklub besøg.

Polyamori

2011-01-16T13:45:00.002+01:00

Forfriskende ærligt og modigt.

http://prosexfeminisme.wordpress.com/

Slavinde eller ej forsat....

2011-01-14T11:32:00.000+01:00

Det sidste år har budt på en hel del refleksioner og "soul searching" for mig. Jeg har efterhånden været hele registret igennem, omkring det at være submissiv. Og i hvor stor grad jeg er submissiv, plus hvad jeg skal med den del af mig, og hvor meget den skal fylde i mit liv.

Via nettet har jeg nu mødt mange forskellige mennesker indenfor miljøet. Og lige så mange forskellige måder, at forholde sig til hele det store spektrum som er bdsm. Det går op for mig, hvorfor så mange har svært ved at finde den eneste ene i denne verden, da vi alle har et lidt anden lyst end de andre, og at vores verden er så lille.

Og hvor er jeg så?

Dette er et spørgsmål der kommer et forskelligt svar på næsten hver uge. Der er tider hvor jeg mærker trangen til helt at opgive min vilje totalt, men jeg ved at jeg ikke kan leve på den måde, ikke hele tiden 24 timer i døgnet. Men trangen er der, en mærkelig følelse at være så tiltrukket af noget og så samtidig vide, man ikke magter det.

Og hvad vil det sige at overgive sin vilje til en anden? Kan man det hvis det kun er på deltid?

Og hvad slags submissivitet snakker vi om? Er den seksuel eller en livstil?

Det jeg er kommet frem til er, at den i høj grad er seksuel. Og at jeg også har det man populært kalder "swinger genet". Så jeg kan med ro i sindet gå ud og søge en der har det ligsom mig... eller kan jeg?

For jeg tænder også voldsomt på at have dominansen i livet hele tiden, som grundsubstans. Jeg nyder at vide at Han med et enkelt blik kan få mig i knæ, at min plads er ved Hans fod og at det Han mener der skal ske, sker. Samtidig er jeg dog trodsig og har flere gange mærket en stor modstand på dette.

Måske handler det i bund og grund om hvordan den person, man møder er og hvordan kemien er. Hvordan man er sammen?

Jeg har været utrolig heldig og privilegeret at møde flere Herrer / Master med stor format. Store personligheder forstået på den måde, at de har dominansen som en naturlig autoritet. Den udstilles ikke, men er der som en usynlig del i alt samvær. Jeg har aldrig været i tvivl om, hvor min plads var i deres selskab, selvom der har været ligeværd i samværet og min integritet altid har været intakt, ligeledes har oplevelserne været fyldt med empati, omsorg og hengivenhed.

Og med dette kan jeg jo mærke, at det er det, jeg først og fremmest søger. Et partnerskab skal ( set med mine øjne) bl.a. baseres på ligeværd, accept, respekt og kommunikation. Da jeg nu ved fra dem, jeg har haft den glæde af at møde, at dette er muligt i et bdsm forhold, så er det jo også med dette i tankerne jeg søger manden, min soulmate.

Som jeg har skrevet om før, findes der en hårfin grænse mellem at være pleaser og være submissiv, disse 2 ting må ikke forveksles. Og det gælder jo også for dominante mænd, at dominans ikke må forveksles med magtmisbrug, da dette fører til krænkelser af begge personers integritet. Uden et ligeværd mellem parterne kan man ikke ud leve D/s, jeg tror simpelthen ikke på, at man kan udøve det med en gennemslags kraft, som vil give de 2 parter, det de søger.

Mine tanker vil fortsætte omkring emnet, da jeg mærker at der hver uge kommer nye ting frem fra det indre, som skal kigges på. Det er klart at jeg søger den naturlige dominans, som visse mennesker evner, mange har den i sig men har ikke fundet den frem.

Jeg elsker den nysgerrighed og afklarethed, som kendetegner disse dominante mænd, deres evne til at tage udfordringen op ved mødet med en ufuldendt slavinde, eller en trodsig tøs. Det, at de evner at se ind bagved handlingen, snuse til den, tændes ved den, vende den og så bruge den i et spil, der fuldstændig overgår noget jeg nogensinde i mit liv har oplevet før. At de tør smage på mit nej, og bruge det som en katalysator til at få rykket mine grænser, og derved også deres egen.

Jeg elsker at mærke at de vil mig, at de vil se helt derind, hvor jeg har de aller mest hemmelige ting om mig selv, de mest private tanker og følelser. Elsker at vide, at de har fuldstændig kontrol over situationen, det være sig i legen eller i køen henne i supermarkedet. At jeg ikke skal bære hele verdenen på mine skuldre alene når jeg er sammen med dem. At det er ok at give slip og lade en anden tage styringen for en tid....

Længsel

2011-01-04T22:17:00.000+01:00

Hvor jeg længes efter at sidde på knæ med bøjet hoved

ventende på tilstedeværelsen

at mærke hånd mod hud

at blive dirigeret med hånd i hår

kravlende med ømme knæ

sidde mellem ben

kigge ind i øjne af kærlige diamanter

at kærtegne og behage

at lade dominansen fylde sanserne

fortabe mig i mit indre

der fyldes med ro og besindighed

længes efter ro, mental renlighed og regelmæssighed

stilheden der indfinder sig, når jeg giver slip og en anden overtager

at flyde stille med den indre balance, som skabes i øjeblikkets kraftfulde energier

at finde gensidig lidenskab og passion i de naturlige roller

savnet sidder i mig som en tung kugle

at sidde ved foden

sidde ved klippen jeg læner mig opad

at stille min krop og vilje til rådighed for fælles glæde

fornemme den andens liderlighed og lade mig fylde af den

lade sjæl og legeme penetrere med lem og lyst

Status og et nyt års kommen

2010-12-31T09:39:00.000+01:00

Den 19 December sidst år startede jeg denne blog.

Meget er sket siden.. utrolig meget.

Jeg har udviklet mig fra en nysgerrig og ivrig vanilje kvinde til en nysgerrig og ivrig slavinde. For slavinde er jeg, med sjæl og krop.

Min vej har ført mig vidt omkring, men nogle af de vigtigste ting jeg hæfter mig ved er:

Verden er fyldt med de mest utrolige mennesker, mennesker med mod, med kærlighed og empati. Mennesker som hjælper og vejleder, som gerne lytter en gang til, når livets hårdhed rammer en.

Det sorte univers er mit univers.. det undre mig ind imellem, hvor hurtigt jeg har ændret mig til, at være en submissiv kvinde og trives med det. Ting som sidste år var uforståelige for mig giver nu mening og er ting jeg lever med, som en helt naturlig del af mit liv.

Der er nogle meget opmærksomme, empatiske og kærlige Herrer / Master derude. Nogen af Dem har været så kære at kaste Deres hengivenhed på mig, og givet mig ( og forhåbentligt Dem selv ) de mest fantastiske oplevelser, som har været med til at udvikle mig til den jeg er i dag.

Til Jer vil jeg gerne sige TAK, af hjertet Tak.. uden disse oplevelser ville jeg ikke være kommet nærmere på at finde ind til min kerne, mit hjertes lyst.

I har alle beriget mit liv og jeg vil aldrig glemme det eller jer.

I mit liv findes nu også nogle dejlige, skønne tøser og slavinder. Hvor er det skønt at kunne ringe til en artsfælle og grine eller græder over det bdsm livet byder en. Og oplivende at få råd og vejledning af en som har været i samme situation.

Tak til jer dejlige kvinder, med ønsket om at I vil blive i mit liv længe endnu, nyder godt af jeres nærvær, jeres støtte og venskab.

Jeg har opdaget ORD, det at skrive. Læser mine første blogindlæg, smiler.... kan blot sige, at jeg selv føler jeg er kommet langt siden da :)

Ordrene kommer også nemmere til mig, når først jeg sidder og skriver, det er som om de har fået liv, de flyder fra tankerne ned på "papiret".

Til sidst er der jer, som læser det jeg skriver.

Tusind, tusind tak. Uden jeres usynlige tilstedeværelse ville min blog ikke eksisterer. Det er pga jer, at jeg skriver, ellers kan man jo bare skrive til sig selv. Der sker noget med den måde jeg forholder mig til mine ord, til mine tanker, når jeg skriver noget jeg vælger at sætte på nettet.

Bloggen er også en terapi form, med alle jer som en slags terapeuter.... smiler...

Også tak til jer, som er blevet nye venner pga netop bloggen. I tog kontakt til mig via den og jeg værdsætter det, glædes ved at have fået nye venner gennem mine skrevne ord.

Hvis jeg måtte få et nytårs ønske opfyldt i forhold til bloggen, skulle det være at flere kommenterede mine indlæg. Det ville glæde mig enormt, at udveksle lidt flere tanker med jer som læser med. En god dialog sætter tanker og refleksioner i gang.

Et rigtig godt nytår ønsker jeg jer alle sammen. Må jeres liv fyldes med glæde og kærlighed i det nye år og må I have sunde og lykkelige liv.

varme kram fra soltøsen

--
http://toessetanker.blogspot.com

Gloryholes

2010-12-21T16:22:00.000+01:00

Pikkene rejser sig gennem de sorte huller.

De er ranke og stolte, næsten på række som små soldater. Det er et dejligt syn, jeg tændes nemt ved det.

Jo mere jeg rører, jo hårdere bliver de. De er smukke, bløde og spændte på samme tid.

Så mange pikke, så meget energi spændt sammen i den lange rod.

Herren som har taget mig med i dag, har beordret mig herind, har ikke lagt skjul på at han måske ikke var den eneste jeg ville komme til at sutte.

Og jeg sutter, nyder følelsen på min tunge, der går på opdagelse i disse herligheder. Sutter lige længe nok til at de er så spændte som de kan blive, tager dem dybt, vådt og sensuelt. Går derefter videre til den næste.

Mærker at jeg godt kan lide at det er mig der bestemmer, så længe jeg er alene herinde med døren låst. At jeg har magten over alle disse pikke, for der kommer flere og flere...

Tanken om at de alle kan trænge ind i mig, hvis jeg åbner døren og giver dem lov, sender kuldegysninger af vellyst og ren rå begær i stimer ned af rygsøjlen.

Jeg er velankommet til et af swingerlivets glæder.

--
http://toessetanker.blogspot.com

Glædeligt nyt

2010-11-30T21:27:00.000+01:00

Du står og kigger ind

ad vinduet på lyset derinde

menneskene derinde

fra mørket kommer du

Ved de ikke at du står her

at du længes efter lyset

efter dem, efter varmen

Virvar af brudte aftaler

løse forhold og frustration

vredes udbrud og ustadig adfærd

kan man stole på dig

Som solen der bryder gennem skyen

åbner du dig for verdenen

sandheden kommer dig i møde

som sandkorn mod ansigtet

Evner du lyset, evner du varmen

omfavnes du af kærlige væsner

sandhed er også smertefuldt

sandheden om dig

Du søde veninde

som kæmper så hårdt

læn dig trygt ad venners hjælp

smid byrden og dans

råb til verden at nu er du her

lads os alle se dig

velkommen

Fødder og fantasier 2 del

2010-11-30T12:35:00.000+01:00

Hans fingerspidser danser hen over tæerne. De er blide nu, her i starten. Langsomt bevæger de sig ned langs forsålen, kildende og krævende. Han kigger op på ansigtet, hun griner.

Han begynder at bruge neglene. Kradser, ser at hendes ansigt fordrejes let, hun prøver ikke at grine men fejler. Hun griner på den der helt specielle måde, som ligger midt mellem grin og smerte.

Han ved hun er forfærdelig kilden, alle vegne. Kvinden der sidder ved siden af også. Dagen har været dejlig indtil videre, de har opført sig helt præcist som han havde forestillet sig. De sidder stadig bundet og lænket i sofaen, har kun fået lov at gå på toilettet og få lidt at drikke.

De har fået lov at sidde længe med fodsålerne mod ham, hjælpeløse. Det har været vigtigt for ham at se, at de forstod at de var hjælpeløse, se deres usikkerhed og den pinlige udstillelse af deres bare fodsåler. Blikket i deres øjne har vekslet mellem underdanighed, usikkerhed, tvivlrådighed, usømmelighed. Han har siddet overfor dem, behageligt i sin lænestol, vin nydende og afslappet, tilfreds med at sidde og observere dem. Set hvordan liderligheden samledes i øjnene, hvordan de har fornemmet hinanden gennem huden der rør hinanden.

Han rejser sig og hjælper den ene op at stå. Lige nu har de ikke hætterne på, og han vikler hendes ben fri, de er nu nøgne. Han ved at forsålerne gør ondt, han har været slem ved dem. Han fører hende hen til terrassedøren og ud i sneen.

Der er en krog i loftet derude, og han hægter hende fast til en kæde der hænger ned. Hun står nu i hendes reb og lænker der er stramt bundet omkring hendes overkrop, nøgne ben og fødder i ankelhøjt sne. Lænken er lige præcis lang nok til at hun er strakt ud og fastholdt, uden mulighed for at bevæge sig ret meget.

Hendes ansigt begynder at vise smerten, den kolde smerte der langsomt trænger ind i de forsvarsløse såler og ankler. Hun har svært ved at stå stille, tripper let. Han stiller sig helt tæt op ad hende og hvisker i øret, at for hver gang hun bevæger sig vil kvinden i sofaen få et slag med spanskrøret. Han ser hendes frustration, den lyser ud af hende. Ved hun er presset efter flere timers leg.

Han lader hende stå og går tilbage til den anden kvinde, får hende op og stå og vikler hende ud af alle reb og lænker på underkroppen, derefter dem på overkroppen for at frigøre armene, hvorefter han igen vikler reb og lænker rundt om overkroppen, efterlader brysterne frie.

Hun har nu nøgne ben og fødder, han giver hende gagen og hætten på igen. I manchetterne sætter han tynde lænker, fører hende hen til et aflangt bord, hvor han lægger hende på ryggen med armene over hovedet, lænkerne bliver hæftet i en krog for enden, hun ligger udstrakt med benene bøjet ud til siden. Han binder hvert ben sammen med reb og til sidst lænker. Han lænker benene fast til kroge i bordet, så hun nu ikke kan samle benene, de er bukket, bundet og lænket, hun ligger åben for han.

Han lader langsomt hans fingre kæle for skamlæberne, mærker at her er hun også kilden og bliver mere ihærdig. Fingerne kilder ligeså blidt langs kanten af låret og kønnet, lige der hvor huden er ekstra fin og blød, hun vrider sig og griner gennem gagen, han bliver ved og tænder igen på hendes torturerede lyde.

Han lægger mærke til at kvinden på terrassen bevæger sig og tæller stille, tanken om de slag der skal følge gør ham liderlig og han rør ved pikken, den står allerede rejst ud af bukserne. Han spiller stille, nyder øjeblikkets billeder, den ene kvinde der står fastlåst i lænker på terrassen i sne, med smertefulde fodsåler, han glæder sig voldsomt til at se dem om lidt, se hvordan de er hvide af frost og hvordan spanskrøret vil sætte fine røde striber hen over dem.

Den anden kvinde der nu ligger bundet i lænker på bordet åben for ham, med fødderne klar til hvad han kan finde på.

Han sætter sin opmærksomhed på hendes fødder, som hænger i luften med sålerne mod ham, kilder dem med en fjer han har fundet frem, reaktionen er heftig og han hører hendes små hvin fra under hætten der er forvrænget af gagen.

Han fortæller hende nu stille hvor meget kvinden på terrassen har bevæget sig og hvad det betyder for hende. Han ser med tilfredshed at hun stivner og bliver helt stille, afventende, kroppen udtrykker angst, vantro.

Nu går han ud til kvinden på terrassen, hendes ansigt er ved at gå i opløsning, hun tager dybe vejrtrækninger; det er klart at hun er ved at nå sin grænse for hvad hun kan klare at kuldetorturen.

Kæden bliver løsnet og han trækker hende ind i stuen, sætter hende i sofaen og får fødderne op på det lille bord igen.

De er helt hvide, smukke hvide, fødderne og nu begynder de langsomt at rødnes på sålerne. Han ved at slag med røret nu vil være smertefuldt på en helt anden måde end normalt.

Da han henter det, kigger han samtidig på hende, ser vantroen i hendes øjne. Han kigger længe på hende, ser at hun nu bliver vred, ja næsten rasende. Ser de forskellige følelser der vælter ind over hende, og hvordan hun ender i liderligheden, fordi hun godt ved der ikke er noget valg. Hun sidder fastlåst i lænker, bundet stramt om kroppen, han har magten og spanskrøret og han ser hvordan næseborene udspiler sig lidt, hun bliver stakåndet og begæret lyser imod ham af hendes smukke dybe øjne fra et hvidt kulde ansigt med blodrøde læber. Hun er smuk i sin tændthed, med passion der drypper usynligt fra øjnene.

Han slår stille et par gange på hendes såler med spanskrøret og beder hende så sprede benene. Mærker med et par fingre oppe i hende, føler hendes safter der sidder rundt i åbningen, der følger med fingrene ud og op til hendes mund. Hun smager på sig selv mens hun kigger på ham, der slipper et støn ud af ham, begæret og liderligheden hænger i luften igen. Slår derefter mere, hårdere, ser ansigtet der nu går i opløsning og hører hendes små udbrud af smerte, ser den i øjnene, der bønfalder ham lydløst om at holde op, han vedbliver afstraffelsen af hendes såler, notere sig liderligt at blikket bliver mere og mere slørret, at hendes egen liderlighed når andre højder. Stopper kun da han ser grænsen for hvad hun kan tage er blevet rykket en lille smule. Ser forløsningen i dybden i hende, nyder at have kontrolen med det der sker og hvornår, den stiger ham til hovedet og lyksageligt nærmer han sit eget indre klimaks.

Trækker hende op at stå og hen ved siden af kvinden på bordet. Han fjerner de sidste lænker fra hendes krop, hun er helt nøgen bortset fra manchetterne. Observerer at hendes fødder nu er knaldrøde og at hun står lidt uroligt på dem. Det glæder ham og antænder liderligheden endnu engang.

Fortæller dem begge, at på grund af hendes manglende evne til at stå stille i sneen, så skal kvinden på bordet straffes. Dette er ikke retfærdigt, men en nødvendighed. Røret slår ned over kvindens bryster og fine striber melder sig straks. Han fortsætter, striberne samler sig i et pænt mønster hen over begge bryster, kvinden skriger mod gagen.

I pausen lader han sine fingre glide langsomt ned langs hendes sider mellem lænkerne og rebene, hendes skrig bliver til grådkvalt latter, han kilder og presser spidserne ind i siderne, specielt i taljen. Kvinden vrider sig nu kraftigt men kan ikke komme langt. Hun er prisgivet og i hans vold, kildetorturen vedbliver i flere minutter og han hører at hun nu er på grådens rand. Da det endelig stopper er det tydeligt, at hun er meget tændt, begæret emmer af hende og det skummer fra kønnet.

Hånden tager hårdt om den oprejste kvindes hår og tvinger hendes hoved ned til dråberne der drypper fra kvinden på bordet men han står mellem benene. Hun slikker og sutter, lydene giver genlyd i stuen, kvinden på bordet er nu i en ekstatisk tilstand, hun udstøder liderlige støn og gag-fordrejede småråb.

Pikken styres mod kussen, hans eget niveau for tålmodighed er snart nået, tanken om at han kan komme samtidig med kvinden på bordet antænder nye lyster.

Hænderne bevæger sig op til fodsålerne der hænger så fint der i luften, han kilder dem, kradser dem, torturere dem, alt imens han knepper hende. Trækker sig ind imellem ud så den anden kvinde kan slikke pikken ren for hendes safter, for derefter at penetrere hende igen, hver gang frembringende kraftige liderlige støn fra hende på bordet.

Han dominerer hele situationen, ser det mens han står over disse 2 kvinder, hende der ligger åben, magtesløs og forsvarsløs på bordet, den anden kvinde på røde fødder, nøgen og forsvarsløs med tungen begravet i kussen, pikken der knepper, ud og ind, hænderne der torturere fodsålerne der hænger prisgivet i luften.

Han giver kvinden på bordet lov til at komme, og da han mærker hendes sammentrækninger i kussen giver han sig selv lov og kommer i en lang, udsøgt, forløsende og befriende udløsning, samtidig med at han holder den anden kvindes hoved fast mod kvindens klitoris.

Langsomt kommer han til sig selv, dagen er langt fremskredet og selvom han føler sig vanvittig godt tilpas, forløst og afslappet, sidder begæret efter mere stadig i kroppen. Synet af de 2 kvinder der er i hans vold og magt vil ikke slippe ham og han ved at han ikke er færdig med dem, langt fra.

--
http://toessetanker.blogspot.com

Welcome stranger

2010-11-28T10:16:00.000+01:00

Here on blogspot there is a status tab. And I see to my amazement that people from around the globe read my blog. Amazing because it is in Danish, so either you are a Dane living abroad or you use the good old google translate.

Either way, welcome to my blog. I sincerely hope that you will enjoy it.

As you will read I'm a submissive Danish woman in the mid 40s. Almost at the same time as I discovered the wonderful world of bdsm last year, I started writing. I love it, words come to me easily and I use the blog not only to write about my sexual experiences but also how they affect my life, how my personal development expands with and through these.

It is also a blog about many other things that are not related to bdsm. Poetry is also used and tried out.

If you are curious or have any questions please do not hesitate to contact me. It is a great pleasure to see that people have interest in what I write, but also to see the interest for the Black universe.

My life has changed drastically with acknowledging that I'm a masochistic submissive woman, and it will never be the same again. It brings joy to my life, pleasure never felt and also the wonderful gift of some very loving and passionate people.

I can not promise that I will write in English, but it is tempting to try :)

Don't be a stranger

Fødder og fantasier

2010-11-21T19:07:00.002+01:00

Jeg står udenfor elevatoren der går op til hans lejlighed. Jeg er spændt og forventningsfuld. Et par dage før har jeg fået instrukserne for mødet i dag.

Noget tid forinden har jeg mødt hende, vi var på café. Sad og følte hinanden an over kaffen, snakkede om løst og fast, fornemmede den anden. Jeg tænder på hende, kemi'n er god... tænker på om jeg mon får lov at begrave hovedet mellem hendes ben, får jeg mon lov at smage på hende, røre ved hende, høre hendes støn ved mine kærtegn?

Jeg er en novice når det kommer til kvinder, men lysten er der, til at opleve mere, prøve mere.

Kommer ud på hans etage, han står i døråbningen. Jeg ser ind i hans øjne, ser forventningen, ser hans ophidselse. Han har ventet længe på denne dag, den er blevet opbygget gennem flere ugers snak og fantasier. Dette bliver en helt speciel dag for os alle 3.

Han byder mig velkommen og lukker døren, jeg får en hedt kys, tungen leger med min, udforsker min mund, ånde mod ånde.

Jeg er klædt på som ønsket, kort sort kjole, ingen trusser, selvsiddende strømper. Ved at jeg i dag vil være nøgen, nøgen på flere måder, klædt af til skindet.

Han tager et fast greb i mit hår... ”på knæ”. ”Hvem står du til rådighed for i dag?” Jeg ser op på ham.. ”Dig min Herre”

Pikken er fremme og han beder mig sutte ham. Hører hans nydelse, mærker hans liderlighed der strømmer fra kroppen.

Dørklokken lyder, jeg bliver bedt om at sætte mig på gulvet midt i stuen.

Ser ham åbne og byde hende velkommen også med et kys. Hun sender mig et hurtigt blik, jeg ser hendes lyst blandet med usikkerhed, i det. Hun er ligsom mig i kort kjole og silkestrømper.

Med et greb fører hende ind i stuen. Hun bliver sat overfor mig på gulvet, på knæ med adspredte ben

Han ber os om at sidde lidt og kigge på hinanden. Vi ser.. og ser dybere, der sker en stilletiende forståelse. Jeg ser og høre hendes sagte åndedræt, det er ophidsende, ser på hendes fuldendte røde læber der er let adspredte og fugtige. Ser at hun er tændt, liderligheden sidder i øjnene. Hun smiler let, kommer mig mentalt i møde.

Han begynder at tale til os, fortæller stille og roligt hvad han vil gøre ved os, hvordan vores dag skal fyldes med tortur og smerte, både fysisk og mentalt. Han går rundt om os mens vi sidder på hug på gulvet, ser os an, fortæller os at vi har indtil videre gjort det godt, men at det ikke kommer os til gavn, vi skal stadig bindes, lænkes og være til for hans fornøjelse, så længe det passer ham.

Han beder os endnu engang vedkende os, at vi har givet os hen til ham i dag, hans er viljen, vi har fralagt os vores vilje, vi er hans slavinder så længe det passer ham.

Det gør vi begge mens vi ser på hinanden. Jeg ser hendes blik bore sig ind i mig, som vil hun indprente sig mit blik mens jeg overgiver mig, underkaster mig. Jeg fyldes at lyst til at kysse hende, smage på hende, mærke hendes tung, smage hendes ånde.

Men det sker ikke lige nu, i stedet beder han mig rejse mig og tage tøjet af. Hun bliver beordret til at kigge på. Jeg mærker en blandet følelse af blufærdighed og længsel. Har kun en gang før klædt mig af foran en anden kvinde jeg havde et seksuelt forhold til og mærker igen en anden slags lyst forbundet ved at være totalt ”nøgen” sammen med en kvinde.

Det første han giver mig på er hestebiddet, det sidder stramt om hovedet, jeg ved mit ansigt bliver forvrænget af det, det elsker han. Jeg ser lidende ud.

Jeg bliver bedt om at tage et halsbånd på og manchetter, derefter at sætte mig tilbage på gulvet.

Han beder hende om at klæde sig af, jeg nyder synet. Hun har lange ben, smukke fødder med røde negle. Brysterne er store og fyldige, kroppen er symmetrisk og dejlig rund. Igen tænder jeg på hende og ønsker inderligt at få lov at røre, men ved at det ikke sker nu.

Hun får en gag i munden og manchetter på, ser små svedperler på hendes overlæbe. Han begynder at binde hende, først armene ind til kroppen, langsomt, han giver sig god tid. Hun står midt i stuen mens rebene spændes om kroppen, de vikler sig omkring hende, rundt under brysterne, strammer dem op. Derefter begynder han på lænkerne som også går rundt om kroppen og så ned mellem benene. Hun giver sig lidt. Han stopper, tager fat i hende og siger at hun vist ikke helt har forstået.

Henter spanskrøret og giver hende 5 hurtige rap. Det sker hurtigt og uden barmhjertighed. Hun giver sig lidt, men styrer sig og er hurtig stille.

Jeg ser de fine striber på ballerne, ballerne som nu bliver snurret ind i lænker. Lænkerne bliver flere gange ført mellem hendes ben og rundt om hvert lår. Ser at de sætter mærker.

Alle lænker bliver aflåst med en hængelås, som bliver låst med en nøgle.

Jeg tænker på hvor unikt det er, hvor sigende... vi bliver låst fast godt og grundigt, uden udvej end gennem ham.

Hun bliver placeret i sofaen, ankel manchetterne bliver hæftet sammen, reb bliver bundet rundt om begge ben og de bliver lagt op på et lille bord der står foran hende.

Mit blik standser ved hans ansigt, det udstråler tilfredshed. Ser hans kropsholdning der fortæller mig at han er opstemt, hed og begærer situationen og hende. Pikken knejser ud af bukseåbningen.

Han vender sig nu mod mig. Stående får jeg nu reb bundet rundt om overkroppen, næsten som hende. Armene bliver fastklemt mod kroppen. Lænker bliver derefter sat igennem de 2 ringe der er i mit halsbånd, som så går ned mellem mine ben. Jeg mærker køligheden fra lænkerne, mærker deres glathed, mærker dem bore sig ind mellem skamlæberne, de røre klit’n, jeg må stå meget stille. Fugtigheden fra mig begynder at samle sig mellem mine ben, jeg ser på ham, fanger hans blik. Det er af stål og jeg genkender hans tilstand, ved at han er langt inde i begæret og sadismen.

Jeg tænder voldsomt på det blik, på at vide at jeg er medvirkende til det begær, nyder i fulde drag at jeg nu står til rådighed for ham, tænder på hans liderlighed og tankerne om at give mig hen i underkastelsen.

Jeg bliver sat i sofa’n tæt op ad hende, mine ben bliver snurret sammen med både reb og lænker og lagt op på et andet lille bord der står foran mig, Mine lænker bliver, ligsom hendes, låst fast med små hængelåse.

Vi sidder side om side, gaget og låst fast i den stilling. Bundet og i hans magt.

Han stiller sig tilbage og kigger på os, nikker for sig selv. Tager en bred lænestol frem, skænker sig et glas vin, sætter sig behageligt tilbage og anskuer os.

Jeg mærker hendes varme mod min krop, jeg kan lugte hende, blid kvindelugt blandet med sved og liderlighed. Jeg nyder øjeblikket. Vi er nu prisgivet og i hans vold.

Vores fødder er bare. Det er her hans blik nu falder. Langsomt rejser han sig og ser på mig samtidig med at han begynder at kilde mine fodsåler. Jeg har svært ved at sidde stille, vrider mig, det kilder voldsomt.

”Du vrider dig noget.. måske du hellere vil have det lidt hårdere?” Han bore nu fingerne ind i fodsålerne, kradser mig let, torturere min fodsåler. Jeg gisper højt og vrider mig mere.

”Jo mere du vrider dig, jo mere går det ud over hende lige om lidt, tyende!”

Jeg stivner lidt, vil jo ikke være årsag til hendes smerte.. men for sent.

Han starter på hendes fødder, mærker hvordan hun bevæger sig ved siden af mig, lugten af hende bliver forstærket, den er nu blandet med frygt. Tænker et øjeblik på hvordan jeg mon selv lugter, tænder hun mon på min lugt som jeg på hendes?

Han er hård ved hende, der kommer små lyde fra hende, forvrænget af gag’n. Han fortsætter lidt endnu. Hun kan næsten ikke bevæge sig men vrider sig nu en del. Han stopper, henter spanskrøret.

”Sid ordenligt” Han smækker hende over brysterne, fine striber viser sig.

Han kommer over til mig.. ”Du slipper heller ikke og må betale for at hun ikke kan sidde stille”

Jeg har næppe tid til at forberede mig, smerten er intens, jeg får 5 på hver bryst.

Han går tilbage til hende, fjerne gag’n og tvinger sin pik ind i hendes mund, jeg suger synet til mig. Jeg er igen voldsomt tændt, på at se dem sammen, se ham i hendes mund, hvordan hun sutter ham samtidig med at hun er bundet stramt til, uden mulighed for at flytte sig. Ser hendes nøgenhed omsluttet af lænkerne og rebene, mens han er påklædt, kun med pikken fremme. Oplever hendes uhjælpsomhed, hendes afmagt. Kan høre på hendes lyde at hun også er tændt.

Han fjerne bordet foran hende og hendes reb og lænker. Får hende op at stå, guider hende hen foran mit bord, ned på knæ. Hun bliver nu beordret til at slikke mine fodsåler. Det kilder voldsomt, hendes tunge er varm og fugtig og der hvor hun lige har slikket bliver huden kølig, jeg griner og skælver, prøver at trække fødderne til mig.

Han stopper hende og tager spanskrøret igen. Jeg får et par hurtige rap på sålerne. Mit ansigt forvrænger sig i smerte.

” Næste gang du trækker fødderne til dig, er det hendes fødder det går ud over”

Hun starter igen på mine fødder. Han går på knæ bagved hende og trænger hurtigt op i hende, han stønner. Jeg ser hende ind i øjnene i det øjeblik han trænger op i hende, hendes begær lyser ud af hende, og hendes tunge bliver mere krævende mod mine såler. Den finder vej mellem mine tæer og jeg har svært ved at sidde stille, hendes tunge er ubarmhjertig.

Han ser på mig, ser min lidelse og jeg kan se at han er ved at komme.

Han knepper hende hårdt nu, samtidig med at han har et fast greb i hendes lænker. Han beordre hende til at slikke videre, hun må ikke stoppe.

Han trækker sig ud, vender hende mod sig og tvinger sig igen adgang til hendes mund. Jeg ser pikken der pulsere ind og ud af munden, hun åbner sig for ham.

Til sidst kommer han... hun sluger og synker mens hun kigger op på ham. Deres øjne mødes.

Han hjælper hende op og stå, hen i sofa’n ved siden af mig.

I lænestolen drikker han nu sin vin, mens vi sidder side om side igen. Han rejser sig et kort øjeblik og giver os hver en hætte på.

Mørket sænker sig og jeg er nu kun levende via mine sanser. Alt bliver skærpet.

Vi sidder stille, afventende, tuner os ind på hinanden i de få minutter vi har indtil han fortsætter sin tortur.

Der går ikke lang tid før jeg hører ham rejse sig. Hun har igen fødderne oppe på bordet, bastet og bundet sammen med reb og manchetter. Mine lænker omkring benene kommer af så jeg kan stå.

Han kilder mig voldsomt mellem ribbene, kilder mine sider,kilder mine sanser samtidig; det gør ondt og jeg frembringer små smerteskrig gennem hestebiddet og trækker mig væk. Ved i samme øjeblik at jeg har fejlet, han stopper, bukker mig fremover og giver mig 10 slag på hver balle med spanskrøret.

Derefter bliver jeg beordret til at stå helt stille og lytte til hvad han nu gør ved hende fordi jeg ikke kan stå stille imens.

Høre slag, kan regne ud det er mod hendes fodsåler.. efter det femte kommer hendes små skrig, fornemmer at han slår til og at hun vil have svært ved at gå hjem i dag.

Jeg mærker liderligheden drive langs mine inderlår, ville så gerne være lige der mellem hendes ben mens han slår hende, mærke hendes træninger i kussen mens jeg slikker hende, lader tungen glide op i revnen, suge hendes safter i mig.

Han fornemmer min tilstand, kommer hen til mig. Guider mig i mørket hen på gulvet ved hendes side, hendes ben er adskilte og jeg får endelig lov...

Stadig med mine arme bundet lang siden guider han mig op imellem hendes ben, jeg dufter hende, den krydrede revne åbner sig for min tunge. Jeg smage stille på hende, lader tungen glide op omkring klitoris, mærker hendes blødhed, hvordan hendes sind giver efter og modtager mig på flere planer.

Han sidder bagved mig og kilder mine fodsåler, slår dem med spanskrøret ind imellem, jeg er ualmindelig tændt, begæret har sat sig fast i mig og verdenen er ikke den samme. I mørket fornemmer jeg en sammenhørighed, med ham, med hende.

Han trænger op i anus mens jeg ligger der, ude af stand til at røre mig, med mund mod hendes klit, med tungen der trænger op i hende. Han kan se os, men vi kan intet se, kun mærke.

Hendes klit trækker sig sammen og jeg ved hun er tæt på at komme. I dette øjeblik er jeg i en frydefuld tilstand, tænder på hende, på hendes orgasme, på min underkastelse, på ham der er trængt op i mig, i mit sind.

Hun kommer, hendes skrig kommer gennem gag’n og hætten, hænger i luften sødmefyldt.

Han tømmer sig herefter i mig, mærker pikken der pumper i mig. Jeg er tændt, hed og liderlig. Det at jeg ikke har fået lov at komme gør mig nu kun endnu mere hed, sanser at jeg er blevet til underkastelsen selv.

Han fortæller os at dagen kun lige er begyndt.

************************

Jeg søger en kvinde der vil udleve denne fantasi med Herren, som er nævnt i bloggen, og mig. Så hvis det du har læst har sat fantasien i gang, så hører jeg meget gerne fra dig. Der findes email på min profil her i bloggen.

At være masochist del 2

2010-11-21T13:10:00.000+01:00

Jeg er stadig masochist.

Men jeg er ikke hardcore, slet ikke. Og der skulle rykkes nogle grænser inden jeg fik stadfæstet mine behov.

Jeg har flere gange slået ordet op, mest for at få alle nuancer med da min opfattelse af masochisme har ændret sig i takt med mine oplevelser. Masochist hæftes altid sammen med Sadist.. Sadomasochisme.
Og ud fra det jeg læser mig til, så er jeg stadig masochist.

Jeg tænder på smerte, tænder på at det bliver mig på ført. Tænder specielt på at den er der, når jeg sexer, ved klemmer, ved pisk, ved niv og stearin o.a.
Men jeg har ikke helt integreret, at jeg tænder på det, min bevidsthed har ikke taget det ind endnu. Jeg mærker at kroppen tænder, mærker lysten, men der er stadig en mur mellem sindet og kroppen.
Ved at den forløsning kommer med tiden, der er dog visse oplevelser som skal med i forløbet inden jeg når dertil.

Jeg elsker når luften emmer af dominans, når hele rummet vibrere af smerte og underkastelse, når kroppen spænder i forventning om det der kommer..... elsker optakten dertil, når jeg sidder forventningsfuld med blindfold på og prøver at regne ud hvad Han mon har fundet på til denne gang. Eller jeg bundet og lænket ved at jeg intet kan gøre, jeg har ingen vilje i det der skal ske, jeg er til for Ham i øjeblikket.

Det er smertefuldt at længes... at længes efter at ligge på gulvet ved en fod, at længes efter Dominansen der får mig i knæ, blikket der kommandere mig til at slå øjnene ned og bukke hovedet i frydefuld underdanighed.
Dette er for mig også masochisme... smerten der er i det indre, den der ikke kan ses....

Jeg er afhængig af det, ligsom den søde smerte... den der sætter et par stærke striber på ballerne, den som får blodet til at rulle stærkere.

Til gengæld er min grænse nået når det handler om decideret piske seancer. Det evner jeg ikke, og tænder ikke på det. De frembringer gråd og jeg bliver ked af det, hele kroppen kæmper imod. Jeg evner ikke at tage det ind. Har haft et par seancer hvor jeg gik ind i mig selv og fik lov at opleve en fred i de indre... men den holdt ikke. Man kan diskutere hvorfor det ikke virker når jeg nu godt kan lide smerten i andre sammenhæng og om dette mon kan ændre sig med tiden.

Men intet har indtil nu målt sig med den lystfølelse og intensivitet jeg oplever ved selve underkastelsen. Jeg kan blive høj af det, også af det blotte tanke om det. Det frembringer en summen i kroppen, det snurre og kribler og jeg flyder hen i en anden tilstand.

Masochismen i mig er i evig forandring og sådan vil det nok være i lang tid. Forhåbentlig stopper det aldrig.

http://en.wikipedia.org/wiki/Sadomasochism

Egoet

2010-11-20T15:40:00.001+01:00

Jeg er kommet nærmere på mig selv. Nærmere på den jeg er.. det virkelige mig.
Jeg har været omgivet af en tåge, der indhyldede alt. Mit jeg, mit sind, min personlighed.

Der har været skævhed i livet. Som et gulv der skråner lidt, og alt efter hvor man står er man enten skæv den ene eller den anden vej.

Nu kan jeg spejle mig selv, ligsom på billedet, så ser jeg, det der er uden krusninger, lige præcis det som er mig, rent og klart. Intet kan gemme sig mere, alle kringlekrogene er væk, ingen kantede hjørner man skal rundt om for at se hvad der skulle dukke op. Ingen angst for det ukendte, ingen angst for aleneheden, ensomheden. Ensomheden er velkommen nu, nyder den.

Sindet er ved at være tømt for hemmeligheder, det har klargjort sig til den videre rejse som nu kun indeholder fortroligheder. Jeg er blevet fortrolig med mig selv, jeget er ikke fremmed for mig mere.

Læser det jeg skriver og fyldes endnu engang med forundring over, at der har været så mange ting gemt væk i ubevidstheden, som jeg ikke har kunnet se, ikke kunnet mærke.

Det er langtfra integreret i mig, der er langt endnu, men visheden om at jeg har set det der skal ses, sidder i mig; jeg vågner med klarhed om morgenen, hvor jeg før var omtumlet og forvirret.

Jeg ser endnu en gang ud over hustagene, ud over vigen, ser vandet der lyser i dag, det er blankt og helt stille og lyser med en intensivitet som jeg kender, som om det vil fortælle mig noget. Jeg bliver aldrig træt af at se på vandet i vigen, det er forskelligt hver dag, ligsom livet, dagen er aldrig den samme som i går, evigt i forandring.

Mit indre er stabilt nu, en utrolig fornemmelse efter mange års tumult og usikkerhed. Jeg nærmer mig en afklaring, en åbenbaring.... er nysgerrig efter hende, hende jeg ikke har måttet se nogensinde.

Der er blidhed og kærlighed, til mig, til livet. Jeg har vinger for befrielsen er ubeskrivelig. Det er en opvågning som giver ro i kroppen, ro til at se fremad.

Glæden over alt dette er svær at beskrive, den kommer stille til mig som smukke svaner i flok, drevet videre af vinden, af muligheden for nye ting i horisonten. Jeg ved at livet fra nu af ser helt anderledes ud, der venter stor glæde, dejlige relationer, smukke kærlige mennesker vil komme ind i det og fylde det med berigende oplevelser.

Måske sidder du som læser med, med en følelse af, at jeg er for urealistisk og højtflyvende, at jeg har illusioner om en fremtid som ikke er jordnær. At jeg narre mig selv, at jeg drømmer.
Måske har du ret.

Kun fremtiden vil vise mig om jeg har ret i mine oplevelser. 46 år har jeg oplevet livet som en lang kamp, den opgiver jeg nu.. ser mig om og tænker... de havde ret, livet skal ædes, det skal leves og nydes, ikke kæmpes imod.

Ven og mentor

2010-11-16T17:28:00.000+01:00

Som en sommermorgen kom Du brusende ind i livet

solbrændt og smilende,

kærlig med et nysgerrigt glimt i de smukke øjne.

Med hånden i mit hår blev et bånd skabt som aldrig kan brydes.

Du har rørt mit inderste som meget få, Din viden og erfaring har givet retnings sans.

Hos Dig lærte jeg om slavinden der bor i mig, hende der nu folder sig ud, langsomt som en orkide med smukke kurver og forfinede kanter. Jeg lærte hvad en Master står for, hvilke kvaliteter man skal lede efter. Du er stålfast og hengiven, kærlig og opmærksom, nysgerrig og velartikuleret.

Det er intet under at så mange falder for Dit væsen, Du evner det sjældne, at læse uden filter hvad andre har behov for og matche det med Dit eget.

Du blev rollemodel og meget få kan måle sig med Dig.

Taknemmelighed er fattigt i denne sammenhæng, Dig skylder jeg langt mere.

Du er for mig en kær og trofast ven, et fuldendt menneske som har beriget mit liv ved meget få gerninger, dette vil jeg aldrig glemme. Jeg vil leve med Dine værdier indeni, tage Dit budskab til mig, sluge det og passe på det, med hjertet som forsvar.

Berørt af Dig er mit liv forevigt forandret, din lysende energi fylder stuen mens jeg tænker på Dig og hvad Dit liv byder Dig lige nu. Intet kan jeg gøre end give Dig mit hjerte, min kærlighed, som en hengiven veninde.

Master. Tak fordi du valgte at blive en del af mit liv, jeg påskønner og værdsætter det uendelig højt og håber at Du vil være der mange mange år endnu.

Engel på lånte fjer

2010-11-16T12:40:00.001+01:00

Jeg er vedvarende

flydende i tid og rum

en engel på lånte fjer

I daggryet siddende

forblæst ved havets rod

Ej fornemmer jeg den

revnen i mørket

skruen uden ende

rejsen derind

Det forekommer

nu og her

gennemsigtig er skyen

evigt i forandring

Lader mig forevigt

forgå

med lange drag

af morgenens dug

Engle brus og himmerige

ventes nu

fjerene falder af

en efter en efter en......

Minder

2010-11-06T12:11:00.000+01:00

The Man With The Child In His Eyes

Kate Bush

-----------------------------------------
I hear him before I go to sleep
And focus on the day that's been
I realise he's there when I turn the light off
And turn over

Nobody knows about my man
They think he's lost on some horizon
And suddenly I find myself
Listening to a man I've never known before
Telling me about the sea
All his love, 'till eternity

Ooh, he's here again-The man with the child in his eyes


He's very understanding
And he's so aware of all my situations
And when I stay up late
He's always waiting
But I feel him hesitate
Oh, I'm so worried about my love
They say "No, no, it won't last forever"
And here I am again my girl
Wondering what on earth I'm doing here
Maybe he doesn't love me
I just took a trip on my love for him


Ooh, he's here again-

The man with the child in his eyes

Slavinde søger Dragemage

2010-11-06T11:52:00.000+01:00

Hvor er Han, Ham der kan kontrollere tøsen?

Som kan gå ind med omsorgsfuld kontant vilje og tage styringen når usikkerheden og forvirringen melder sig hos mig?
Ham der ikke viger tilbage for min famlende usammenhængende udmeldinger. Ham der ved at jeg fungere bedst med direkte og hurtig kommunikation. Ham der ikke er bange for mit stærke sind, der intuitivt ved at jeg skal fastholdes; at når det hele bliver for meget, så skal jeg sidde i halsbånd ved Hans fod med mit hoved i Hans skød, mens roen falder over det hele.

Hvor er du der kan komplimentere mit farverige sind, der kan hamle op med min boblende livsglæde, der kan håndtere slavinden, der trænger så uendelig meget til at være lige netop det, en slavinde der er til for Ham.
Ham der kan føre mig derud hvor den søde angst lige stikker hovedet op og man overvejer flugt. Ham der ved hvor min grænse er og kan flytte den.
Ham der ved sin blotte tilstedeværelse kan få mig i knæ. Ham der med kærlig hengivenhed tager imod mine kærtegn, min krop og min sjæl. Ham, hvor Dominansen sidder i hver celle og hvor luften han udånder indeholder den altfortærende ild, der kan lyse op i min dybe sjæl.
Ham der har en ildsjæl, et hjerte af guld og usynlige vinger, som kan løfte os op i himmelrummet, hvor lyst, ømhed, empati, sensualitet, liderlighed og kærlighed vil sammensmeltes til det vidunder, som bliver til os.

Ham der kan udfylde tomrummet, lige der hvor der altid har været en speciel plads. Ham der ved et enkelt blik på mig, ser mit afklædte sind, der venter på at blive modeleret i Hans ånd, skabt og formet efter Hans ønsker. Der tør se derind hvor ingen andre før har vovet sig. Som rummer mig og alle mine kanter. Ham der ved at når jeg river mig i tøjret, skal Han vejlede og fastholde, både mig og Ham selv i situationen.
Ham som ser mine ufuldkommenheder som en udfordring der skal tages op, som ønsker af hele sit hjerte at løse den opgave det er at Eje mig.

Jeg ved Du findes og at Du en dag finder mig. Måske i morgen, måske om et år, måske end ikke i dette liv, men jeg mærker Du er der og glæder mig uendeligt.

Der hvor jeg er

2010-11-03T15:04:00.000+01:00

Der hvor jeg er
er der også et hulrum
Fyldt op af hylende vind
frådende bølgetoppe

En gang var der kun luft
nu da noget
efter humør
der sker lidt deri

Tristhed og gråd
som silende regn
der aldrig stopper
tåget og gråt

Kun med et
solens strejf
en kort sekund
men nok

Lam af sorg
stivnet sjæl
rusker i selvet
nyt mod modnes

Kampen vindes
langsomt men sikkert
længslen på knæ
meditativ ydmyg

Kroge af afmagt
hænges på plads
domineres i system
indpas i livet

2010-10-26T09:44:00.001+02:00

Kærligheden flyver langs hustagene, der er et helt specielt lys i lejligheden i dette minut. Når regnen hænger i luften, i tunge skyer brudt af solen der trænger igennem.. tæt ved vandet.. aftensol...når alt opsluges og oplyses af et varmt gult skær... når alt oplyses indefra, udefra og igennem.
Det kommer allevegne fra, det er alle steder og giver genskin langt ind i mig.

Med den har den kærligheden, som suser ind i lejligheden, jeg mærker den kredse om mig, mærker den mod sjælen som når man står ved havbreden en vindfuld varm sommerdag, hvor blæsten kommer lige mod ansigtet, der får håret til at stå ret bagud, den pisker mod ansigtet og man føler livets rå-hed.
Dens varme og blidhed når det aller inderste. Jeg går på opdagelse i genskinet, i lyset, det varme gule lys der kommer fra alle sider.

Jeg ved at i lige denne time, sker der noget i mit liv, i det ubevidste, i det bevidste... på alle planer. Mit liv tager igen et kvantespring, men forskelligt fra de andre gange så ved jeg at det sker lige NU.
Noget har sluppet taget i mig og frigørelsen er mærkbar.

Meget er blevet integreret i det indre her i efterårsferien og det har været sejt. Gemt under tæppet i sofa'n, har jeg hulket min gråd ud, stille tårer er rendt ned af ophævede kinder, ud af blodskudte øjne, uden at jeg har fundet årsagen til de mange tårer.
Og dog...
Kan det være frigjorte energier som har været stavnsbundet siden fødselen? Energier som nu gør mig i stand til at nyde livet, smage på det, tumle mig i det.. nyde det... det erotiske, det sensuelle, det fantastiske liv som er mit?
Nyde det min krop giver mig.. ren og skær tilfredstillelse.... overgivelsen...

Har jeg endelig opgivet kampen der har raset i det indre.. for altid?
Ikke mærkeligt at jeg er træt, træt som aldrig før, hver en celle skriger på forløsning, kroppen kræver hvile og ro.

Lammelsen som har haft et fast greb om min psyke har mistet sin styrke.... den er ved at blive skiftet ud med liv, med livskvalitet, med livskraft!

Jeg fornemmer en stille lykke, den er håndterbar og passende til min nuværende tilstand.

At sætte niveauet højt

2010-10-20T12:34:00.000+02:00

Vær ambitiøs, sagde en af mine bedste venner. Du ved jo hvad du søger, ikke sandt, så må du også skrive det og sige det højt.

Så det er så det jeg har gjort, sat mig selv på et par datingsites og skrevet lige nøjagtig hvad det er jeg søger.

Og nu begynder det så at gå op for mig hvad det egentlig er jeg har gjort med den handling. Jeg søger bevidst et nyt forhold. Denne gang et fast forhold.

Uroen melder sig... er det for tidligt efter skilsmissen, og vil jeg begå de samme fejl. Har jeg lært af mine fejltagelser? Evner jeg i det hele taget det at leve sammen med et andet menneske som jeg har det lige nu?

Svaret på disse ting vil jo vise sig på den ene eller anden måde af sig selv, hvis et forhold opstår og jeg indgår i en ny relation. Men det er nok godt at sætte spørgsmålstegn ved disse ting.

Den ting der dog vejer tungest er tanken om at overgive kontrollen til et andet menneske. Som submissiv ved jeg at der ligger en stor fælde foran mig, som jeg meget nemt kan falde i. Jeg taler ikke om en som Herren lægger for mig.. smiler og ler... nej, her taler jeg om den der ligger i mit eget sind, den der har været der siden barndommen.

Sjovt nok er det det, det hele handler om. Evnen til at gøre tilpas, at behage, at opfylde andres behov for derved at opnå egen nydelse. Og lige nu er der stor forvirring i det indre, prøver af al magt at skille tingene ad.

For skilles skal det....

At fornemme andres behov og gøre alt for at opfylde dem (uden tanke på sig selv) er en yderst usund måde at leve på. Meget energi bliver brugt på at leve ”ovre i andres liv”, ja, faktisk indser jeg nu, at næsten al min energi i årevis er gået med at være bevidst om andres behov og derved fratage mig selv evnen til at bruge energi på de ting der ville have gjort mit liv bedre, bedre uddannelse, bedre job, en mere hel tilværelse med mig selv.

I stedet har jeg været fokuseret på at få folk til at elske mig ved at gøre alt, hvad jeg kunne for at opfylde deres behov. At blive bekræftet via deres billigelse.

Den slags udadvendt energi, levner ikke meget til den der udøver den, man giver alt hvad man har til andre, og der bliver ikke meget tilbage til en selv. For det ligger i den slags forhold at det er en envejs kommunikation... energien bliver opslugt at den anden og der gives ikke noget retur, da respekten for det man får forsvinder via uforståenhed overfor den slags opførelse. Den der modtager forstår ikke handlingen og i det fleste tilfælde ses den givende som en person med mindre værd, der er heller ingen accept, hvorved der ville komme en slags energi tilbage, selvom det ikke er den, den givende forventer eller ønsker.

Så nu sidder jeg her med tankerne om at overgive kontrollen af mit liv til en ny livsledsager, med viden om at jeg vil gøre alt for at behage og opfylde Hans ønsker.

Ser man faren herved, når man nu har haft problemer med at være pleaser hele sit liv?

Jeg gør......loud and clear....

Men ved ikke hvad jeg skal gøre, ved at grænsen er hårfin, og at jeg ikke ved endnu hvordan jeg vil klare at holde mig på den rigtige side. Dog må det da være et skridt i den rigtige retning, at jeg er meget opmærksom på at det forholder sig sådan?

Tanken om at der er en der vil tage sig af mig, som vil være der til at dele alt med, som har styr på de ting der skal ske, er en lettelse... men det fritager jo ikke mig for ansvaret for mit eget liv, vel? Og hvordan finder man balancen som submissiv?

Dette må være noget som de fleste submissive kvinder har tænkt over, eller det håber jeg de har. For hvad er faren ved ikke at gøre det?

Den er bl.a. at man ender i et forhold fyldt med overgreb, overgreb som man selv er med til at sætte i gang. Overgreb og krænkelser.

Lige tiltrækker lige..

Og i et forhold med ubalance ser man tit, at dem der sidder i det ikke kan se hvad der går galt, netop fordi man sidder midt i det hele og ikke kan skelne rationelt.

Ønskerne om at leve som Dominant og submissiv er jo reelle nok, men starter man med ubalance, og med ubehandlede usunde mønstre, så ender det jo galt. Derudover ses det tit at man i den slags forhold har en tendens til at fritage sige selv for ansvaret, både den Dominante og den submissive.

Master H har lige skrevet et utrolig dejligt indlæg i sin blog om hvad det vil sige at være Dominant. Jeg vil nu påstå at det også for den submissive er et stort arbejde. Vi skal hele tiden arbejde med vores evne til at overgive kontrollen, og på hvilken måde vi gør det på. Vi må og skal gøre det på en måde så vi ikke mister os selv, ikke mister forfæste i den person vi er, ellers vil balancen ændre sig og den hårfine grænse vil blive overtrådt.

Men samtidig skal vi stole på at i det øjeblik vi giver slip på den rigtige måde.. på den fede måde.. så virker det efter hensigten, nydelsen og lysten er der, det vi søger kommer i spil og derefter er Han der og samler os op.

Dette kan kun virke hvis vi ved hvem vi er og hvor vi er i forhold til hinanden i det spil der sker mellem os.

Og hvis vi er ambisiøse nok til at gå efter det vi vil have.

Mine behov

2010-10-09T18:56:00.001+02:00

Efter en del oplevelser som både har givet mig lyst til mere og mættet sindet for en tid, sidder jeg tilbage med tanker om, hvad det egentlig er jeg har lyst til.
Hvad er mine behov?
Er jeg slavinde, er jeg tøs..eller noget helt tredje?
Og skal man nødvendigvis sætte et navn på?

Jeg er heldig, de mænd der har været i mit liv siden jeg fandt mit submissive gen, er kærlige mænd. Sadistiske ;) men kærlige. Og ja, de findes så afgjort. Og netop for mig er det kodeordet. Jer som læser min blog, ved jeg snakker meget om kærlighed. Kærlighed er for mig det aller aller vigtigste i livet, alle jeg omgiver mig med får en kærlig tanke ( eller mange :) på et eller andet tidspunkt...... også dem jeg har uenigheder med.

Livet er så meget mere lærerigt og skønt, hvis man holder af dem der kommer ind i det, på den ene eller den anden måde. For mig handler det om en læreproces, en som aldrig ender. Alle situationer har en lærdom i sig, både de gode, de dårlige og de vanskelige. Det er ikke altid jeg lærer noget lige med det samme, men jeg lader aldrig noget ligge hvis jeg mærker der er noget som jeg skal tage med mig fra oplevelsen, noget jeg skal bruge til at komme videre med min selvudvikling.

Det har ikke altid været sådan. I alt for mange år fik alt lov at sejle rundt om mig. Selvom jeg er en udadvendt person, var jeg faktisk ikke særlig imødekommende. Folk fik aldrig lov at komme tæt på, de fik ikke lov at komme ind i hjertet, det gjorde for ondt.
Det blev overfladisk, jeg sagde aldrig fra eller til og så ved man jo ikke hvor man har folk, ej heller om det forhold man har til en kæreste, ven, veninde, familie har hold i virkeligheden. Noget som kun fornylig er gået op for mig.

Ved legen, ved hengivenheden som opstår når jeg går ind i et fællesskab omkring leg og dominans, om det er et par enkelte gange eller det er et længere forhold, mærker jeg tydeligt, at jeg skal åbne, jeg bliver nødt til at åbne. Åbne døren derind hvor jeg virkelig mærker, mærker mig selv på godt og ondt, at lade den anden se alle mine nuancer, hvis jeg skal afdække mine uønskede mønstre, dem der afholder mig fra at have sunde og lykkelige forhold til omverdenen.

Og hermed er vi tilbage til hvad mine behov er. Det blev jeg spurgt om fornylig.

Mine behov er mange, mange flere end jeg nogensinde har været bevidst om. Jeg har benægtet overfor mig selv at jeg havde dem, det har altid handlet om andres behov. Det har været umuligt at mærke mine behov, så dyb har min afhængighed været. Afhængigheden af at blive accepteret af dem der var i mit liv. Behovet for accept var større end selvaccept.

Lige nu er jeg den jeg er... måske en tæve, måske en tøs, måske en slavinde.. men nok en del af det hele. Første og fremmest mærker jeg dog at jeg er mig, jeg er kvinde og jeg er begyndt at nyde den jeg er. Er begyndt at acceptere den jeg er, med det hele... begyndt at acceptere at selvom jeg fejler, selvom jeg bliver umulig, selvom jeg er vred, så er jeg god nok, det er mine handlinger som skal afpudses og selvet skal afdækkes.

Kommentare til bloggen

2010-09-28T07:00:00.000+02:00

Jeg har nu prøvet flere gange at kommentere de kommentarer som I alle er så søde at lægge til mig her på bloggen, men den vil ikke udgive dem... :((
Så nu får I lige samlet en tak, jeg læser alle kommentarer og værdsætter dem.
Jeg arbejder lige videre på at finde ud af hvad der ikke fungere.

Gentlemanden

2010-09-25T07:57:00.000+02:00

Fra første gang jeg lagde mit hoved i dit skød, indtog roen mig. Verdenen kom i rammer.

Hengivenheden kom hurtigt.

Min tilværelse blev fyldt med ro og regelmæssighed når jeg sad ved din fod.

Eller når du holdt mig ved albuen når vi gik gennem byen. Når jeg stod bøjet over køkkenbordet og fik de små hurtige smæk med spanskrøret, fordi jeg havde været næsvis, eller bare fordi du havde lyst til, at jeg skulle tænke på dig, når jeg sad i bilen på vej hjem.

Eller når jeg var på alle fire på gulvet, ydmyget, afventende på din tilfredstillelse, et redskab i din hånd.

Når jeg lænket til loftet så din lyst, din liderlighed, din nydelse over synet, over oplevelsen.

Friheden via din hånd, via din blide og kontante dominans gav mig en retning at gå i.

Du er en yderst kærlig, hengiven og omsorgsfuld sadist, ubarmhjertig dominerende, stål i blikket og hurtig med afstraffelsen, når jeg en sjællen gang veg til siden for dine hænders vandring over kroppen.

Der var humor, nysgerrighed, og orden i tilværelsen i timerne sammen med dig.

Tak fordi du havde lyst til mig, til os.

Tak for dejlige skønne oplevelser.

Tak fordi jeg måtte lære glæden ved at være din stuepige, at tilfredstille dine behov, nyde din stille glæde ved mødet med mit sind.

Tak for din blidhed og ro, den fastholdte rolle.

Tak fordi vi kan fortsætte det dybe intime venskab, som kommer af et naturligt sammenhold, af en naturlig kærlighed mellem venner.

Tak fordi du insisterede på at "det nok skal gå alt sammen".

Min hengivenhed for dig, kommer fra et dybt sted, og vil vare ved. Ønsker dig det bedste her i verdenen.

tyendepigen

Anale glæder

2010-09-25T07:24:00.000+02:00

Jeg lukker øjnene og forbereder mig. Det er altid det indledende, der giver anledning til angsten for at noget kan gå galt, noget kan gå i stykker. Tænk hvis han ikke er forsigtig nok, tænk hvis noget sprænges.

Men det går jo som altid godt, alt for godt. Snart er jeg på vej.
Denne gang er anderledes, stærkt anderledes. Jeg ligger på knæ på sengekanten, og han er trængt op i mig analt, blidt men bestemt. Mærker hvordan jeg fyldes af ham, mærker den helt specielle lystfornemmelse der kommer ved anal indtrængen.
Vidunderligt er næsten ikke beskrivelse nok. Jeg er tæt på ekstase.

Nyheden denne gang er "the magic wand", som jeg blindfoldet blev introduceret for, aftenen før. Jeg kan godt forstå, at der bliver talt meget om denne ting, den er i sandhed et vidunder legetøj og pleaser middel.

Min nydelse breder sig, fra kroppen over i sindet, mit fokus er på den følelse der er i underlivet. Den er så anderledes denne gang, jeg ved at jeg ikke har noget valg, jeg må følge med, lade ham tage mig som han vil, bruge mig som han vil, dette er hvad han har lyst til og jeg mærker at jeg giver slip, overgiver mig til smertelig nydelse. Jo længere han bliver ved, hårde stød, vedvarende... jo mere spredes energien i mig.

Jeg høre lyde, mine lyde, jeg klynker, stønner, og lyder på et tidspunkt som om jeg græder, men det er ikke gråd, det er ren rå nydelse... og jeg bevæger mig ind i mig selv, jeg giver slip.

Liderligheden er stor og fantastisk, jeg føler mig levende, fyldt med hedt begær, endnu engang når min liderlighed nye højder. Jeg begærer begæret, er ukontroleret i min væremåde, jeg nærmer mig en tilstand af submissiv lykke.

Til sidst ligger jeg på ryggen og bliver bedt om at komme, mens han nyder mig og opmuntre mig. Orgasmen ruller, helt ud i ståspidserne... beruset af glæde og tilfredshed, slapper vi af tæt sammenslynget.

Måske er dette ikke noget videre i andre tøsers liv, måske er dette noget som mange tøser oplever som en naturlig del af deres liv. Men for mig, der lige er begyndt min rejse ind i mit liv som submissiv, er dette en milepæl.

Den nydelse som denne oplevelse gav mig, er helt ny. Den er mere fri end de foregående, jeg er mere fri i min måde at nyde på, min liderlighed er ikke årsag til skam mere, jeg elsker at elske det der sker med mig... elsker at blive fastholdt i dominansen, vide at jeg kan klynke og skrige, råbe og græde, men jeg bestemmer ikke over min krop, det gør den jeg leger med, den der indtager min krop.
Og netop den overgivelse af min vilje til en, der ved lige præcist, hvad han skal gøre for at få mig til kanten af min bevidsthed, og så lige lidt længere, er det jeg bevidst søger.

Selvindsigten der kommer med disse oplevelser vil med tiden nå en anden dybde og jeg vil ubevidst bruge det til, at håndtere mit liv på en anden måde.
Oplevelsen har ligsom mange af de andre jeg har haft dette år, sat u-udslettelige fodspor i min bevidsthed, jeg går sikkert videre i forvisheden om, at jeg ikke skal nå noget, bare nyde det der kommer og blive ved med at sætte spor i bevidstheden.

Natural Woman - divas celine,aretha,shania,gloria

2010-09-23T06:51:00.000+02:00

Denne sang har altid betydet noget helt specielt for mig, men i denne tid har den fået en ekstra betydning. Tak :))

wow

2010-09-22T06:56:00.000+02:00

Der er kommet en ny fane her hvor jeg redigere og opretter mine blogs... den hedder status.
Her kan jeg bl.a. se, hvor mange der læser min blog, jeg kan se hvor i verdenen de sidder mens de læser, og jeg kan se hvor mange gange de forskellige indlæg læses.

It's a little mindblowing :)

Tænk sig, at der er så mange der har lyst til at læse det jeg skriver. Det er en glæde.

Tak. Thank You. Merci. Danke.

Smertelig erkendelser

2010-09-19T11:05:00.000+02:00

Der blev forleden sagt om mit blogindlæg, at jeg måske var lidt bombastisk, at jeg indirekte siger jeg er polygam.

Og det må jeg jo lige rette til nu. Jeg snuser til det at have flere forhold, det er meget nyt og giver en indsigt i min psyke som jeg nyder gavn af for øjebliket.

Men om det er den måde jeg vil leve på, ved jeg ikke. Ved kun at det har været en god oplevelse at kunne få forskellige lyster og længsler opfyldt via forskellige mænd. Og det har været en gave at nyde hvad det har givet mig af kærligt samvær, hede og frække stunder, og mine seksuelle grænser har rykket sig ualmindeligt hurtigt.

Og siden jeg skrev det indlæg ( hvilket jeg gjorde noget tid inden jeg udgav det) er der sket store forandringer i mine forhold.

På meget kort tid har de 2 mænd som jeg har åbne forhold til, forelsket sig i andre.

Og jeg må sande, at mine tanker om at være begyndende poly-amorøs (som en af mine kære venner kaldte det så sødt) har taget en ny drejning.

Det er hårdt, meget hårdere end jeg forventede, at sige farvel. Og tanken, at hvis man har flere forhold af gangen, så er der også flere at sige farvel til, skræmmer mig lige pt. Men det er jo også første gang jeg prøver det, bevidst at have åbne forhold.

Og nu spørger jeg så mig selv, hvor bevidst har jeg været i mit valg? Har jeg overhovedet nogen ide om hvad jeg går ind til i den slags forhold? Det slår mig at jeg nok skal søge mænd der også lever polygamt (hvis det altså er det jeg vælger), for at jeg kan få det rigtige ud af den slags forhold, eller i hvert fald være meget ærlig omkring, hvad det er jeg ønsker og ikke ønkser, at få ud af det.

For mit inderste ønsker jo bare at være elsket, at kunne åbne hjertet og elske dem jeg møder, og elske at de nyder deres liv, med hvem de nu ellers vælger at dele det med.

Men det er ikke nemt, jeg kommer fra meget traditionelle forhold, og har en del ting med i bagagen, som lige nu giver anledning til misundelse, gråd og smerte i hjertet.

Og oplevelsen af at blive vraget, sidder der også, og nager. Det er et gammelt mønster der stikker hovedet op, det ikke at være god nok. Og den efterlader en hård knude i maven, en lammelse der breder sig i sindet, som gør at jeg går i baglås. For i og med at de vælger en anden end mig, bliver jeg automatisk valgt fra, da ingen af dem er polygame... og så sidder jeg her med den dybe følelse af, lige at være en tand mindre værd end de andre, at jeg kan gå an, men alligevel ikke helt opfylder kravene, til at blive den de ønsker at dele deres liv med. Jeg var ikke god nok.

Jeg har aldrig følt, jeg var god nok, at jeg havde lov til at være her, har følt at jeg kun kunne eksistere, hvis jeg opførte mig på en bestemt måde didikeret af mine forældres ønsker af mig i barndommen. Det ægte jeg, levede i det skjulte, og det liv jeg levede, var på en måde en skyggeside af det liv jeg egentlig skulle have levet eller skal vi sige, kunne have levet.

At blive fravalgt og forladt, er mit mareridt. Og før i tiden gjorde jeg alt for at hænge ved, for at de ikke skulle forlade mig. Aleneheden har været der hele livet, og det nye for mig er følelsen af, at selvom de mennesker jeg vælger at dele livet med forlader mig, er jeg ikke mere så alene som før.

Det nye jeg er der...... jeg er begyndt at blive hel. En mærkelig følelse. En dejlig følelse, og det er den der, forhåbentlig, i de følgende dage vil hjælpe mig igennem hverdagen, som nu ikke indeholder 2 mennesker som jeg var begyndt at holde utrolig meget af, som gav mig stor glæde, kærlighed og tryghed, på hver deres måde.

Og selvom jeg er meget ked af det og begræder mit savn over deres afsked, så ønsker jeg dem held og lykke af hele mit hjerte. Jeg ønsker de skal være lykkelige i deres liv, og jeg vil prøve ikke bære nag.

Men nemt er det ikke, det er hårdt og slidsomt og jeg må nok sande, at jeg trækker mig lidt, går ind i mig selv og slikker mine sår. At miste en er hårdt nok, at miste 2 på næsten samme tid, vil jeg sige er ”very bad luck indeed”.

Spændende M Kvinde

2010-09-10T07:45:00.000+02:00

" Der er en Herre som gentagne gange har været inde og lurer min profil. Det er der jo egentlig ikke noget mærkeligt ved ;0)), bortset fra at jeg ved han har både hustru og tøs, en meget ung tøs. Jeg er jo en moden kvinde, ikke så ung mere, så derfor undre det mig."

"Det er fordi du er en spændende M kvinde"

" Er jeg det???"

" Ja, der foregår noget mellem ørene på dig, og det gør dig spændende - giver manden noget at arbejde med, giver ham modspil. Du deler det der foregår, ikke kun fysisk men også mentalt, hvordan det du oplever påvirker dig og dit liv"

Tak til dem der "lurer" ;0)))

Kærlighedsrig

2010-09-07T19:02:00.000+02:00

Jeg har villet skrive om dette emne i et stykke tid.

For mig betyder det at være single, at jeg lever alene og ikke har noget fast forhold. Og netop det, er et bevidst valg.

Jeg har også valgt at have flere elskere, flere sexpartnere, som det hedder nu om dage. Og det fungere, i hvert fald lige for tiden. Både for dem og for mig.

Hvis jeg tager min åndelige hat på, så giver det mening. Vi er alle en del af menneskeheden, vi har alle en forbindelse til hinanden, og med den sjælelige del af mig selv, elsker jeg alle mennesker.

Det er den slags kærlighed jeg øver mig i, ved at have forhold til flere af gangen, og hvis jeg tænker mig om så har jeg vist altid haft nemt ved at have flere forhold i gang på samme tid.

Der er ingen der tilhører hinanden, vi er alle individuelle individer, som faktisk fungere bedst den dag vi acceptere, at vi først og fremmest skal elske os selv, for derved at kunne elske andre.

For hvad betyder det at elske?

Betyder det, først og fremmest, at man ønsker at den anden er lykkelig og tilfreds med deres liv? Betyder det, at vi vil det bedste for dem, at de må være omgivet af kærlige mennesker, og at deres liv må være fyldt med skønne oplevelser, kærlighed og omsorg?

Jeg vil påstå, at alt andet er ren egoisme. Det er vel også ok at være egoist, i en vis udstrækning, og vores samfund er også bygget op sådan at man kun er sammen med en person.. af gangen.

Jeg nyder, at jeg har fundet frem til min evne at dele mit liv med flere af gangen. Det er ikke nemt, det skal være sagt, og man må øve sig. Men jeg forstår dem der lever i polygami. Det der overrasker mig er, at jeg er kommet til denne realisation så hurtigt. Men det, at det er et bevidst valg har meget med det at gøre.

Jeg elsker mine partnere, på en speciel måde, slet ikke på den måde man normalt vil elske et andet menneske i et parforhold, og alligevel er det tæt på den samme følelse. Der sker en ændring i en når man er i stand til at give slip på den form for ”kærlighed”, den der skaber jalousi og afhængighed. Hjertet åbner sig, og man er mere modtagelig, ens evne til at elske ærligt, udvikler sig, i mit tilfælde med lynets hast.

Lige nu er det nok for mig at øve mig i dette, at elske flere på en gang. Og kun tiden vil vise hvor det vil bære mig hen, om det er noget der vil blive ved med at tiltrække mig, og om jeg vil være i stand til at leve et liv med polygami. Tanken er interresant.

Dette er en hyldest til alle jer som har valgt at dele mit liv med mig, vel vidende at jeg deler det også med andre. Vi er modige, os der tør, og jeg er en stor beundre af dem som lever fast i polygamøse forhold. Jeg ved ikke om jeg vil komme så langt, men tanken om det tiltrækker mig, tanken om at kunne have dejlige flotte sensuelle oplevelser med mange, kan da ikke andet en give glæde i det indre.

soltøsen

2010-08-01T18:53:00.000+02:00

Så "sprang" jeg ud......

Jeg er soltøsen. Nicket kom nemt til mig, næsten med det samme, sidste efterår da jeg begyndte at opleve tøsen indeni. Men jeg var forsigtig med at dele min blog, ville være anonym.

Ikke mere, nu er det på tide at afprøve det med at leve ærligt... at leve autentisk...

Det er tid......

Udviklende oplevelser

2010-07-21T13:35:00.000+02:00

Jeg er mæt af oplevelser.

Rejsen ind i mig selv er gået i en retning, jeg ikke havde forventet.

Efter at være blevet bevidst om, at jeg ikke længtes efter smerte og at jeg nok ikke var så meget masochist, som jeg først havde troet, har jeg her i weekenden haft en oplevelse som gør, at jeg skal revurdere den tanke.

Jeg er blevet ”læst”, har fået lov at mærke hvor smukt det er, når en mand fokusere 100 % på mig, læser mig, ser og mærker den jeg er og bruger det til at få mig ud til grænsen og så lige lidt længere.

Samtidig har jeg oplevet hans glæde, ved at det lykkedes, hans liderlighed og passion når han tager om min hals, fratager mig evnen til at trække vejret, samtidig med at han indtager min krop.

Har oplevet hvordan spyttet siler ned af hagen, tårene vælter ud af øjnene, mens han fastholder mit hoved og jeg tager hans lem dybt i halsen, hvordan panikken har danset i takt med glæden og de liderlige safter har rendt ned af lårene.

Der er en strid i mit indre, jeg er blevet gjort opmærksom på dette, på en kærlig og omsorgsfuld måde har han fortalt mig, at han ser og mærker kampen i mig, for at overgive mig, give slip på min meget store trang til at kontrolere alt hvad der foregår, både ude og inde.

Jeg troede jeg havde nemt ved at give slip.... stor er min undring når jeg mærker det hele står stille, stopklodserne, ordene der kommer ud af min mund.... ”det kan jeg nok ikke” ”tror ikke jeg klarer det” ” nu skal du høre...”

Ser hans ærlige og klare blik, mens han fortæller mig, at jeg ikke skal bestemme........noget som helst.....og at han nok skal bestemme, hvad der sker og hvornår. Han siger det med medfølelse i blikket, der er tid nok, forklarer han; ”jeg skal nok hjælpe dig, så du kan sætte dig selv fri...”

Jeg er hed og tændt i timevis, men orgasmen udebliver, dem har jeg nemt ved, når jeg er alene, men de viser sig meget sjældent sammen med en anden.

Måske er det min blufærdighed? Måske er det angsten for ikke at blive accepteret i det øjeblik jeg viser mit inderste, mit sande jeg, angsten for at blive vraget i netop det øjeblik hvor jeg giver slip på viljen, giver slip på forsvaret. Hvad hvis jeg ikke bliver holdt fast, holdt om, holdt af?

Igen viser verdenen mig, at jeg først må holde af mig selv, åbne og se den jeg er, for at kunne åbne og viser andre den jeg er, hele mig.

Igen, som så mange gange indefor det sidste år, bliver det synligt, at jeg skal være ærlig og autentisk...... at intet vil udvikle sig til min fordel, hvis ikke jeg forstår vigtigheden af dette... At jeg skal åbne det indre kammer, det som indeholder solen i mit indre, det som skal skinne fra hjertet, åbne og give lov til at nyde livet.

Jeg har ligget ind over et bord og han har ladet blide pisk lande på ryg og baller, langsomt har jeg overgivet mig, og har mærket en ro tage plads i det indre. Alt blev stille, kroppen tog imod og blev stille uden at røre sig, nydelsen bredte sig i takt med, at jeg forsvandt længere ind i mig selv. Aldrig blev smerten mere end jeg kunne klare, der var fra hans side en total mestring af slagene.

Jeg ved ikke hvor min rejse vil føre mig, men en ting er sikkert, jeg kan aldrig kunne gå tilbage til et liv uden dominans og hengivenhed. Kærligheden til livet vokser i mig for hver oplevelse jeg får, og jeg føler en klarhed brede sig.

Lidelse har været en følgesvend altid, men aldrig en glæde. Men gennem den mentale lidelse har jeg udviklet mig....til at være klar......til at jeg nu prøver, at vende lidelsen til ren lyst, til ren nydelse. Livet lige nu er positivt, en gave, måske er det anderledes imorgen, men lige i dette sekund glæder jeg mig over at jeg kan føle glæden.

Der åbnes langsomt og sikkert for en dialog med det indre, og jeg er forbavset over, at det er så svært at give slip. Hvad er det som er så farligt? Og hvor kommer den usikkerhed fra? Hvorfor kan jeg ikke tillade folk, at se mig som jeg er? Og hvem er jeg egentlig?

Som beskrevet før, så har blidheden indtaget min verden. Den kommer fra et dybt sted og fylder min verden. Blidheden er ligsom vinden der leger på huden, når man sidder ved stranden lige efter at være kommet op af vandet, den føles så vidunderlig.

Ny, lækker og klar.

Sådan er blidheden i mit sind efter denne weekend, smuk og forløsende.

At komme til verdenen... på mange måder...

2010-07-20T08:09:00.000+02:00

Forleden blev jeg gjort opmærksom på, at mit digt jeg har skrevet om min kunst, faktisk også handler om mig, tøsen, slavinden, den submissive kvinde...
Og jeg grinte måløs, da jeg læste det med "nye" øjne....

Rå og umodent
Venter du derinde
Gemt bag tusinder af år

Ser dagens lys
Ikke på en gang
Langsomt gennem leg

Farver og sang
Har du med dig
Glæden I hjertet

Du er mit vidunder
Af mig er du født

Om min kunst

2010-06-22T16:57:00.000+02:00

Rå og umodent
Venter du derinde
Gemt bag tusinder af år

Ser dagens lys
Ikke på en gang
Langsomt gennem leg

Farver og sang
Har du med dig
Glæden I hjertet

Du er mit vidunder
Af mig er du født

Til rådighed

2010-06-15T07:39:00.000+02:00

Sidder på gulvet ved Hans side.

Der tales dæmpet omkring mig, og orderne når mig ikke rigtigt, mit blik forsvinder ud i det fjerne, ud over hustoppene. Min tilstand går fra distræt til at svinde ind i min helt egen verden, når hånden tager fat i håret og blidt trækker til.
Ind imellem bliver der talt til mig, men bagefter kan jeg ikke huske hvad der blev talt om, mit fokus er på den energi der er mellem Ham og jeg, sensitiviteten og hengivenheden.
Der bliver pause i samtalen, vi er alene et øjeblik, jeg sidder på hug mellem Hans ben, han holder om mit ansigt. Han kysser mig blidt på panden.
Hånden tar godt fat i håret og Han rykker hovedet blidt bagover, jeg sidder med adspredte ben, klar og villig, villig til alt hvad Han måtte bede om i lige dette minut.
Ønskede Han at give den anden lov til at bruge mig, ville jeg stå til rådighed...... og jeg ville nyde det. Sandheden rammer mig, jeg er trådt ind i en anden verden, en hvor jeg ikke mere selv har en vilje, jeg har givet den til Ham, selvom det kun er for en stund.
Jeg er en tøs, en slavinde, en kvinde der tør stå ved sine lyster, som drømmer om en Herre der vil vise hende frem, dele hende med gode venner, som man deler en god vin. En kvinde som længes efter at blive brugt, brugt med kærlighed, brugt med omhu og omsorg.
Jeg er til rådighed, men kun for den rette til den rette tid.

Bekymring og selverkendelse

2010-06-06T21:08:00.000+02:00

I mange år har jeg været bevidst om, at jeg hader, at folk bekymre sig for mig. Og hvis de oveni viser medlidenhed så ser jeg rødt.
Jeg har bare aldrig sat mig ind i, hvad årsagen er, til at jeg reagere så voldsomt. Det skal siges, at jeg har prøvet men ikke haft succes

Når en person siger, at de er bekymret for mig, så siger de indirekte, at de ikke har tillid til, at jeg kan håndtere mit liv. Det er det jeg oplever.
Jeg ved at mange nu vil sige til mig, at de gør det for at vise omsorg, men omsorg betyder at støtte op omkring en person. Omsorg og bekymring er for mig, 2 meget forskellige ting.

Jeg kan ikke bruge andres bekymring til ret meget, heller ikke min egen for den sags skyld. Andres bekymring er bare endnu en udenforstående ting jeg skal forholde mig til, og er endda ofte årsag til skyldfølelse, for man ønsker jo ikke at være årsag til andres bekymring, vel??

Hvis man i forevejen står i en svær situation, så kan andres bekymring for en, være medvirkende årsag til, at man får det værre.

Når dette er sagt, så er det også tid til at kigge på, hvad det er ved min adfærd, som får andre til at blive bekymret.
Er det virkelig så galt fat med mig, at man har grund til bekymring? Er jeg ved at "gå i hundene"?
Er man bange for at jeg er så lang ude, at jeg ikke kan tage vare på mig selv?

Og hvilke signaler er det jeg sender, som giver andre trang til, at udtrykke deres bekymring og være bekymret?
Er jeg en underkuet kvinde med hang til selvmedlidenhed og trang til at sidde i en konstant offerrolle? Har jeg en tendens til at mene, at livet er hårdt og at man skal arbejde hårdt, for at opnå noget deri? Mener jeg ubevidst, at folk skal have ondt af mig? Har jeg ingen selverkendelse?

Der er noget om det. Den usikkerhed jeg har med mig fra barnsben, har gjort det svært at forholde mig til andre, at andre også er her og har del i livet, at det ikke altsammen handler om mig og mit liv. Når man ikke kan mærke sig selv, kan man heller ikke mærke andre. Mange vil nok mene, at jeg har været meget egoistisk i mit liv og til tider en stor "dramaqueen", men realiteten er, at jeg har været så usikker på hvem jeg egentlig var, at jeg har haft brug for bekræftigelse næsten konstant via andres opmærksomhed. Jeg har aldrig følt mig forstået.. men hvordan kan andre forstå, hvis man ikke forstår sig selv? Man kan jo ikke give udtryk for noget man ikke selv forstår, kan man?

Dette øjeblik er stort....... jeg indser..... jeg ser. Først nu ved det skrevne ord ...... så stor en forløsning ved at skrive og forstå, noget som har været mit handlemønster i så mange år. Jeg erkender og jeg anerkender.

Hvor mange gange har jeg ikke stået der med sårede følelser, fordi jeg ikke kunne forstå hvorfor folk gik, hvorfor de ikke kunne se, hvad det var jeg prøvede at kommunikere til dem.
Det bliver jo sådan, at folk ikke "tør" sige noget til en, at de får en følelse af, at man kan gå i stykker, hvis de siger de forkerte ting, eller at de får et verbalt anfald ud af mig, fordi de har sagt deres mening og ikke blevet rummet; at jeg ikke har forstået, hvad det var de prøvede at fortælle mig.

For det er jo det, det handler om, at rumme sig selv og derved kunne rumme andre. Når selvet bliver åbenbaret og man mærker sig selv, bliver hel, så bliver andre mennesker også hele, de får deres egen "krop", de er ikke mere en "del af mig", og jeg kan forholde mig til dem.
Nu behøver jeg ikke mere være "ovre" i dem for at kunne føle mig selv, jeg føler hvem jeg er helt af mig selv.
Det er vidunderligt. Og en kæmpe lettelse at kunne sætte ord på, det som har været en kæp i hjulet for mig hele mit liv.

Konklusionen er, at jeg egentlig er taknemmelig for at folk er bekymret ;o))) selvom jeg har bandet og svovlet over det (og nok stadig vil gøre det). For det har langt om længe sat de rigtige tanker igang, og jeg har rykket mig; rykket mig som så mange gange før i de sidste 2 år.
Mit liv består for øjeblikket af mange små kvantespring; hvis man kan sige små i samme sætning som kvantespring.
Det er som om brikkerne falder på plads, nogle gange med øredøvende brag, nogle gange svæver de blidt ned og lander smukt på deres rette plads. Men jeg er ikke i tvivl om, at de nu passer sammen, de brikker i mit livsspil som er faldet på plads.

Det kan godt betale sig, at give tid til eftertanke og selverkendelse.
Nu har jeg en ting mindre at bekymre mig om.
:))))

Virkelighed og skilsmisser

2010-06-06T10:54:00.000+02:00

Der er gået lang tid siden sidste blog indlæg. Tiden er gået med megen reflektion, dyb granskning af det indre og mange tanker om bl.a. ydmygelse, submissivitet og masochisme.

Virkligheden er, at det er svært, at forholde sig til virkelighed. Virkeligheden har i mange år været fordrejet, den har været uvirkeligt, tilsløret.

Men det løfter sig nu, sløret, og virkligheden er ikke, hvad jeg troede den var, men det er jo nok fordi, jeg ikke rigtig har kunnet føle den. Stress har taget sit indtog i min verden. Stress over alt det, der er sket i min verden de sidste 2 år.

Jeg har før skrevet lidt om skilsmissen. Det er noget af det sværeste, jeg nogensinde er gået igennem, og jeg ved at der altid vil sidde en rest af den sorg, den har forvoldt os begge i hjertet. Jeg føler vemod over at have brugt så mange år, på et liv som ikke gjorde mig glad. Selvfølgelig var jeg tilfreds med min tilværelse, men nu mærker jeg jo, at jeg aldrig var helt mig selv. Kigger tilbage og ser en kvinde, der ubevidst hver dag kæmpede en indre kamp, for at få det hele til at hænge sammen.

Som gjorde sig umage med at tilfredsstille alle de krav der blev stillet, ser de gange hvor depressionen fik mig i terapi, som alligevel ikke fik mine øjne op for virkeligheden.

Virkeligheden var for virkelig, jeg kunne.....jeg ville ikke se den... ubevidst gik jeg videre med sløret for øjnene.

Og hvad har jeg så taget med mig fra den oplevelse? Vi snakker trods alt om 1/4 af mit liv, det er længe af være i et forhold, som ikke giver en, det man har brug for, for at trives som et helt og harmonisk menneske.

Jeg ser, at jeg må være tro mod mig selv, at jeg i alle relationer må mærke efter, hvad det inderste siger mig. Jeg må ikke gå på kompromis med min lykke, nogensinde mere.

Hvis jeg ikke kan gå ind i relationer, som et helt menneske, kan jeg heller ikke give noget ægte til modparten, vi vil aldrig modnes sammen og livet vil blive en lang kamp om viljer og magt..... endnu engang. Jeg vil aldrig være istand til at "se" den person jeg står overfor, vil ikke kunne mærke deres virkelighed og forholde mig til den.

For din virkelighed er aldrig den samme som min, det må man huske på.

Noget af det sværeste jeg har måttet igennem, har så til gengæld givet mig, migselv tilbage.

Og glæden derved er det hele værd, jeg føler at jeg har en god chance for at leve resten at mit liv "virkeligt", med hele mig tilstede, reflekterende, modtagende, givende, nysgerrig, ægte og autentisk.

Nu er jeg.

Lænker og ydmyghed

2010-05-19T20:39:00.000+02:00

Jeg har svært ved at håndtere følelsen af ydmygelse, ikke fordi jeg ikke kan føle det, men fordi jeg synes det er så diffust.

Og ydmyghed kan opleves på mange måder. Jeg har forgæves prøvet at få hold på mine tanker omkring det de sidste par uger fordi jeg fornemmer at det er en stor del af legen. Og at det er vigtigt hvordan ydmygelsen påvirker mig.
For det er klart at man har det som værktøj til underkastelsen, det er en af de måder man kan udøve underkastelsen på og få den submissive til at forblive ydmyg.

For nogle kvinder er det nogle af de seksuelle handlinger som er ydmygende, og hvis jeg mærker efter så er der visse seksuelle handlinger som virker ydmygende for mig, men den mest fremtrædne følelse er ophidselsen.
Så ophidselse hænger sammen med ydmyghed ...... ydmygelsen får mig tændt, og så er spørgsmålet om det kan kaldes en ydmygelse?

Det er ydmygende at blive irettesat. Og gøres det på den rigtige måde så tænder det som en del af legen, men bliver man talt til som om man er dum, ja så er ydmygelsen en som jeg ikke nyder godt af på lang sigt.
Jeg synes det er en meget svær balancegang, og den dominante skal kende en godt for at vide hvornår den grænse bliver overskredet og man kommer ud i noget der ligner en krænkelse.

I ordbogen står der bl.a.:
Ydmyge:
* At håne nogen eller behandle nogen dårligt så vedkommende føler sig skamfuld og mister selvrespekten*

Ydmyg:
*Underdanig - være en ydmyg tjener*

At miste selvrespekten........
Jeg har slet ikke oplevet nok til at kunne være med på dette, ser at mine meget få oplevelser omkring legen og sm ikke giver mig den fornødne viden om hvad det vil sige at blive ydmyget og hvordan jeg evt vil reagere på det når det sker i større målestok.

Jeg elsker at have halsbånd på, og gerne have en lænke i halsbåndet. Men jeg føler ikke ydmygelse ved det, jeg føler lyst. Jeg føler mig fastholdt.
Normalt vil man føle sig ydmyget af at have lænker på, og igen mærker jeg at jeg ikke har oplevet nok til at kunne vurdere hvornår ydmygelsen opstår og om den har den rette virkning.
Hvis man bliver lagt i lænker og føler glæde ved det, kan det så samtidig være ydmygende?
Når man er lænket så skulle man gerne opleve det som en ydmygelse, men hvis man nu ikke gør?

Sidder og reflektere over de forskellige handlinger man bliver bedt om at udføre som tøs / slavinde som skulle være ydmygende.

Som f.eks at sidde på gulvet. Mærker at hvis min hengivenhed ligger hos den dominante så føler jeg en meget stor glæde ved det, og det tænder mig, jeg er ydmyg, ja, men føler ingen ydmygelse.
Hvis det derimod ikke er en som jeg føler kan dominere mig, så føles det lidt dumt sådan at sidde på gulvet, jeg føler ligyldighed men ikke ydmygelse.
Altså...... der skal være en klar handling fra en dominant som jeg har kemi med for at få mig til at føle en eller anden form for ydmygelse der er relateret til sm.

At gå uden trusser. Det føles befriende og ophidsende, men føler jeg ydmygelse? Ikke rigtigt, men hvis der var nogen der fandt ud af det, eller at kjolen løftede sig så jeg blev blottet så ville jeg afgjort blive ydmyget, men ville jeg finde dette en handling som kunne berige sm-legen? Ville jeg ikke blive så ydmyget at det ville være umuligt for mig at gå uden trusser nogensinde igen? Jeg tror det og mærker at dette er en af de ting der ikke skal afprøves.

Der er meget få ting jeg har prøvet i sm / sexlege sammenhæng hvor jeg umiddelbart kan sige; nu føler jeg mig ydmyget, dette giver mig røde kinder af skam.

Dette er bl.a. visse billeder der er blevet taget af mig i nogle seksuelle situationer. Den måde jeg står på, den måde min krop vises på, får mig til at ville smide billederne ud, aldrig mere at se på dem igen.
Det er som om at det at se mig selv udstillet med f.eks "røven i vejret" helt "nøgen og åben" for alle at se, giver mig et indblik i hvad det er den jeg leger med ser når han ser mig.
Jeg ser det jo ikke, jeg er inden i mig selv, oplever ikke den nøgenhed" der er tilstede, både den mentale og den fysiske i de øjeblikke, da jeg som regel er optaget af legen, af liderligheden, af at give slip........

Der er oceaner af forskel på at være ydmyg og blive ydmyget.
Jeg nyder den totale ydmyghed jeg føler når håret holdes fast i et bestemt greb, ekstase er måske for stort et ord, men med den rette så nærmer det sig. Jeg føler dog ikke at jeg bliver ydmyget.
Jeg føler ikke ydmygelse når jeg kravler hen over gulvet, ført med lænke eller med hånden i håret, jeg føler stolthed, jeg er ydmyg og parat til at lystre den mindste ordre.

Er ydmygelsen altid nødvendig i et velfungerende sm forhold? Eller er det nok at være ydmyg?
Til dig som læser med, jeg ville værdsætte alle kommentarer til dette indlæg. Jeg ved det ikke er særligt velskrevet denne gang, men har følt det skulle ud, at jeg kunne bede om lidt viden fra jer, da jo mere jeg lærer om min egen submissivitet bliver jeg klar over at dette er noget som vil blive brugt mod mig og med mig i mange sammenhæng og jeg har slemt brug for at høre hvad andre har af erfaringer.

Blid smerte

2010-05-19T18:17:00.000+02:00

Ligger på knæ på gulvet med hovedet bøjet.
Høre dine skridt på trappen, og du kommer ind i værelset.

Du går lidt rundt, tar tøjet af, jeg ser dine sko ud af øjenkrogen.
Hænder bliver lagt på min ryg, du sidder på det lave bord bagved mig som du plejer når du først lige ankommer, vi fornemmer hinanden.

Den helt specielle ro sænker sig hos dig, hos mig, i det indre.
Verden forekommer langt væk, der er kun os, vi går ind i en meditativ tilstand der varer i mange timer. Den gør mig fri, jeg lyser fra det inderste
Legme mod legme, pisk mod hud.
Dig bagved mig, i mig, ovenpå mig og i mig igen.

Hoved bøjet, din hånd om min nakke, derefter lemmet i munden, hårdt, dybere...kan ikke trække vejret, panikken, den skønne panik.
Varmen fra sæden, sluger, smager, ser ind i de blå øjne og ser glæden hos dig ved min ydmyghed, min submissivitet, glæden over at jeg har slugt dig, taget dit inderst ind i mig.

Pisken snerter blidt henover ballerne, jeg ligger og leger imens, stilstanden som jeg er begyndt at vende mig til sniger sig ind, jeg forsvinder langsomt, ned i dybet, der hvor nydelsen tager over, hvor den blide smerte forplanter sig ned i underlivet, det gløder, den bølger gennem kroppen.

Jeg fastholdes i regler og mønstre, lidenskaben vedbliver, tager fart, kommer i stød.

I elskoven hører jeg mig selv udstøde lyde af nydelse, høre din nydelse som du råber til verdenen.

Føler en hengivenhed til livet
den er altomfavnene.

Timerne går med leg, snak, god mad og vidunderlig sex. Energierne springer imellem os, vores samvær er forudbestemt. Sulten ser vi på hinanden og jeg underkaster mig med stor glæde i sindet...... en gang til........

Det rene vanvid

2010-05-09T15:22:00.000+02:00

Sorgen sidder stadig som en blød hinde omkring mig..

Den flyder som vandet langsomt gennem åen, stille og fredfyldt, dyb og uklar.

Sorg og vrede..

I mange år var vreden min følgesvand... sad i mig som torne ..

Stak dybt og inderligt...

Sorgen lurede og kommer nu i bølger...

Den sidder i halsen, det snævre sig ind..

Jeg prøver at tale men intet kommer..

Eller orderne er ikke dem jeg tænker...

Sidder omkring øjnene der kigger tilbage fra spejlet..

Ser afgrunden..

Den dybe dybe sorg der kommer af ikke at lytte efter

Til sjælen der hammer på at komme ind..

Ind i hjertet og sidde hvor den hører hjemme

Der er jo plads hvis jeg lige får slået jernpladerne i stykker...

Magisk er det ikke kun det rene vanvid

Luft og lys skal lukkes ind
Det er tid...........

Mindplay

2010-05-04T22:11:00.000+02:00

Hun skulle mødes med en ny Master. De havde kun mødtes et par gange før, men der var kemi, deres fælles nydelse havde være dejlig erotisk og sensuel. Der var glæde over det nye bekendtskab.

Hun havde glædet sig hele dagen, stået ved køledisken i Brugsen med fingeren i munden, i trance i så lang tid at folk var begyndt at stirre, med tankerne på hans hånd der tog fat i håret og tvang hende i knæ, safterne der løb, elskovens hede ......
Hun havde plejet sig, gjort sig fin, klædt sig på som befalet.

Nu sad hun på gulvet i slavinde-stilling med blindfold,...... alt var nyt.
En Master med mange års erfaring ville prøve hendes sind, finde hendes små gemmekroge i sjælens fordrageriske længsler.

Hun var klar, eller så klar man kan blive når man ikke engang ved hvad en slavinde-stilling er og når man ved at ens hjerte forråder en med det samme når alt sættes på en spids.

Det er tid, hun lytter, benene er begyndt at sove... nu åbnes hoveddøren. Hun lytter, høre trin, er der flere en Hans?? Hvad er nu det?
Nej, det er bedrag, noget jeg bilder mig...

Han kommer ind i køkkenet, en pose rasler, men der er også noget andet der rasler, er det en kæde? Nu siger Han noget, det lyder som om Han siger : shhh...... men det gør man jo normalt kun til en anden?
Går Han mon og taler med sig selv?

Nej, der er vist en anden tilstede.....!

Har Han taget nogen med??? Hvad er nu det? Hvad betyder det? Men hvorfor dog? Nej, det kan ikke passe?

Følelserne kommer i en strid strøm,
*først vantro, hvordan kan Han finde på det?
*så betænksomhed, hvem er det mon, er det en hun eller han? Er det en Domina, eller en anden Herre? Eller måske en slave? Eller en af Hans andre slavinder?
*så angst, en fremmed i mit hjem, som skal se mig her, på gulvet ydmyget?
*så fortvivlelse, hvad skal jeg gøre, hvordan skal jeg forholde mig til dette? Hvad vil der blive forlangt af mig?
*så vrede, det er ikke fair, ville være alene med Ham, ikke dele denne aften med nogen!
*så forsigtighed, kan jeg mon klare det der vil blive forlangt af mig, jeg har jo sagt ja til at være Hans slavinde for hele aften, og gøre alt hvad han beder om.

Høre dem gå rundt om hende, der bliver tysset og raslet, høre Ham bede den anden stille sig et sted i en svag hvisken, der er ikke så meget tvivl mere, der er en fremmed i hendes hjem.
Hun bliver iskold og får koldsved, hvad er nu dette?

Det indre er en stor forvirring...

Nu står han foran hende, en hånd lægges på hovedet, blidt.
Han går ned på det ene knæ og løfter hendes ansigt.
Hvordan har du det tøs", spørger Han blidt og kærligt?
Hun læner sig lidt frem, higer forsigtigt efter beroligelse, for at høre Ham sige at alt er ok, ikke at være bange.
"Du er smuk" siger Han
Hun takker Master.

Hun føler sig trodsig nu, tankerne hvivler rundt, hun mærker den anden i rummet, tænker på hvordan hun ser hun, er hun pæn nok, vil han eller hun finde hende tiltrækkende? Eller er det en slave som ligsom hende tænder på at blive domineret, på at underkaste sig?

"Er du stadig sikker på at det er dette du vil?"
Hun tøver længe inden hun svarer: "Ja Master"
"Du tøver.. svar mig ærligt?"
En indre kamp finder sted....
"Ja Master" udånder hun tilsidst.

Der er tavshed i noget tid, hun mærker slet ikke kroppen, alt er fokuseret på Ham og den anden der nu er kommet ind i hendes verden, det ukendte.

"Jeg har taget en ven med"
....så er al tvivl væk, ordene er sagt, det er ikke noget hun har bildt sig ind, der er nogen og hun skal nu tage stilling til det som hun ved kommer, der er kun en årsag til at have en "ven" med, hun skal bruges af 2 i dag, noget hun har fantaseret om, prøvet i hendes unge år, men aldrig i sm forbindelse.
Hun skal tænke hurtigt, have styr på alle følelserne, hun er i den grad blevet taget med bukserne nede, og føler at kinderne brænder, hun føler vrede, lyst, liderlighed, hun føler sig også ydmyget.
Mest af alt føler hun skuffelse, de har kun 3 sparsomme timer og Han vil dele den tid med en anden, der helt afgjort vil lægge en dæmper på hendes glæde ved gensynet med Ham.

"Har du været sammen med 2 mænd før? Eller noget du har fantaseret om?
Hun svarer ærligt.

Han rejser sig, lyner ned, pikken bliver presset ned i halsen, hun sutter, mærker at hun bliver hed, lysten breder sig, følelsen af at Han har kontrolen, Han kan og vil gøre som Han har lyst uden at det betyder ret meget hvad hun mener om det, gør de mærkeligste ting ved hendes sind, det er i oprør, men hun ved også at hun er klar til at gøre det hvis Han beder om det.
En stor forløsning at vide at hun vil klare den opgave som bliver sat foran hende, og stoltheden kommer krybende.

Han trækker sig, går på knæ og stikker kælent 2 fingre op i hende.
Hun ved at hun er våd, er blevet forrådt som som mange andre før hende, af kroppen som viser hvad der er dens natur.

"Du er jo liderlig tøs"
"Du kan jo lide tanken om at jeg har taget en ven med"

Hun begynder at kunne mærke sine ben og rør på sig, han rejser hende op.
Nu står hun og mærker at hun er meget obs på hvordan hun nu tager sig ud i sit korset og silkstrømper.
Mon den anden kigger på hende? Får hun lov at se Ham eller skal alt foregå med blindfold på?
Hvor vildt ville det være at blive taget af en man aldrig så, og som måske gik bagefter uden at man fik lov at se Ham??

Master går rundt, ind i et andet rum, rumstere, hun står musestille, vil nu for alt i verdenen ikke gøre Ham utlfreds med hende.

Han kommer hen og omfavner hende, trækker hende ind til sig, kysser hende hedt og længe, dejlige våde kys, hun læner sig ind mod ham og giver efter, ....alt skal nok gå, Han passer på hende.

Han begynder at tage blindfoldet af.... hun ser forsigtigt ind i Hans øjne, tør ikke kigge derhen.
Han smiler..

"Nu kan du hilse på min ven"

Hun kigger til siden.

Der står ingen.
Kigger igen på Ham, Han smiler stort...
Hun kigger ind i det andet rum, prøver at læne sig frem for at se bagved væggen...

Kigger undrende på Ham...
Han griner...
"Hvor er han?" spørger hun

"Der er ikke nogen" siger han og griner igen, smiler og ler til hende.
Hun ser sig vantro omkring, og langsomt går det op for hende hvad der er sket.. kigger igen på Ham, begynder at forsigtigt at smile.
Han står med armene om hende, fører hendes arme op omkring Hans hals, trykker hende tæt ind til sig, ser hende dybt i øjnene...
"Troede du virkelig jeg ville finde på det?"
"Troede du at jeg ville dele dig med en anden?"

"Det er mindfuck"
"Har glædet mig hele dagen til at udføre det".

Siger Han med det helt specielle frække glimt i øjet mens Han tager fat i hendes hår og bukker hende ind i et favntag af uforløste længsler.

Forårets komme

2010-05-04T21:32:00.000+02:00

Tommeltotten byder blidt mine læber at skilles.....

Han står over mig, ser på mig.ser ind i mig ..... dybt går blikket, dybere......

Jeg ser tilbage, lægger hovedet bagover.... sutter på tommeltotten, Han føler i munden, fører fingeren rundt, en indtrængen.

Ved at jeg bedømmes, mine kvalifikationer, min vilje, mit mod....

Hans mund nærmer sig, kysset er vådt ....stort.....blødheden omfavner mig, jeg bliver blid og mat.

Tungerne leger tagfat, de snor sig om hinanden, kysset bliver ved og ved, jeg er helt opslugt, og da Han endelig rejser hovedet op, føler jeg allerede den velkendte længsel efter mere.

Der er tavshed mens Han ser mig an.

Hans hånd finder om i nakken og tager blidt og bestemt om mit hår.....

Stilstand......

Intet eksistere når Hans hånd har taget i mig, i håret..... min vilje til alt andet forsvinder.

En anden verden åbner sig, fyldt med solskin og smukke farver, med det blideste lys, med kærlighed. Hele kroppen fyldes med glæde, den er stille og rolig.

Ved næste møde står jeg fint og venter, erotisk klædt, ren og fin..... venter på Ham. Klar til det der måtte ske, til at dele glæden over at have mødt netop Ham, med Ham.

Nyder begæret jeg ser i de dybe øjne, gløden der tændes.... Hans lyst der lyser som et skær omkring Ham.

Midt i madlavningen.....omfavnelse...... så... hånden i håret...

Knæl.

Jeg er på knæ inden Han har sagt ordet færdigt. Lidenskaben har hold i det indre, jeg forsvinder ind i mig selv, mærker kun Ham, min vilje bliver Hans vilje......

Aldrig så skønne fornemmelser... kønnet er svulmet op, jeg safter, jeg bobler af glæde og saglighed....

Han går ned på et knæ, bløde fingre finder skeden, erotisk .... langsomt trænger de ind...

Min kind er mod Hans skjorte, Han spørger stille..

Vil du være min slavinde for i aften?

Vil du gøre alt hvad jeg ber om?

Mit ”Ja Master” er næsten hviskende, men jeg føler at hele verdenen må kunne høre mit rungende JA. Jeg bliver meditativ, bliver slap, giver mentalt slip på viljen og underkaster mig med en så umådelig glæde at den er næsten ubeskrivelig....

I løbet af aftenen leger Han med min krop, med brysterne, med kønnet, der dunker og vil fyldes af Ham. Kyssene bliver hede, de bliver lange....

Min mund finder Hans brystkasse, bider i vorterne... ser Hans styrke, Hans mandlighed, Hans maskulinitet.. den fylder mit hjem, sætter sig i hver en celle i min krop og gør mig lydhør for Hans indre.

Jeg er liderlig og kælen som aldrig før, lysten styre alle følelser, jeg giver mig hen.

Fingre trænger op i anus, jeg holdes konstant lige på kanten af orgasmen af Hans kærtegn, i timevis.

Jeg er hengiven, ydmyg og totalt sexet op.

Sidder overskrevs og ser Hans længsel efter at besidde mig, hele mig. Nyder Hans henførelse, Hans nydelse.....

Han siger jeg er vidunderlig......

Aftenen har været overvældende og der er romantik i luften. Den sætter sig langsomt i mine møbler og hænger som parfume i luften.

Mine sanser er skærpede.

I dagene efter følger mails hvor nysgerrigheden efter kendskab løber omkap med trangen til at fortælle om oplevelserne sammen.....

Et nyt bekendtskab er begyndt ... det blomstre med forårets komme.

Moderskab

2010-04-26T09:50:00.000+02:00

Mor

Tanken om mor kommer oftere nu. Om en mor som aldrig var... mor.

Tårene strømmer, sorgen lammer mig, gør mig forvirret.

Tænker på mødre og børn, hvor lidt nogle evner og hvor vidtstrakte konsekvenserne er .... de lægger en bund for en livslang kamp, kamp for anerkendelse, for accept.

Noget der aldrig kommer.. en evig venten.

Realiserer det nu, at det er håbløst, og at det er bedre at opgive den kamp, kampen for at blive set og hørt som den jeg er.

Og nu ved jeg bedre hvem jeg er, og med den viden kommer også klarhed.

Klart er det, at intet er evnet af mor, intet er vigtigt for mor, når det handler om børn eller livet i sig selv, noget andet bliver sat i stedet..

Skarpt går kniven ind, ind i det aller dybeste......

Kun jeg står tilbage, kun mig......

Jeg kan læne mig op af venner og elskede, få deres støtte og forståelse, men aldrig, aldrig, aldrig vil det være det samme som en mors kærlighed og accept, som en mors totale hengivenhed for hendes børn,

..........vigtigheden slår mig i mellemgulvet, jeg knækker over, hjertet bløder og tårene holder aldrig op...

Jeg bløder overalt, det er hudløst og gør ondt, at skulle sige farvel for evigt, til en som er her i livet, men som ikke er ”til stede"

Hvordan gør man det.....

The 5th Element

2010-04-23T10:41:00.000+02:00

læner hovedet bagover
lader lyset skinne fra oven
åbner munden
i ekstase
lyset fylder hver celle
den eneste opgave lige nu

jeg er lys
jeg er kys
jeg er kærlighed

en portal
en sluse
i øjeblikket
svæver jeg
opløftes

universets lys
kærlighed
til mig, til livet
strømmer fra mig
udi verdenen

omfavner alt på vejen

jeg er
jeg består
jeg lyser

Et smukt digt

2010-04-22T08:34:00.000+02:00

Det er blevet mørkt og stille, helt, helt stille.

Med lukkede øjne, afslappet, flydende, som svævende i verdensrummet, fornemmer du sindets vægtløshed og totale frigjorthed.

Som ømme kærtegn er bølgernes vuggen af din krop, som kærtegn af forårets blomster fornemmer du havets duft og omfavnelse,
dine sanser forstærkes og højlydt du stønner i smerten over vort alt for sparsomme samvær.

Langt borte mærkes mit nærvær,
langt borte lyder min krops musik, som sagte, rytmiske bølger.
Langt borte dufter min hud.

Min varme ånde fortættes på dit bryst,
min tunges leg med din strittende vorte forstærkes af mit timelange bid,
din smerte smelter som honning i dit hede blod og sødmefyldt flyder dit skød.

Min trolddoms kærtegn kalder dig til live,
min trolddoms væsen vækker dit uendelige begær,
min trolddoms kraft lokker dit urolige sind.

Mine næsefløje skælver ved den pirrende duft af dit skød,
og de bløde, betagende kærtegn
af dine drivvåde læbers berøring.

Du svæver i nattens mørke langt borte fra verdens bedrag,
du klynker i syndens berusende vellyst og kaster dig hengivent ud,
mod afgrundens dyb og forløsning.

Mod ukendte dybder søger mit lem i din glinsende grotte,
mod ukendte vidder drager min krops begær,
mod ukendte højder stiger din fryd og dit skrig.

Du flammer blandt nattens stjerner,
du skælver i morgenens gry,
din frigjorte lidenskab, voldsomhed, ømhed fortærer din sjæl.

Da mærker mit anspændte, blodfyldte lem,
din mund og din fugtige tunge.
Begærets berusende ømhed mødes af tusinde fredfyldte kys.

Hvilken herlig fryd, hvilken usigelig glæde.
Langsomt, langsomt, uendelig langsomt,
Besættes mit dunkende, glinsende, glødende lem af dine højrøde læbers favntag.

Tidløs, vægtløs og i lidenskabens vold,
opløses jeg i en endeløs eksplosion
af befrielse, forening, fortryllelse.

Du kvinde, som hengivent fortryller og lokker,
slikker begærligt hver eneste dråbe, sluger umættelig livskraft og nærhed,
tryghed, lettelse, skønhed - i en salig forløsning.

*******

Dette digt blev skrevet til mig, det første nogensinde af den slags. Jeg er beæret og dybt rørt over de flotte flotte ord.
Det er på tide at det bliver udgivet.

Af hjertet Tak

Slavinde eller ej

2010-04-21T08:24:00.000+02:00

Mange, mange tanker har jeg for øjeblikket omkring det at være slavinde.
Og hvad det indebær.

Det er går op for mig at der er mange facetter i en slavindes liv, og at man kan være slavinde på mange måder, ligså mange måder som der er kvinder.

Der er alle reglerne, som meget tit er de samme for mange, og så er der lige alle de uskrevne regler, som jeg ser tit bliver diskuteret på de forskellige grupper på nettet.
Uenighed omkring dette gør at det har været svært for mig at gennemskue visse ting, og så er det jo også nødvendigt at sige at jeg kun har leget med meget få Herrer. Det gør at slavinde verdenen er lidt et mysterium for mig.

Men jeg mærker trangen til at underkaste mig en Herre og blive Hans slavinde, den bliver større hver dag. Lige før slog det mig at jeg ønsker at have den tilstedeværelse i mit liv, at der er en der dirigere mit liv, disciplinere det. Jeg har altid været dårlig til selvdisciplin på visse punkter og fungere bedst i et job hvor der er struktur. Hvis jeg ikke organisere min hverdag kan jeg hurtigt blive overvældet af alt det jeg skal nå og der går kaos i det hele, jeg får intet lavet, sidder f. eks. bare på nettet og blogger hele dagen væk ;-D

Ikke at forveksle med at jeg ikke kan håndtere mit eget liv. Og det er vel her at det bliver meget spændende... hvor går den fine usynlige linie?
Læser mange blogs og lærer utrolig meget hver dag om andre slavinder / tøsers liv. Nuancerne er fint beskrevet af de fleste, deres spørgsmål og reflektioner sætter gang i mine egne og jeg undres og forundres.
Så meget mod, så meget lyst.

Kendetegnene ved de fleste er af de gennem samlivet med deres Herrer og Master hele tiden bevæger sig, udvikler sig. De søger og modtager, får opgaver der løses.

Og nogle af kendetegnene hos mændene er nysgerrighed, empati, medfølelse og omsorg, uden disse ville alle forsøg på at tæmme en kvinde mislykkes.
Aldrig i "vanila verdenen" har jeg oplevet mænd med den slags mod, den slags lyst til at gå helhjertet ind i et forhold som kræver så meget fra begge parter. Lysten til at krybe ind under huden på den man elsker og få personen til at blomstre.

Ih altså hvor jeg glæder mig til det bliver min tur

Lava i blodet

2010-04-19T08:34:00.000+02:00

Føler mig som en stor våde åben kusse.

Liderligheden flyder som tyk varm rød lava gennem kroppen, gennem mine årer, rammer huden som gnistrer.

Den stråler ud gennem sjælen, ud i himmelrummet som et opråb til mennesket.. nyd det, omfavn det, giv slip og flyd med, tag på rejse i det indre hede rum, hvor væggene driver af regnbuens farver og lyst

Det er vådt og hedt, jeg åben modtagelig. Brændende kinder og øjne der skinner. Vil indtages, nydes, kneppes, tages, bruges.

Jeg er varm og tændt, tændt på livet, tændt på skønheden omkring mig, som en åben kanal der modtager livets energi og lys....

Igen fyldes jeg af lys og glæde, små bobler af rendyrket lykke kommer langsomt til overfladen og brister, spreder deres lykke og ekstase i luften, jeg indånder...

Langsomme åndedrag, strækker mig kælent langs væggen, vender ryggen til, ægger med røven " kom, kom og brug mig hvis du tør"

Hvilken nydelse af være i live og mærke sig selv så rendyrket.......

Accept og forståelse

2010-04-13T08:14:00.000+02:00

Da jeg fornylig var sammen med familien gik det op for mig hvor fordomsfuld den er. Jeg har vist altid følt at vi var rimelig åbne overfor de fleste ting, men der sad jeg og lyttede til en tirade omkring en ven til en af mine søskende.

Og i de efterfølgende dage blev det klart for mig at min opkastnings trang stammer fra et dybt ønske om at frigøre mig fra stadig at blive så påvirket af de handlinger mine familie medlemmer udøver, bl.a. når der er sammenkomster.

Det handler jo grundlæggende om angst, angst for ikke at blive accepteret, og mærkelige som vi mennesker er så vises det ofte ved at vi nedgør andre, eller raser over at udlændinge får mere end os danskere, at den og dens opførelse ikke kan godtages, at tante Oda ikke købte den rigtige fødselsdags gave, o.s. forbandet v.

Jeg føler mig fanget, fanget af blodets bånd og ved at det at jeg nu oplever at jeg er masochist nok aldrig bliver noget der kan deles med nogen i familien, hvilket betyder at jeg nu lever et dobbelt liv. Nok ikke noget nyt for mange af jer som selv er S/M og som læser med her, men som forholdsvis ny i sm regi er det endnu en ting der skal op og vende og accepteres.

Med det følger så heldigvis også en meget større åbenhed omkring det at være anderledes og det er der min udvikling ligger lige nu, jeg har store bobler af klarhed i min dagligdag når jeg oplever forskelsbehandling, og indser hvor UBETYDELIG det er at andre er anderledes og den frihed det giver mig at blive klar over at jeg ikke behøver bekymre mig om at forstå andre, jeg skal bare acceptere dem.

Vi kan først frigøre os fra fordømmelsens kåbe hvis vi kigger dybt i eget hjerte, ser den vi sidder overfor uden fordømmelse selvom de udviser en opførelse som strider mod alt vi er oplært med og kan forstå.

Accept betyder at acceptere...... hvor svært kan det være at forstå? At acceptere betyder jo ikke at vi skal forstå, man KAN GODT ACCEPTERE UDEN AT FORSTÅ, men jeg tror det er der den glipper for de fleste.

Vi har så meget fokus på at forstå, at være forstående at vi glemmer at det er irrelevant i forhold til at acceptere.

Men angsten ligger jo hos os, vi skal acceptere det i os som vi er bange for, det vi ikke forstår, så vil vi også helt naturligt kunne acceptere andres væremåder.

I mine klare øjeblikke så ser jeg det så tydeligt, og glæder mig over at jeg langt om længe er begyndt at holdt op med at være bange, bange for om folk kan lide det tøj jeg har på, bange for om jeg kom til at provokere med mine udtalelser, om jeg er for "meget" for visse folk, om naboen hørte det forleden da pisken dansede på min krop og Herren trængte ind i mig så jeg skreg af smerte-glæde :))))

Der er lang vej endnu, og først når jeg ikke har opkastningsfornemmelser når jeg sidder overfor visse familiemedlemmer vil jeg vide at jeg er på rette vej og at mit mål er opnået.

At hænge

2010-04-11T10:33:00.000+02:00

Her hænger jeg så....
I et af mine nye engelske korsetter indkøbt med hjælp af en kær veninde, som fik mig interesseret.

Jeg elsker mine korsetter, det er en vidunderlig følelse at være indsnørret, at mærke det stramme om livet. Følelsen af at være støttet rundt om kroppen, at være oprejst, ikke at kunne bukke sig.

Herren jeg leger med ind imellem snakker om bondage, jeg tænker stille.. jaaaa... at blive fastholdt, ikke at kunne flytte mig, at der er reb der tager min vægt fra mig, at jeg ikke selv skal holde fast hverken fysisk eller mentalt.

Og det er det, det handler om... igen. At give slip på sig selv. Både mentalt og fysisk.
Har aldrig prøvet bondage, men kan forestille mig hvor frigivende det må føles, at blive fastholdt sådan helt fysisk samtidig med at Herren bruger min krop, trænger ind i mig, bruger mig mentalt...

Bliver så hed af tanken.......

Jeg vover at sætte et billed op af mig selv idag, også en grænse der rykkes. Selvom man ikke rigtig kan se det er mig så vil folk der kender mig alligevel nok kunne gætte det. Det er jo også en leg, hvor langt kan jeg gå her på bloggen uden at blive genkendt..
smiler...

Er blevet bedt om at øve mig i at stå på tæer.. må hellere komme igang......

Tak til andre bloggere

2010-04-11T09:59:00.000+02:00

Idag har jeg endelig fået opdateret lidt på bloggen. Og i den sammenhæng lært lidt mere om hvordan den virker, hvor gør man hvad og hvorfor..

Og fik så også endelig styr på de blogs jeg læser fast, hvor skal de stå og fandt ud af at der er en nem måde at se hvem der har skrevet og hvornår..

Ja, dejligt, nu kan jeg følge mere med.

Hvor er der mange interessante blogs, synes jeg vil sende en lille tak til jer alle. I er årsagen til at jeg langt om længe skriver min egen. I har med jeres ærlige ord opfordret mig til selv at skrive og på den måde få styr på alle de tanker der er i mit hoved. Det giver mig et lille kik i hverdagen at vide at jeg skriver online, at der er folk der læser det jeg skriver, at vide at vi er mange der sidder hver for sig og øser ud af det der rør sig i det indre.

I har også været medvirken til at min indgang til sm verdenen kom igang stille og roligt. En hjælp som er uvurderligt, jeg oplever at se tilbage og vide med sikkerhed at jeres blogge har gjort at jeg har fået tid til at tænke mig om i visse situationer, tage jeres oplevelser til mig og bruge dem til at finde min egen vej ind i den sadomasochistiske verden.

Smukke ord, gribende ord, forløsende ord, udfordrende ord.

Vores verden er ikke stor herhjemme, det opleves også, jeg ved at jeg har mødt flere af jer til chattræf og i Smil. Det gør det hele lidt mere intimt, og samtidig beholder vi vores afstandstagen. Der er plads til alle.

Men hjælpen er også hurtig at få, føler at man er god til at hjælpe hinanden, støtte og give bifald... flot

Så hermed en stor tak fordi I er der og tør.

Hvilken Herlighed

2010-04-10T07:53:00.000+02:00

Der sidder noget og hiver i mig, både mentalt men så sandelig også fysisk.
Stoltheden kommer ligså langsomt.

At det virkelig er sket, en ny grænse er blevet rykket og jeg trækker vejret lidt nemmere. Hvorfor jeg fik den lavet ved jeg ikke helt klart endnu, nåle jager en skræk i mig.

Hvis du havde sagt til mig for 1 års siden at jeg ville lade mig piske og pierce og tilmed nyde det, ja så ville jeg have grint hjerteligt og tænkt mit.

Nu lader jeg mig piske... og bruges... og pierce... og nydelsen bliver større og større for hver gang. Mit sande jeg kommer til live og jeg blomstre som aldrig før. At være kommet så tæt på mig selv er en gave, det er en rejse som giver mig engle vinger, jeg svæver og ser alt fra oven.

Hvilken herlighed...........

Den del der gemmer sig

2010-03-30T17:12:00.000+02:00

For tiden virker det som om mit liv kun handler om processer, savn og sorg... og det er egentlig ok.
Der kommer en masse positivt ud af det i den anden ende, og jeg ved at det er nødvendigt for mig at skulle igennem det, det er de sidste brikker der falder på plads efter et langt forløb som har varet i flere år.

Savnet handler om det jeg aldrig fik som lille, der er nok mange af os der har været der, jeg synes jeg har været navelbeskuende flere omgange i mit liv, men det har åbenbart ikke været nok.
Jeg savner mig selv........
Så kort og konkret kan det siges.
Der er en del af mig der gemmer sig, den er der men jeg har bare aldrig lært at bruge den, og den skal så lige først aktiveres og sættes igang. Den handler om at være tro mod mig selv, at stole på at det jeg gør er godt nok.

Måske er det en af grundene til at det at kunne give slip i legen har så stor en tiltrækning, for netop at kunne give slip giver mig lov til at være mig selv, bare mig.... helt enkelt MIG.
Når jeg giver slip er det i vished om at der er en anden der tager over og han ville aldrig tage ansvaret for mig hvis jeg ikke var ok som jeg er.....
Se .. det giver menning.

At skrive blog er en utrolig hjælp for mig på vejen til min fuldendte integretion af mig selv, og det undre mig at jeg ikke for flere år siden er begyndt at nedskrive tanker. Jeg er bevidst om at jeg dog skal skrive for at andre skal læse det, ellers virker det ikke efter hensigten.
I og med at andre læser hvad jeg skriver gør at jeg skal tænke mere over hvad det er der skrives, hvad er sammenhængen, hvor fører det mig hen? Hvs jeg bare skrev for mig selv ved jeg at jeg aldrig ville få det samme ud af det.

Lidt ambivalent og egentlig ikke logisk og så alligevel...

Den process man kommer igennem hver gang man leger har jo en begyndelse og en slutning. Dette er en anden ting der virkelig tiltrækker mig, så mange ting i livet har en begyndelse og så tager det sommetider år før man når slutningen, processen bliver uoverskuelig.
Processer er vigtige, de er der for at vi kan lære, lære om os selv og om livet, vores liv.
Mange gange ved jeg ikke at jeg er i en process før jeg siger visse ting højt, eller skriver dem ned. Opdager nu hvor meget de betyder for mit velbefindende og for min hverdag, alle de små processer der sker hele tiden.

Hvis de aldrig bliver afsluttet så er det jo at man sidder der og er forvirret og overvældet.

Så det er altid en god ide at stoppe op og spørge sig selv hvad det er for en process man er i lige nu, er den færdig og hvad har man lært af den.

Skrøbelighed

2010-03-28T18:42:00.000+02:00

Nogle dage føler jeg mig så lille og så skrøbelig at jeg bare har lyst til at rejse tilbage til ex'n hvor alting var trygt, der var harmoni og ro. Savner nogle gange den sammenhørighed der kommer af et langt ægteskab alt for meget.

Men jeg besinder mig hurtigt, det var jo et forhold som mellem 2 gode venner, men noget rigtigt forhold var det ikke til sidst.

Der var jo ikke godt for mig at være, der var ingen dominans, ingen hengivelse, ingen pisk og smerte, ingen klemmer, ingen reb... kun de følelsesmæssige reb, og de holdt fast på den ufede måde.

Tænker på al den smerte hos ham som min opførelse forvoldte, mærker den helt ind i brystet og til tider som i dag føles det som om mit hjerte fryser endnu engang ved tanken om hans smerte, hjertet bliver til is og knækker i store stykker, jeg bliver hul i brystkassen og har svært ved at ånde. Det er stadig uforståligt at det er mig der har gjort mig fri, at jeg har sønderrevet hans verden og frigjort mig. Skilsmisse... aldrig ville jeg have troet at det ville være så hårdt og tage så langt tid at kommer sig.

10 år er lang tid at være sammen.

Savner at der er en der fortæller mig at det hele nok skal gå, at det hele ordner sig til sidst.

Den menneskelige skrøbhed rammer mig og jeg mærker sorgen og savnet, græder lidt og giver slip. Ved at det er ok at være den lille, ikke altid at skulle være stærk og klare alt selv.

Gudsketak for gode venner og familie.

Et gammelt savn

2010-03-09T07:54:00.000+01:00

i søvnen kommer ærlighed til syne
vågner badet i sved
dine arme omslutter mig bagfra
som om du vil kravle ind i mig

"hvor skal du hen?'
"bare på wc, kommer tilbage"
hører suk af lettelse

husker der i sofa'n
igen læner jeg mig op ad dig
din hånd i kjolekanten
legende med brystet

stadig igen øjenkontakt
længsler og savn
de forbliver usagt
dog udtrykkes en udskyldning

måneders forspil
et halvt år .. mere endda
til tider en evighed
den varme glød i maven
der aldrig forsvandt

det første møde
mellem kroppene
der havde ventet så længe
frydefuldt og fuldendt
ingen tale var nødvendig

genkendelsens glæde
over at mærke igen
dit hjerte gennem huden
ligsom sidst
tolv år

forelskelsen der fik mig igennem
et helvede til tider
en frigørelse
kun tanken om dig
var lyset

tårene der aldrig slutter
hjertet der sidder udenpå huden
at ville dig så meget
som at gå på søm

du er mit missing link
til fortiden
der indhenter
indhenter os alle

ord og handlinger
mødes aldrig
vi higer
du tavs
jeg alt for verbal

har lyst til at råbe
at skrige ud i livet
den indre sorg og vrede
ruske i noget, i dig
i mig, bare der er noget der gir sig

barndommens tåger
lange kolde tråde
de gennemtrænger alt
hiver mig tilbage
hver gang jeg rejser mig

tredje gang er lykkens gang
men ikke for os
tiden er løbet fra os
smerte har vi påført os selv
hinanden

jeg elsker dig
som jeg elsker mig selv
med forbehold
smerte og glæde

jeg er nøgen
hos dig
sammensmeltning
blødhed og ivrighed
alt forbliver usagt
din berøring udtrykker
det du brænder inde med

igen omslutter armene mig i søvne
du viser mig det bløde
der under skallen din

følelserne brænder hul i brystkassen
trækker ikke vejret
panikken breder sig

angsten for at blive forladt
indser det ikke
kan ikke, vil ikke

har altid været alene
og vil altid være det
smerteligt

lammet
vender mig væk
og går.....

Kvinde dag

2010-03-08T09:28:00.000+01:00

Egentlig kan jeg ikke lide at man kalder det kvindernes kampdag....
For vi skal ikke kæmpe, vi skal handle.
Handle og få ting ændret til det bedre for vores køn, for vores mænd og for vores børn, for at gøre vores verden til et bedre sted at leve for os alle.

Da jeg var 16 blev jeg medlem af Kvindehuset i Svendborg, sad og rullede smøger og drak urtethe med alle de "frigjorte" kvinder, var også med i en "basisgruppe" hvor mange ting blev diskuteret.
En dag stoppede jeg op, husker det tydeligt..... så mig omkring og opdagede at alle kvinderne sad at snakkede om alle de problemmer de havde med deres mænd, men ingen af dem gik ud og gjorde ret meget ved det, mændene blev ikke hørt, blev ikke inviteret ind i deres verden.
Og jeg tænkte, hvordan kan de forestille sig at problemmerne vil løse sig hvis man bare snakker og aldrig handler, hvis man aldrig snakker med dem det handler om??

Jeg gik min vej, og har siden gået mine egen veje :))

I denne verden skal vi komme hinanden ved, vi skal ville hinanden og vi skal alle arbejde fremad for ligehed for alle, ligemeget køn, alder, religion, hudfarve, overbevisning... "you name it"

Jeg foreslår at vi handler på dette istedet for at kæmpe.

Set i bakspejlet

2010-03-08T09:15:00.000+01:00

At se tilbage...
Opdager at mit liv bombarderes af ekstremer, andre folks ekstremer, holdninger til livet, holdninger til andre....

Er det ok at være så optaget at sin egen overbevisning at man ikke kan forstå at andre har en anden holdning? Er det mon sundt for ens velbefinden?

Jeg mødes med afvisninger hvis jeg ytre mig, og sjovt nok er det ytrings friheden de snakker om og i deres verden er den i højsæde, men åbenbart ikke hos os der har en anden holdning eller som tillader os at sætte spørgsmåls tegn ved deres opfattelse af tingenes rette sammensætning.

Vi har ytrings frihed i vores land...... jeg har savnet det så meget på mine rejser, det at kunne have en god diskussion, at have lov til at have lige den holdning man har selvom den er helt vild. Vi bliver opdraget til at være kritiske overfor hvad vi hører, læser og oplever, den hører med til at være Dansk.

Som altid vender jeg tilbage til min "mavefølelse"... hvad siger maven... den siger "lige et øjeblik" her er noget som ikke føles helt rigtigt.
Og jeg tænker på hvor farligt det er ikke at kunne lytte til det andre siger, ikke at kunne stoppe op og spørge sig selv "hvad mon hun mener med det? Hvad betyder det egentlig det hun siger? Og hvad siger hun underlæggende?"

Jeg har taget det jeg har oplevet og kigget på det, følt på det, og kommet frem til at måske er det de siger sandt, men deres måde at sige det på, deres holdning til de andre som de vælger at dele deres verden med, er ikke sandfærdig.
I bund og grund er det faktisk dem der ikke kan se, se at det måske ikke handler så meget om at der er en skjult dagsorden, men at det handler om hvordan man får budskabet ud. At man tør være så åben at man kan rumme at andre skal have tid og plads til at danne deres egne menninger.

For hvor er vi henne hvis vi glemmer os selv i "sagens" tjeneste??

Hjerte budskabet kommer til at ligge det forkerte sted. Og man ender med at blive fjendsk, kan kun snakke med mennesker der har de samme holdninger som en selv. Og dem der ikke har "skal vågne op", de skal overbevises for enhver pris....

Jeg er til tider en naiv sjæl, har altid været det, jeg tror nok jeg er intelligent nok :) men jeg er mest følelsemæssig intelligent. Jeg er meget klar på hvad det føles rigtigt.
Kærlighed er for mig det aller vigtigste her i livet, den rene totale kærlighed til alt levende.
Derfor virker jeg nok lidt naiv når talen bliver meget "intelligent" når folk går op i at få mig overbevidst, så sidder jeg og kigger ind i deres hjerter, mærker efter hvem de er, der inderst inde bag alle lagene....
Hvad er de kommet til jorden med? Hvad er deres styrker, deres svagheder? Hvor ligger deres visdom og hvordan kan de bedste finde den frem og blive glade menneskesjæle?

Frygt avler frygt, had avler had.......

Kærlighed avler kærlighed

Hvad vil du vælge?

Ord

2010-03-04T07:22:00.000+01:00

Der er tider hvor man ikke får blogget ret meget af forskellige årsager, nogle gange er det umuligt at komme til computeren m.m. og for mig betyder det at jeg render rundt i min dagligdag og skriver blog i hovedet. Det bliver til mange tanker men jeg ved af erfaring at det ikke nytter at skrive dem ned i hånden, jeg ville aldrig få dem ind i bloggen.
Jeg er nemlig en flyvsk person, tankerne er altid mange, der er mange ting igang i mit liv på samme tid.

Men jeg har opdaget at jeg meget tit har samtaler med venner og familie i hovedet.

Lidt noget mærkeligt noget.

Det betyder også at mine mails tit er skrevet længe før de bliver sent, og omskrevet flere gange..... altså i mit hoved.

Der er en konstant snakken i mit hoved, men jeg har efterhånden vænnet mig til det :)

Ord er vigtige, meget vigtige, det er vel også derfor vi der blogger skriver. Vi har brug for at dele alle de ord der opstår i os, smide dem ud til jer andre der så opmærksomt følger med.

Ord kan være fattige, de kan være rige, de kan få os til at grine, til at smile. De kan bøjes og formes, de kan laves om til vores eget helt private sprog.
Det går langsomt op for mig hvor vigtige ord er i min verden, og på hvilken måde jeg vælger at bruge dem i min dagligdag.
Jeg gentager ofte mig selv....... og tænker over hvad det gør at det er nødvendigt for mig at gentage mig selv for at føle jeg bliver hørt.
Ord kan bruges til at få opmærksomhed, men også at vende opmærksomheden væk fra sig selv, som afledningsmanøvre fra de ting der ikke bliver sagt men som ligger i den måde det der bliver sagt, bliver sagt... :))

Vores ord kan også misforståes, vi mener en ting når vi siger dem, men modtageren har opfattet dem helt anderledes.

Ord kan være kærlige, de kan smyge sig omkring dig som tyk lava, og fylde din verden med lyst og lidenskab, de kan hviskes i dit øre som små perler af befalinger som gør at dine egne ord i hovedet forstummer og du bliver lyttende.

De kan fortælle og genfortælle.... vores historie til dem der kommer efter os.

Vi er beriget af ord. De fylder.

At være masochist

2010-03-01T06:38:00.000+01:00

Der går noget tid når man først begynder at skrive blog før man bliver helt vandt til at dele alle sine tanker med dem der vælger at læse den. Og tit synes jeg også jeg får en masse tanker om en bestemt ting men når jeg sidder og vil skrive dem ned så kommer ordene ikke let.

Til tider tænker jeg også, nej dette er for privat, kan man virkelig godt dele den oplevelse…

Men jeg har jo valgt at være anonym, og mærker at det er vigtigt for hvad jeg vælger at skrive. Helt anonym er man vel aldrig på nettet, men der skal lidt efterforskning for at finde frem til folk, og så vigtigt og sensationsagtigt er det jo ikke det jeg skriver…smiler.

Tankerne idag drejer sig bl.a. om at jeg efter nogle nye oplevelser må begynde at erkende at jeg ER masochist. Der er lang vej fra at sige man er det og til den dag man acceptere det indeni, der er jeg nok ikke helt endnu. Da jeg stadig mener et eller andet sted at det er noget jeg kan leve uden.

Når jeg går rundt i min dagligdag og kommer til at tænke på det bliver jeg helt forvirret og rødmer lidt, det kan jo ikke være mig der har stået i de situationer og blevet tændt af at få påført smerte. Og flov bliver jeg også lidt, for jeg er jo en pæn pige… ikke sandt?

Og her kommer en anden kontrast, efterhånden som jeg kommer mere og mere ind i denne verden oplever jeg at mit indre bliver blidere og blidere, tankerne kredser om det at behage, behage den der påføre smerten, jeg er sødmefyldt, negative tanker komme mere og mere sjællent, jeg befinder mig i en anden verden hvor jeg mærker min kvindelige side, det bløde, moderinstinktet, den sensuelle kvinde, blidheden overfor dem omkring mig, trangen til at gøre alt for at de har det godt, hengivenheden, opmærksomheden.

Samtidig stiller jeg mig op og bliver pisket, råt og ligepå, får påført smerte på forskellig vis, dette er der ikke noget blidt ved.

Sm verdenen er meget indviklet at finde ud af til tider, netop fordi der er så meget der holdes privat, da man normalt ikke accepteres med de lyster man ellers ville vise verdenen. Det gør også at rejsen derind for en ny foregår langtsomt, hvilket er godt ,man har tid til at følge med, selvom man i begyndelsen vil vide alt, man er super ivrig og kan slet ikke få nok. Jeg ville meget gerne have at det kunne gå hurtigt da jeg higer efter viden.

Når jeg vender mig og kigger på striberne på mine baller I spejlet, bliver jeg lidt underlig, lidt stolt, “se hvad jeg har fået er de ikke flotte?” agtig…. Sammen med rødmen på ballerne kommer rødmen i kinderne over lysten og liderligheden der opstår i samme øjeblik pisken rammer huden eller klemmen sættes i vorten.

Tanken hvor dejlig nydelsen er, lige der hvor man begynder at forsvinde hen, lige der hvor man bare ønsker det skal blive ved, lige der hvor smerten går over og erstattes af noget andet, udefenerligt.

Jo, jeg er vist masochist ….. men vil gerne indrømme det langsomt..

Straffet

2010-02-08T17:02:00.000+01:00

Lussingerne lander på kinderne, ind imellem kærtegnene. Intet bliver sagt… det ligger i luften…

Hun har ageret på egen hånd, ikke noget Herren har det godt med.

Han bliver ved, hun mærker tårene, de løber langsomt ned ad kinderne, hun tør ikke kigge op og møde hans blik, selvom han tvinger hendes ansigt opad med et fast greb omkring hagen

Han rejser sig og håret bliver brugt som snor og hun kravler på alle fire ind i soveværelset, hvor hun ligger med numsen i vejret, blottet.

Nu regner piskene ned over ballerne, det er den bløde pisk som bliver så slem til sidst, skarp i smagen…. Hun ved det ikke nytter at give lyd, prøver ihœrdigt at være stille.

På gulvet på knæ… sidder mellem hans ben, hun ser at han er ligeså tændt af legen som hende selv, alle følelserne begynder at kunne fornemmes i rummet, alt det usagte, og alligevel forstås fuldtud, meget bedre end blev det sagt højt.

De tuner sig ind på hinanden, ved allerede at idag skal endnu et par grænser rykkes, hun ved dog ikke endnu hvad der vil blive krævet af hende, hun lever i nuet, kun Ham og hans befalinger sanser hun i nuet, alt andet falder væk.

Væk er bekymringerne om arbejdet, om hverdagen, om aftensmaden, om familie skænderierne, om den ydre verden. I nogle få udvalgte timer er hun i sine lysters magt, i Hans lysters magt.

Hun sutter og slikker, Han trænger dybt ned I hendes hals ….. hun gør sit yderst for at gøre Ham glad. Han holder hendes hoved .. der lukkes for luften.

Hun har det svært ved det, slimet render ned ad kinderne, flere tårer triller ned ad kinden.

Gag’n kommer på, hænderne bliver bundet på ryggen. Hun ligger på maven med hovedet ud over sengekanten, mens benene bliver bundet op til hver hånd.

Han tager hende mens hun ligger der, spyttet der render, presser hende ned i madrassen, hænderne og rebene skær sig ind i ryggen. Hun er magtesløs, forsvinder ind i sin egen verden, mærker sammenhørigheden.

Følelsen af at blive brugt, så vidunderligt, så frigørende, så voldsom.

Bagefter sidder hun igen på knæ mellem hans ben mens Han sidder på sengen, tårene er stivnet på kinden, Han a’r hendes kind, taler sagte til hende og giver hende opgaven til næste gang. Hun er mæt, men ved at aftenen kun lige er begyndt.

2010-01-23T09:34:00.000+01:00

Kærlighed.

Jeg er et heldigt menneske, et priviligeret menneske. I mit liv for øjeblikket findes der mange kærlige mennesker, mennesker der viser mig deres kærlighed, som udviser lyst til at være sammen med mig, at bruge noget af deres liv, af deres tid sammen med mig.

De tør, og derfor tør jeg også, give af mig til dem.

Jeg taler ikke kun om dem jeg elsker med, jeg taler også om venner, veninder, familie og arbejdskollega' er.

Familie medlemmer som jeg ikke har været tæt på, som nu kommer ind i livet igen, forsigtigt, søgende.

Venner som har været på standby i mange år, har jeg kontakt med, skriver med. Og der er helt nye venner som kommer mig i møde med friske øjne, der skal udforske og som er nysgerrige.

De er som natsværmeren på billedet, så smukke flyver de i mørket med alle deres farver og former. De folder sig ud men p.g.a. mørket ser du det kun hvis du giver dig tid til at kigge efter, at mærke efter hvem de er, så ser du Dem, hele dem, og du får lov at se dem både i lyset og i mørket, i alle nuancer, alle krogene, alle de gemte sider, som vinger der folder sig ud så du ser hele mønstret.

Der er veninden med hvem samtalerne altid er meget dybe og filosofiske, de varer tit længe og er grobund for stor selvudvikling hos både hende og mig, vi har kendt hinanden i mange år på en overfladisk måde, men "fandt" så hinanden sidste år. Venskabet er kommet helt af sig selv, og jeg har ikke før fornylig gjort mig bevidst at de nu fylder en stor del af mit liv, for de er så dybe og så vigtige for os begge. Uden at det er noget vi egentlig har været så bevidste om.

Hun er et pragtfuldt menneske, de ting der sker i hendes liv får hendes fulde opmærksomhed, de bliver vendt og drejet, og derefter bl.a. talt om med mig.

Jeg elsker at hun bruger mig på den måde, at min mening betyder noget, at jeg har tanker og livsindsigt som hun kan bruge til noget, som kan hjælpe hende med at finde svar på spørgsmål, eller at se noget på en anden måde, fra en anden vinkel.

For hun giver jo mig de samme ting tilbage, efter hver samtale med hende, hvert møde er mine tanker mættet, de har fået nye pladser, følelser er blevet taget ud i lyset kigget på og blevet rykket ved.

Svære ting jeg skal forholde mig til bliver sommetider lidt nemmere, og jeg har fået lidt ro på.

At tale med hende er efterhånden et must, noget der skal ske i løbet af ugen. Hun har min tillid, min nysgerrigehed.

Der er søsteren med hvem samværet i fortiden var sporadisk. Som de senere år har udviklet sig til en stor kærlighed, hende elsker jeg med hele min sjæl. Tårene presser sig på lige nu mens jeg skriver om hende, da vi har gået så utrolig meget svært igennem sammen, og hver for sig i vores opvækst. Med al den modgang der har været er det et under at hun sidder i en stor smuk familie med 2 dejlige børn, har et godt liv og omgivet af kærlige mennesker, jeg er så stolt af hende, min lillesøster som har kæmpet så meget med sit sind, med alle de ting hun er blevet udsat for, hun har foldet sig ud, er blevet stærk og har fået et godt liv.

Vores indbyrdes forhold har været præget af alt fra jalousi til magtudfoldelse som nu er endt med en stor accept af hinanden og hvor vi befinder os, hver uge giver os mere indsigt i hinandens liv, vi kommer tættere på hinanden, vi er tætte, både kropsmæssigt og på det mentale plan.

Der er nevøen på 3, som jeg er sikker på er en soulmate, mit hjerte jubler når jeg er sammen med ham. Når jeg kigger ind i hans blå øjne er jeg som smør, han kan få mig til alt. Vores sjæle leger sammen, kan næsten mærke dem der i den anden dimension, hoppe af glæde fordi vi har fundet hinanden igen.... hans nærvær er der hele tiden. Han væsen er gavmildt, han er undersøgende, han interessere sig for menneskerne omkring ham. Han er en stor sjæl i en barnekrop, og jeg er ovenud lykkelig for at få lov til at se ham folde sig ud i dette liv. Hans rejse bliver helt speciel.

Veninden som jeg kun taler med en gang imellem men som er der hele tiden alligevel, vores rejse har været lang. Og igennem mange af mine svære perioder har hun været en u-undværlig hjælp, uden hendes hjælp og nærvær var jeg ikke noget så langt i min selvudvikling. Min taknemmelighed for hendes uselvviske væren i mit liv vil aldrig ende, jeg elsker hende dybt. Hun ser klart, og udtrykker sig klart. Det som vi andre har svært ved at se, forklare hun let. Og hun siger det, det bliver ikke fortiet. Hun har tillid til at du kan rumme det hun fortæller dig. Samtidig med at hun overøser dig med kærlighed, noget så smukt.

Jeg ved at hun selv har svære problemer ind imellem og at jeg kun ind imellem bliver lukket ind og kan støtte og hjælpe.

For nylig havde vi vores første skænderi, i et venskab der har varet i mere end 14 år. Det rystede mig dybt, tanken om ikke at have hende i mit liv var afskylig, kunne slet ikke rumme den, savnet var som en kniv i hjertet og tårene var mange. Vi har fundet hinanden igen, stille og roligt med mange ærlige mails. Vores forhold er om muligt blevet endnu dybere, og min kærlighed til hende er vokset, hun sidder derinde i mit indre og jeg ved at da vi har overlevet dette så vil hun altid være en del af mit liv på denne jord.

Der er min forhenværende chef som har lært mig meget om diplomati og accept, igen en stærk kvinde med begge ben solidt plantet på denne flotte jord. En blide kvinde med en stålfast vilje, og hvis indre tanker jeg blev indviet i. Af hende lærte jeg at det er ok at lave fejl, at hvis man støtter op omkring et menneske kan de vokse og blomstre. Hun viste mig at det er ok at være stærk og at være kvinde. Hendes tillid til mig og at jeg kunne mit job var 100%, jeg kørte hjem hver aften med en følelse af at jeg havde gjort det bedste jeg kunne og at det var nok. Dette blev noget jeg læner mig op ad næsten hver dag i mit liv, jeg gør hvad jeg kan ..... og det er nok i sig selv.

Og så er der Herren. Og p.g.a. at SM har så stor en betydning i mit liv, har Han jo en indflydelsesrig plads i mit liv. Vores vej sammen her i livet er startet stille, og udviklet sig til en meget stor og vigtig ting for mig.

Herren har en fin og stærk sjæl, han udfordre og observere. Han stiller ind på mig, og aflæser mig, Han ser ind bagved facaden og acceptere mig .... hele mig. Jeg berøres hver gang vi ses af Hans fine og klare indsigt af det der sker mellem os, hvor godt Han "ser" det der sker, hvor stærkt det er af Ham at rykke sine egne grænser for at kunne give mig det jeg higer efter. Ved at uden min lidenskab, min liderlighed ville Han aldrig kunne piske mig, gør mig ondt.

Vores samtaler er ærlige, intet bliver fortiet, da vi ved at uden sandheden kan vi ikke lege, det handler om alt det som man aldrig taler om "i den anden verden". Vi er tunet ind på hinanden, Han tilstedeværelse i mit liv er en gave, jeg ser den Han er, hele Ham, Hans sårbarhed, Hans usikkerhed, Hans styrke, Hans mandlighed, jeg får lov igennem legen, igennem Hans brug af min krop og sjæl til at se derind hvor ikke ret mange kommer, ligsom jeg blotlægger mit væsen for Ham. Sammenhørigheden når vi er sammen er for mig total, den fylder hele mit sind, og når Han går er jeg fyldt op, med indtryk, med lyst, med klarhed, med mæthed, med kærlighed til Ham og til livet.

Der er så mange andre skønne mennesker omkring mig, som jeg vil skrive om på et andet tidspunkt. Lige nu er det vist nok at sige at man kan opleve kærlighed på mange forskellige måder. Kun ved at vise sine følelser vil man få lov at modtage fra andre, kun ved at åbne op for dem, lade dem se og mærke den du er og hvordan du har det får du noget igen.

Jeg elsker jer alle, jer som beriger mit liv hver dag, jer som har valgt at have mig i jeres liv, jer hvis nærvær udfordre mig, støtter mig, holder mig forankret i livet, uden hvis tilstedeværelse jeg ville visne lidt, ville være trist og forstumme en smule. Idag vil jeg ære og takke alle jer som jeg elsker for dem i er.

En Elsker

2010-01-17T18:29:00.000+01:00

Jeg ligger på siden med hånden på dit bryst efter flere timers leg, kun afbrudt af en dejlig middag med en god snak.
Kigger i smug ned af din smukke krop, lemmet der ligger fint op ad maven, de stærke lår....
Tænker på lige før hvor du var oppe i mig... i anus, samtidig med en dildo i kussen ... og metalklemmer på vorterne, beskeden om at lege med klit'n.

Ser for mig dit begær ved alt dette, din lidenskab ved at få lov at bruge mig, din slavetøs... den stærke erotiske forbindelse mellem os.
Mærker efterdønningerne af ren liderlighed, har været tændt siden aftenen før ved tanken om legen, kan ikke huske nogensinde at have været tændt sådan som når legen er igang, og alt det smukke det får frem i mit indre, evnen til at lukke op for lysten, erotikken, det rå... og samtidig det blide.

Du har læst min blog, og har flere gange i løbet af dagen bedt mig sige "vulgære" ting.. har fået mig til at råbe at jeg er " DIN LIDDERLIGE LUDERTØS" mange gange.
Grænser er blevet rykket.
De forhadte klemmer har været på i over en 1/2 time, og smerten er der endnu.

For første gang har jeg bedt om mere, da du var gået igang, kunne mærke længslen efter slagene af vores nye pisk, den med alle de fine små gummitråde ...... hørte mig selv sige "mere".... og var forundret.
Jeg er masochist.....og er først ved at opdage det nu.

Fokus vender sig indad og vi bliver stille, roen sænker sig. Ved at jeg vil være fyldt med de mest vidunderlig følelser af mæthed, tæthed, klarhed, hengivenhed og ydmyghed i mange dage.
Min hengivenhed for dig som mand, som menneske, som min elsker vil ingen ende tage, lige i dette sekund ville jeg gå til verdens ende for at behage dig og stille dig tilfreds.

Tak

Ludertøs

2010-01-17T17:52:00.000+01:00

tøs

når jeg kommer ind af døren skal du stå klar og udfordrende

Du er idag min ludertøs

tøjet skal af og du skal give mig et blowjob

for hvert minut der går inden jeg kommer får du en stribe.

Der gik 8 minuter, og jeg fik 8 slag med spanskrøret.

Dagen inden du kommer

2010-01-11T20:52:00.000+01:00

Som aftenen skrider frem bliver jeg mere og mere inadvendt, har ikke lyst til alle de ting jeg ved der skal gøres, tånegle klippes og lakeres, opvasken tages, ryde op, fjerne hår...
Din energi er omkring mig da vi begge går op forbereder os til imorgen...

Jeg har købt ind til maden du har bestilt, gag'n som du bad mig købe sidste gang ligger klar og om lidt går jeg ind og sætter alt frem til imorgen, vores pisk, spanskrøret, ridepisken, manchetterne, klemmerne, ja klemmerne, de kommer også frem.

Ved godt at du har været ekstra sød ved mig de sidste par gange, ved også at jeg må stå til ansvar for en del imorgen.... nyder lige nu tanken om smerten, den velsignede smerte fra pisken.

I mit indre gør jeg rent, forbereder mig på at sidde på knæ med ansigtet mod døren, hovedet bøjet..... og denne gang med klemmerne på som du har bedt om, mærker hvordan kroppen stivner bare ved tanken og hvordan væskerne langtsomt samler sig mellem lårene.... tændes, og det hiver i mig... har ubeskriveligt meget brug for at lægge mig for dine fødder og lade dig bruge mig.

Der er for lang tid til imorgen og samtidig ikke tid nok til alt det jeg skal nå inden....

Pragtfulde menneske

2010-01-10T09:45:00.000+01:00

Der findes mennesker på denne jord som er så dejlige at man bare har lyst til at kramme dem.

Der findes også mennesker som gemmer på deres smukke sjæl bag et ydre af excentrisme.

Og der er dem der er stille, dem der råber højt, dem der er langsomme, dem der stråler, de viljefaste, dem der er vrede udenpå og kede af det indeni....

Så findes der dem som vi elsker, dem vi hengiver os til, dem vi elsker med, dem nogle af os vil give vores aller inderste til.

Familie mennesker er noget helt særligt, dem har vi ikke valgt selv... eller har vi? Vi skal håndtere dem om vi vil eller ej, de er vores kød og blod og det betyder alt...er der nogen der siger?

Jeg har altid været fasineret af mennesket.... hvordan det forholder sig til sit liv, hvad der gemmer sig inde bagved det jeg får at se.
Har i dagevis tænkt over alle de pragfulde menneker jeg har mødt i mit liv, har sendt dem alle mange kærlige tanker her i det nye år. De har alle været med til at forme mit liv, på den ene eller anden måde gennem alle mine 45 år.

Her er et lille udpluk fra min barndom i Afrika.

Der var Lars som kyssede mig på bunden af et tom svømmebasin på en hed sommer dag da jeg var 11 år. Jeg mærker stadig kysset, og flovheden da han lavede grin med mine meget små deller på maven.....han var en del år ældre og havde helt sikkert kysset før.

Der var mine forældres veninde som skrev i min gæstebog, da jeg var 12:
" Livet er jo både lord og lagkage
De fleste kan jo både skide og bage
Så er det bare at tage for sig af retterne
Både om dagen og om nætterne"
Har aldrig forstået hvad hun mente, men husker stadig rimet.

Min afrikanske "eja" barnepige, Ester som havde et hjerte af guld. Stærk indre og blødt ydre, hos hende var jeg tryg. Et dejligt menneske med begge ben solidt plantet på jorden.

Fru P. som tog mig med ud at se på fugle i vildnesset bagved golfbanen hvor der jo kunne have været vilde dyr, som løver, elefanter m.m. Husker de flotte farver på fuglene, og det at gå der, bare os 2, en kvinde og et barn midt i intetheden, spændingen, tilliden til hende, kikkerten, fuglebogen.

Dronning Ingrid som stod der foran mig, et lille menneske som jeg syntes lignede min mormor på en prik. Hun smilede venligt til mig mens hun var ude og gå tur midt i den afrikanske hede.

Naboen, grækeren, som var storvildts jæger, der havde glasborde hvis underdel var en elefant fod, dyreskind på gulvene og hjorte hoveder på væggene. Han havde fanget en stor kvælerslange ved floden og den levede i et hundehus...... dens krop var tyk som en mands lår og den var meget lang, husker stadig at få lov at kigge derind.

Mrs K, som lavede mine første amerikanske pandekager.... en blid kvinde... der lavede dejlig mad, og hvis børn jeg legede meget med.

Juma, som altid var smilende mens han lavede mad, udviste stor mod og gav mig tryghed i hjemmet.

Min egyptiske veninde der inviterede mig hjem til overnatning, mit første møde med den muslimske verden, mænd og kvinder adskilt... stort hjem med store rum, roen hos kvinderne og hende med deres roller i livet. Husker tydeligt hendes smukke ansigt men ikke hendes navn.

Mrs W., min amerikanske lærer, et helt udsædvanligt menneske synes jeg, stor tålmodighed og en som jeg havde stor tillid til og beundrede meget. Gennem hende blev mit sprog udviklet både det indre og det talte.

Tænker på hvor mange mennesker der er gået ud og ind af mit liv, hvor mange jeg har haft kontakt til i tidens løb, pga af de mange flytninger, at have boet i mange forskellige lande...
tænker hvor rigt det er at have alle disse oplevelser med sig, og at det har lært mig at se "ind" i mennesker jeg møder, se deres "sjæl" dem de er ... i virkeligheden, fornemme deres energi, at vide at de har været der af en årsag.

Hvor er der mange pragtfulde mennesker i denne verden.

At give sig hen

2010-01-06T09:03:00.000+01:00

At have muligheden for at lege med min Herre i rimlige faste rammer, sådan ca. en gang hver 14 dag, sommetider en gang om ugen, har givet en god rytme i min hverdag.... men her over jul og nytår hvor der ikke er mulighed for at mødes så tit, går det langsomt op for mig hvad den leg egentlig gør for mig mentalt.

I de første uger efter jeg blev bevidst om at jeg havde en tøs gemt derinde et sted bag alle forhindringerne, måttet jeg granske nøje hvad det var der tiltrak mig ved at være tøs..

For mig handler det om at kunne give slip på ansvar.... det at have muligheden for at overgive mit ansvar for mit liv til en anden i nogle timer er meget lig at blive født på ny.
Det skaber frihed i mit sind, og i kroppen.

Da jeg er vokset op med kvindefrigørelsen og endda var medlem af et kvindehus en kort overgang som 16 årig , er jeg en meget frigjort kvinde. At jeg skulle ende med at tænde på at blive behandlet som tøs, er meget overraksende og så alligevel ikke.
For uden den helt fantastiske accept jeg mærker fra Ham af mig som en stærk, selvstændig kvinde, ville legen aldrig kunne lykkes.

Legen er fuld af selvmodsigelser og alligevel er det en helhed ... af modsætninger.
Og jeg elsker det, ved at jeg nok aldrig kommer til at kunne leve uden det element i min verden på en eller anden måde... tænker på "vanila sex" og føler straks der mangler noget.

Der eksistere kun os i det tidsrum vi vælger at være sammen, der er ikke plads til andet og intet får lov at gennemtrænge vores "bobbel". Jeg bestemmer intet og alligevel bestemmer jeg alt... da de ting Herren gør ved mig er ting der tænder mig og derved Ham, og da jeg mærker Hans begær vedbliver jeg er være tændt og at kunne forsvinde længere ind i min indre verden af sanselighed, sex, lyst og liderlighed.
Når jeg er fastholdt af reb eller bare Hans vilje... så er jeg i paradis... og for hver gang det lykkes for os at komme dertil hvor jeg begynder at give helt slip bliver det bedre og bedre.
Jeg skal "tages", jeg vil fastholdes og bruges... at være tændt i timevis på den måde har jeg aldrig før prøvet, det er afhængigheds skabende.

Det er meget meget svært at forklare for en der ikke selv har prøvet det og som ikke har den slags lyster, men det handler om at man er i kontakt med sit inderste, det handler om at kunne give slip og lade andre se helt derind hvor man næsten ikke selv tør kigge...
At åbne sig på både sig mentalt og fysisk og blive gennemtrængt på alle planer, og derved opnå total frigørelse af ens væsen.... at acceptere sig selv lige præcis sådan som man er født.

I min hverdag kommer alt dette i anvendelse... jeg er begyndt at "se " hvem jeg er, at det er muligt at acceptere hele ens væsen selvom jeg er blevet godt opdraget til at lægge "låg" på mig selv, ikke at have oplevet som lille at jeg var god nok som den jeg var.
For mig betyder min rolle som tøs en opvågen til total frihed i sind og krop på alle planner.

De aftener hvor jeg går rundt i lejligheden bagefter og snuser, mærker duften af Os, af erotik, god mad, husker smerten, rebene, Hans nærvær med både krop og følelser... er undværlige. De er den fuldendte slutning på dage med til tider ren lykkefølelse.

Modsætningen er at man har brug for et tæt samarbejde for at få tilfredstillelse ud af seancerne men samtidig er det dybt egoistisk det man gør, for det er alt sammen for ens egen tilfredstillelse men det opnår man ikke hvis man ikke samtidig tilfredstiller den anden..

Smart ikke?

Det har været svært at skrive dette indlæg, så svært at sætte de rigtige ord på hvad det er at være tøs.....
Øvelse gør mester...

Vulgært

2010-01-04T21:13:00.000+01:00

Vulgært sprog..... hører det med ?

Den er svær... for på mange måder så er det vi foretager os vulgært, set med visses øjne... men det er jo også noget at det smukkeste jeg ved der findes.....
at sidde der med lukkede øjne, at høre og fornemme Ham lige ved siden af, studere mig, vide at han er stolt af det han ser, at det ophidser Ham at jeg vil gøre alt for at behage ham, hvis han ber mig kravle, så kravler jeg.... ber Han mig om at slikke hans sko så gør jeg det....
at åbne mig op så han kan bruge mig som han har lyst, at befinde mig i de meste indiskrete stillinger hvor jeg næsten vrænger vrangen ud på mig selv så alt kan ses fordi Han ber om det.... er det vulgært...?

Ber Han mig om at sige at jeg er Hans liderlige tøs så gør jeg det.......men mærker jeg har svært ved det sprog... synes at legen godt kan leges uden at det nødvendigvis bliver vulgært... på den måde bliver det mere om de dybere følelser, det er dem man mærker og oplever når sproget tages væk....
Hvis det bare handler om pik og patter, så kan det sensuelle hurtigt forsvinde i sproget...
Jeg synes det er mange utroligt velartikulerede mennesker i SM verdenen, det er en fryd at læse deres indlæg, deres diskutioner, selv deres skænderier er interessante og det er specielt interesant fordi det netop er denne verden de bevæger sig i.
Og samtidig er jeg ikke overrasket, jeg oplever hvordan der er et helt andet sammenhold mellem SM folket, legen og det seksuelle er i forfront, men det er med ærbødighed og respekt (for de fleste) at man behandler hinanden.

Det er flot at opleve at man kan få lov til at være vulgær og samtidig have de smukkeste oplevelser af hengivenhed, erotik, overgivelse til et andet menneske. Og jeg ønsker inderligt at blive i denne verden og få flere af den slags oplevelser, det gør mig levende, sanselig... mere åben for virkeligheden.

Så ja, vulgært er det nok, men på en fin måde, modsætninger.........dem findes der mange af her i min verden...

Barnet

2010-01-03T16:58:00.000+01:00

Barnet sidder med mundvigen nedad... han kigger på moderen med et trodsigt udtryk i øjnene..
Han vil ikke have maden, selvom vi alle ved at han godt kan lide den.
En kamp om viljer udspiller sig foran mig og jeg undre mig over hvordan forældrene har kunnet lade det komme så vidt, ikke at give drengen gode rammer, så han kan mærke sig selv og derved sine og andres grænser.
Ved jo selv hvordan det er, ikke at kunne mærke sig selv, ikke at kunne mærke hvem man er og bruge det meste af sin tid på at prøve som voksen at finde ud af hvordan det hænger sammen, hvem er jeg og hvem er alle de andre...

Ved instinktivt at det er derfor jeg elsker at ligge på knæ når min Herre stræder ind af døren, rammerne, reglerne er knivskarpe, her er inden slinger i valsen, og "spiller jeg op til ham" så kommer straffen med det samme, de rammer jeg higede efter som lille har jeg nu endelig fundet, de er tilstede fordi jeg har bedt om dem.

Det gør barnet jo også i og med at han bliver trodsig,beder så indlysende om at få et nej, få at vide at han er god nok som han er, at han skal mærke sig selv for at kunne vokse op og være istand til mærke andre, at kunne forholde sig til andre, at kunne interessere sig for andre, at hvile i sig selv så han er istand til at "se" at der findes andre i verdenen.
Ser at hans verden er meget snæver, der findes kun ham, kun hans interesser, alt handler om ham og hans behov.. han er kun 7.. tænker hvor svært det bliver for ham når han vokser op og finder ud af at andre viger tilbage fra ham, at han bliver for meget for dem at håndtere, med alle hans krav, med hans selvoptagethed...
Mærker min egen irritation med ham, og ser hvordan de fleste i familien skal tage sig sammen for at holde af ham, og ser så tydeligt mig selv, som den lille pige der prøvede så ihærdigt at få mine forældre til at "se" mig, som jeg virkelig var, lige meget hvor meget jeg provokerede, blev jeg aldrig set, kun de negative ting jeg gjorde blev set og husket... det er også dem man snakker om nu når man snakker om barndom.
Og så følger medlidenheden med hende der ikke kan finde ud af sit liv, set fra deres synspunkt... gud hvor jeg hader den, væmmes ved den og bliver gal i hovedet.
Det er jo ikke det jeg vil have af dem, jeg vil accepteres lige præcis som jeg er... jeg ser jo hvem de er, så hvorfor er det så svært for dem at forholde sig til den jeg er?
Er de bange,... bange for at jeg skal se igennem dem, se deres svagheder som de ser mine?
Bange for at jeg ser hvem de er inderst inde med alle fejl som de gemmer så fint bag deres overlegne facader??
Forundringen vil ingen ende tage.. vi er så skrøbelige når det kommer til stykket og mange af os bliver aldrig helt voksne indeni, vi lader bare som om...

Barnet får lov at sidde og surmule, og inden længe spiser han af sin mad da ingen lægger mærke til ham. Jeg holder af ham da han er kød og blod... men mit hjerte bløder for ham, ved hvad der venter derude i fremtiden, og føler skyld over ikke at have sagt noget til hans forældre i tide... men hvad skulle jeg have sagt.. at de i deres "godhed" ved at give efter har gjort ham til et lille monster der ikke magter at forholde sig til andre end ham selv, at han vokser op som en egoistisk dreng som ingen vil lege med... som vil få svært ved relationer hele sit liv, fordi hans forældre ikke vidste hvordan man "opdrager" et sådant barn... som vil hige meget af sit liv efter kærlighed, altså den rigtige slags, ikke den han vil opleve med forskellige kvinder som altid vil forlade ham fordi han ikke forstår hvordan man elsker, han har aldrig lært det.

Er jeg for hård, .......dømmer jeg et barn til et hårdt liv? Hvis, så er det kun fordi, jeg "ser" nu, jeg føler nu på egen krop hvordan min barndom blev taget fra mig af netop mennesker der mente det godt men gjorde alle de forkerte ting med et barn som mig, som ligner den dreng til forveksling.

Jeg ser ham og jeg ser mig selv... den eneste forskel er at jeg har overlevet på min positivitet, hvor jeg ser at den mangler hos ham... jeg ønsker stille alt det bedste for ham mens jeg kigger på ham der ved bordet.. og smerten over det jeg ser sidder i brystet hos mig og skær dybt.

Forældre, hør på mig nu inden det er for sent.... "se" jeres børn som dem de er, ikke dem I ønsker de skal være... giv dem gode rammer så de kan mærke sig selv, gør det selvom det hiver i jer at give efter og sige ja til alt de beder om... et nej er også kærlighed.
Du er deres forbillede, det du gør er deres virkelighed, hvis du ikke viser dem vejen ... hvem skal så??
Husk det .. gem det i dit hjerte og vær der for dit barn, de kan ikke vokse op og blive selvstændige voksne med et godt forhold til livet og menneskerne i det uden din hjælp og vejledning.

Smerte

2009-12-27T00:03:00.000+01:00

Synes egentlig ikke der er så meget gang i tankerne omkirng sm her i juledagene.. alting forsvinder i familie haløj.
Men ind imellem vender længslen tilbage, efter at stå ret, og mærker spanskrøret, den knivskarpe smerte der sætter sig på ballen, lige næsten ikke til at holde ud for så alligevel at ønske mere...
Tanken kommer også, at jeg jo er blevet bedt om at øve med klemmer.... er meget tæt på at hade klemmer... det føles næsten som om mine vorter bliver mere og mere følsom og ikke kan klare ret meget.
Hvilket igen får mig til at tænke på at der er meget stor forskel på hvor meget man kan klare alt efter hvad slags dag man har. Nogle dage kan Herren virkelig tage fat og jeg kan tage det, andre dage er det næsten ikke muligt at klare bare den mindste smerte.

men øve kan man jo ....

Hengivenhed

2009-12-21T08:31:00.000+01:00

Husker dine hœnder der kærtegner kroppen
din ånde på min kind
blide ord i øret
"hvis er du?"
"jeg er din tøs... kun Din"
fastbundet til krog i loftet
piskens leg på brysterne
stadig spørg du
"din liderlig tøs" er svaret
jeg er din, i det øjeblik
helt ind i sjœlens dybe rum sniger du dig
med længsel husker jeg
de dyrebare timer
Hengivenheden jeg føler
gør mig ør
aldrig har jeg følt mig så levende
så attråværdig
Du Min Herre
får det bedste frem i mig

Din tøss

Skilsmisse og ny begyndelse

2009-12-20T06:58:00.000+01:00

Jeg skal jo skrive lidt om mig, til jer der kommer forbi...

Det startede med en skilsmisse, efter et langvarigt ægteskab hvor jeg aldrig rigtig blev tilfredsstillet hverken fysisk eller mentalt. Blev meget hurtig bevidst om at jeg havde nogle ting der skulle indhentes og søgte egentlig i begyndelsen en kœreste.
Det blev til en sexpartner som afprøvede hvordan jeg ville have det med at blive "sat på plads"...
himmelsk......
Derefter opsøgte jeg en fyr på en dating site som skrev i sin profil om sm... han var meget sød til at forklare mig lidt mere omkring den verden... det fangede og jeg er nu medlem af en lukket bdsm-gruppe hvor jeg i løbet af de sidste par måneder har fået en masse viden og hjœlp af nye venner.

Jeg vist nok mest slavinde og lidt tøs, føler det langt ind i sjœlen, elsker at behage og gøre tilpas, og elsker legen der følger med at vœre Herre / slavinde / tøs. Men det er stadig altsammen så nyt, skal finde min vej ind i denne verden, med smerten, med menneskerne i dette univers som er noget særligt, noget helt for sig selv. Noget man enten er en del af eller ikke.

Der følger meget mere men lige nu er det tid til at komme på arbejde, glœder mig til lidt rolige stunder i julen hvor jeg kan sidder stille og roligt og skrive, har så meget på hjertet.

toess19

Begyndelsen

2009-12-19T07:49:00.000+01:00

Jeg har et stort behov for at skrive, hver dag bliver det mere og mere. Har gået i lang tid og tœnkt på at starte denne blog.
Sagen er den at jeg er ny.........
Ny som tøs, ny som kvinde....

Og det giver mange tanker, så vœlger nu at dele mine tanker og følelser med jer der lœser med, men gør det anonymt, da det ikke ville gå ellers.

Tanken er at jeg vil krœnge sjœlen ud her, skrive om ting som ingen anden ved om mig, tage chancen og lade andre lœse og kommentere på det jeg har på hjertet.

Tag godt imod.........